onsdag den 26. december 2012

Julens 2. del.

Jeg er sygeplejerske. Har været det i 5 år den 16 januar(i think..).
Derfor består julen af flere dele her i det lille hjem.

Den ene traditionelle del, den familiære med samvær og selskab. Den anden er arbejde.
Ingen jul uden arbejdsdage.
Lad os indrømme det, at skulle hjemmefra, løsrive sig fra julens magi, er ikke en favorit.

Men jeg ved jeg gør en forskel.
Jeg arbejder med nyresyge der har behov for dialyse.
3-5 gange i ugen må de frekventere dialyseafdelingen. Ferie og helligdagsfri er der ikke noget af  - det er bare ikke en mulighed.
For de nyresyge er julen endnu en understregning af deres sygdoms alvorlighed.
Jeg har valgt min profession, de har ikke valgt deres sygdom.

Julebordene er fyldt med forbudne frugter for den nyresyge krop. Når familien holder pyjamasdag er de i dialyse.
Julen handler om næste kærlighed.
Derfor bliver der holdt lidt mere i hånd og givet lidt flere kram end sædvanligvis. For julen er understregning af de afsavn og begrænsninger der følger med en sygdom.

Derfor sidder jeg her, alene foran juletræet. Manden er til julefrokost hos skønne familiemedlemmer.
Jeg ville gerne have sat med ved bordet men i dag stod den på arbejde med tilkald. Der har været brug for vores expertise. Vi har hjulpet mennesker videre gennem julen. Bare fordi vi kan og så umådeligt gerne vil.

Og nu nyder jeg stilheden foran træet. Der er nok af julegodter og lige nu er der Anne og Anders på Fanø i fjerneren.
Jeg har gaver at nyde, sider at vende i gode bøger.
Jeg klager ikke - stilhed i juledagene er et privillegie.

Imorgen er det min tur til at være med - Jeg glæder mig

søndag den 16. december 2012

Jul med realitetstjek...

At vi skriver 16. december 2012 er mig lidt en gåde. Hvor blev første del af december af og hvor blev 2012 af?
Om ikke andet må vi sande at julestemningen også kommer krybende i dette lille hjem. Det hjalp en fantastisk weekend i Hamburg ganske godt på (mere om det senere).

Min årlige december-arbejdsfrie-uge lakker mod ende. Julegaverne er jeg såmænd ikke videre med end da ugen startede. Tilgengæld har jeg givet julen et realitets-tjek.
Hvad gider jeg/vi igrunden at julen skal være - stress eller lykke?
Sorry to say som offentlig ansat er julecharmen også at skulle arbejde mens andre holder fri. Jeg er ikke på fuldtid så manden og jeg har mange dage i december alligevel. Men dagene omkring jul er færre end ønsket. Og en del dage er planlagt med ud-af-huset-arrangementer.

For mig skal julen være hygge, varme og kærlighed. Alt hvad vi skal i december skal opfylde de krav - omnødvendigt må noget skærres væk.
Manden har nikket samtykkende.
Hvad der stresser mig er tvangs-traditionerne. Så som småkagebagning, julekonfekt, julegavediskutioner (hvem skal have hvad og for hvor meget og hvordan)
Småkagerne og konfektet har jeg slettet fra årets to-do. Ingen af vores juletrimmede kroppe har godt af det. Og halvdelen smides alligevel ud i januar.
Julegaver elsker jeg at købe. At finde den rette gave som jeg ved vil gøre lykke, at studere de respentives ønskesedler - I LOVE! Tilgengæld gider jeg ikke budgetter og stramme regler.
Det kreative er blevet skruet op i december. Jeg har slappet af med at folde julestjerne som tilogfra-kort, hama-nøglesnore og julekort er det også blevet til.

Med andre ord er julen her i huset dedikeret til lyst og intet andet her i år.

Frem og tilbage på en blog

Its been a long time...

Blogindlæggende har ikke flydt fra min hånd længe.
Sidste jeg skrev var der sol på himlen, efteåret var begyndende, stadig plus grader ude. Så fulgte skønne dage i spanien. Og efteråret blev mørkere, bladene faldt og døgnets lyse timer blev forlænget med stearin og elektricitet.
Nu ligger sneen 20 cm høj ude, vinden rusker i de store træer og sneen fyger let. Det er sandt nok efteråret er blevet til rigtig vinter med dagsfrost og julen står for døren.

Og jeg atter at finde ved tastaturet. Forhåbentlig bliver jeg hængende mere kontinuitivt.
Men bloggen er som en bog, man kan tage den frem dyrke den og når det ikke passer ind kan man stille den tilbage på hylden for en stund.
Nu er jeg tilbage - for min egen skyld - fordi jeg gere vil dele en lille bitte del af mit liv.

søndag den 30. september 2012

Verdens Bedste Pizzasauce

Efter opfordring fra Tina kommer her min opskrift på Verdens Bedste Pizzasauce.
En lettere tilpasset version af en Jamie Oliver opskrift.

Til en pizza, str. bageplade.

2 fed hvidløg, i tynde skiver, svitses i rigeligt olie.
Når hvidløget begynder at tage farve tilsættes
1 dåse hakkede tomater.
1 lille håndfuld lethakkede kryderurter ( fx. basillikum eller som jeg gjorde denne gang persille, timian og oregano)
Saucen koger op og koger ca 1 min.

Herefter sies saucen over i en ny gryde, pres den godt gennem sien så du får alt med (Husk også det på undersiden af sien.).

Saucen virker nu lidt tynd MEN...
Kom sauce over varmen igen.
Tilsæt salt og peber.
Kog den op og sænk herefter varmen så saucen lige simrer.
Lad saucen simre til den har ønsket konsisten, mellem 5-10 min.

Simpelt, nemt og hurtigt uden tilsætning af diverse mystiske stoffer og meget bedre smag.

God appetit!

tirsdag den 25. september 2012

Nyt Blogdesign - eller hvordan jeg fordriver tiden med en uønsket gave

Ind imellem skal der ske lidt nyt.
Nu blev det bloggen der stod for tur. Måske mest fordi manden har brokket sig lidt over det tidligere designs læsevenlighed.
Nu er der afdæmpede farver, grå skala piftet med lidt blid neon. Næsten helt moderne.

Det blev så også noget nær dagens eneste ''fornuftige'' sysel.
Min søde mr.B har smittet mig med en virus - en rigtig efterårsvirus der har invaderet mine bihuler og fået min stemme til at gå i overgang.
Han selv var ret hurtigt ovre det - men den han har sendt videre til mig befinder sig så trygt og godt i min krop at den ikke vil videre.
Forståeligt nok, jeg er et rart menneske - men gaver af denne art er jeg ikke glad for!!

Tag godt i mod bloggens nye udseenden - sillikoneindlæg, botox osv. kunne det ikke blive til - men en opstrammer er det da!

tirsdag den 18. september 2012

is this Paradise?

Vi tilbragten søndagen med at fejre mosterens runde fødselsdag.
Jeg er altid ret beæret over at blive inviteret med til fester, det synes jeg man skylder dem som inviterer. Og da vi blev placeret sammen med ynglings-forældrene og en anden moster-lystig så blev det en dag fyldt med gode snakke og glade grin.
Efterfølgende snakker vi dog nok mest om stedet fødselsdagen blev fejret.

Olsens Paradis.... Og lad mig indrømme, ham Olsen og jeg har ikke helt samme opfattelse af paradis.
Hjemme fra havde jeg smug-googlet lokationen. Og med en titelmelodi på hjemmesiden der er Skuld gammel Venskav og en festsal der mindede om en lade, ja jeg var lettere nervøs om mit nyindkøbte outfit faldt lidt udenfor...
Elefantsalen, som festlokalet blev kaldt, matchede dog fint mine høje hæle og miniskirt.
Men hvor jeg måske havde regnet med at den omkringliggende paradis-have var noget frodigt eksotisk parklignende, så befandt vi os i et stenhav!
Manden har en absurd forkærlighed for sten. Sten oppe, nede, bjerge, slugter, stenhav, sten sten sten. Sten så langt øjet rækker.
En hobby der er gået over gevin. Havde det været muligt tror jeg sgu manden havde importeret en østrigsk bjergkæde i naturlig størrelse til Bramming. På et tidspunkt gik jeg i sten-koma - det var simpelthen for meget, for overvældende, for komisk.
Havde man måske krydret det med lidt grønt, eksotisk, parkhalløj....

Jeg tror det skal opleves - omend jeg ikke tror jeg havner der igen. Men hjemmesiden er en oplevelse i sig selv.
Jeg tror dog jeg foretrækker Haven i Hune som mit paradis.

onsdag den 12. september 2012

En sommerferie

At tænke sig at det imorgen er 3 uger siden vi forlod Mali Losinj, Kroatien.
Jeg forstår det ikke. Synes det var igår vi havde ferie.
Men det var det ikke - minderne, billederne, souvenirsene og den brune farve (host host) har vi stadig.
3 uger i varmen blev det til. Sol, strand, tosomhed, kærlighed, varme, god mad, gode drikke. Fuldkommen afslappethed. Vi klager ikke.

Billederne taler deres eget tydelige sprog.
Kroatien er et fantastisk land at berejse. Smukt, barskt og utroligt gæstfrit.

Sommerferie-stemningen sidder stadig i kroppen på os. Roen og afslappetheden præger stadig hjem og sind. Det er en luksus både for os selv og dem vi omgås. (jeg forsøger ihærdigt at lade det smitte af på teamkollegaer.....). 3 ugers sommerferie er kommet for at blive her i huset

fredag den 20. juli 2012

Er jeg mon en star nu???

Onsdag var en lettere træls løbedag.
Idag fredag skulle gerne være bedre tænkte jeg.
For bedre at kunne ignorere de tunge ben smed jeg ipod'en i ørene og ''of we went''

Det hjalp - fredag er løbe-up-tur.
MEN musik i mine øre har en bivirkning - jeg synger med.
Jeg nynner ikke blot, jeg skråler med (hallo skal jo overdøve musikken i ørene).
Jeg bilder mig ind jeg synger ret godt - kunne godt være lidt på højde med Tina Dicov, Shirley osv.
Og jeg tror måske mit talent er blevet opdaget nu.

I hvert fald stod 2 pensionister (mænd) og lyttede (og glædedes sikkert) over min skøn sang da jeg løb ind på min sidste strækning.
Jokeren og Elsker dig forevigt fik lige en ekstra skalle og jeg kunne næsten høre dem juble over mit nummer.
For det der lettere forvirede, blege, rædselsslagne ansigtudtryk kan da kun betyde at de var ved at dååååne over mit talent.....
Eller????

Indrømmet, selvhøjtidelighed findes ikke på denne martrikel!

onsdag den 18. juli 2012

Jeg vil så gerne være bedre til at motionere mit lidende hjerte...

Indrøm det vi ved det alle godt.
Motion er sundt!

Jeg er ikke motionsfreak - men min hjertesvigt ville have godt af det.
Hjertet er jo en muskel - muskler kan trænes - det kan hjertet også.

Motionsmæssigt har jeg prøvet lidt af hvert.
Jeg kan konkludere jeg ikke ejer konkurrenceånd overhovedet. Jeg gider ikke stå i et lokale der emmer af andres sved. Og på tilsneede vintermorgener er turen, i bil, ned til motionscentret ikke tilllokkende.
Provokeret af veninde der wii-træner hver morgen samt kollega over 50 der deltager i den ene løb efter det andet, har min dårlige samvittighed spirret hele foråret.

Jeg har tidligere forsøgt med løb. Efter 8 ugers hjerte-genoptræning hoppede jeg med på c25ks løbeprogram. Og her snakker vi så om at hende der aldrig har løbet 100m pludselig skulle løbe 3 min i træk - det projekt mislykkede. Løbeskoene og tøjet fik jeg dog købt.

6 juni 2012 var jeg moden til at forsøge med løb igen.
Jeg meldte mig ind i klubben over Danske tykke trunter i for stramme løbetights på de danske cykelstier.
Jeg har ikke noget program. Jeg intervaltræner, øger løbetiden ganske lidt hver uge. Et spædbarn kan overhale mig i fart.
MEN... Jeg er kommet afsted hver eneste gang siden 6 juni. 3 gange i ugen. Jeg løber ikke lang tid af gangen. Kommer nok heller aldrig til det, for det er også begrænset hvor meget et lidende hjerte kan trænes op til.
Jeg har mål og delmål - De fleste dage har jeg gennemført det jeg har sat mig for - andre dage sætter ømme ben og svigtende viljestyke en stopper før tid.

Men vigtigst, jeg motionere. Jeg har oplevet hvorfor mange elsker løb. Løb er som livet, det handler om vilje, at kunnne prese sig selv, at glædes når det går godt og stå igennem når det gør ondt.
En erklæret motions-hader er blevet autodidakt-motionist...
Mit lidende hjerte belønner mig med mere energi, overskud, hurtighed, koncentration og udholdenhed.

Jeg skulle have gjort dette for 100 år siden tænker jeg - men jeg var ikke klar før, for det kræver mod!


onsdag den 27. juni 2012

Et tøjskifte fra eller til

Jeg gad vide hvilken vejrudsigt jeg lyttede til mandag eftermiddag (Og jeg lytter ellers aldrig til vejrudsigter...).
Noget med sol, lidt skyer og 20 grader for tirsdagen.
Dagen derpå kan jeg konkludere at det på ingen måde var for grænselandet den vejrudsigt galdt. Måske for en anden landsdel her i Danmark, måske endda for et helt andet land.

Frisk og frejdig hoppede jeg tirsdag i min lange sommerkjole. En lille cardi over og de elskede sandaler. Sommer skulle det jo blive.
Gud ske tak og lov at jeg afprøvede outfittet på turen ud til skraldespanden.
Ah men jeg siger jer, 20 meter er turen højst - JEG FRØS SOM EN HUND I GANSKE KORT  SNOR - Den ret så magthavende vind krøb gennem marv og ben, temperaturen kunne kun lige snige sig op til 13-15 grader. Ind igen og på med de ankellange bukser, dobbeltlag på overkroppen og tørklæde om hagen, af ren stædighed beholdte jeg sandalerne på.

Jeg vender tilbage til vanlig praksis - ikke noget vejrudsigts høren/kiggen fra mig mere, et kig ud af vinduet må gøre det.
Jeg beklager mig ellers ALDRIG over vejret. Bikini-strandvejr er ikke en absolut nødvendighed for mit vedkommende (Min hedebølgegardarobe tilhøre en anden europadel hvor man ikke vil blive chorkerede over den manglende tildækning af min luksusdelle...). MEN 15 grader og derover ja tak - det levner stadig plads til sommergardaroben uden der fryser istapper fra tåneglene.

Så Jarnvig mon ikke du skal ud og puste lidt til skyerne hvis du vil have lønforhøjelse?
(Med disse ord et lille hedebølge-billede fra sidste års Kroatien-tur)

Veli Losinj

søndag den 10. juni 2012

Søndags-guld

Det er søndag og det er tiltrængt.
De sidste dage har været hektiske - både fysisk og psykisk.
Arbejdscirkler der skulle læres - arbejdsopgaver der skulle nåes - familiemedlemmer der skulle kæres om og hygges med.
Søndag er afslapning - næsten grænsende til det kedelige...troede vi.

Let strik på kroppen, elastik i taljen. Hjemmebag og bragt på eftermiddags-tallerkenen. Smuk grå himmel, let støvregn, vel-trimmede vilde grønne arealer og sommerfarvede fødder. Et krydderurte-hjørne der er velvoksent og rododendron der knejser med de sidste smukkeste blomster.
Vasketøj til damen og fodboldekampe på tv til manden.

Og da vi troede vi rigtig skulle kede os kom de skønneste forældre på besøg.
At være udstyret med forældre er de fleste forundt - Men mine forældre er ganske specielle. De er os uundværlige. De hjælper, de støtter, de griner, de formaner, de glædes, de slapper af og hygger med i vores selskab og vi i deres. Bedre findes ikke.
De troede det skulle være et kort visit - men en strejkende bil forlængede besøget.
Kloge hoveder var mange - intet hjalp, bilen strejkede - falck blev hidkaldt og en køn mekaniker finder sikkert bilens sygdom og helbreder den imorgen.

De kære forældre slap for en nat i vores selskab for grisen min kan sagten lånes ud - den vil gerne på ferie hos dem - glip gik de dog af verden bedste frikase.....

Og sådan blev søndag slet ikke kedelig, men helt igennem skøn, afslappende og fuld af vidunderlighed (og godt vejr - for over skyerne er himlen altid blå...)

fredag den 11. maj 2012

Sikke'n fest.....


Manden min har haft fødselsdag. Ikke bare så'n tillykke-tilllykke fødselsdag næhh. FØDSELSDAG, rund fødselsdag, fødselsdag med fest farver, dans, hobevis af gæster, mad i lange baner og vin i lige så lange baner.

Det siges han er kommet i de voksne rækker - jeg synes dog nærmere han er virker yngre - lettere teanageragtig.....

Fire dage stod mere eller mindre i festivitasens tegn - Jeg elsker det - men det tager sin kvinde at A: blive klar B: vende tilbage til hverdagen bagefter.
Fødselsdagsbarnet havde ønsket sig det afslappet, hyggeligt, hjerteligt, festligt og med dem om sig han har kærest - og sådan blev det.

Onsdag startede med en stille morgen i tosomhed. Så gik det slag i slag med glade gæster, grin, krammer, kolde øl, varme grill-pølser, høj sol og par og tyve grader til hen på aftenen. Bedre dag kunne ikke tænkes.
Torsdag gik stille og roligt med fødselsdagssysler og sønnemand til aftensmad.

Fredag fandt vi de store skrud frem - Huset genlød af glade gæster fra nær og fjern og om aftenen og natten forsøgte vi at vælte den lokale kro med feststemning.
Eftertænksomme ord fik jeg sagt til min B og lidt til gæsterne også, en tale skulle der til selv om det var svært - og en enkelt tåre flød skam.
Dansegulvet var rigt besøgt og vejen har nu fået sin egen Fred Astaire. Natmaden var velkommen og det sammen var den lune seng klokken halv fem om morgenen.
Lørdag kiggede de overnattende gæster ind til en sidste snak før hjemturen.

Fire dage fuld af fest, farver, hygge, skønne mennesker og fantastisk samvær.
Vi er priveligerede os Holm Berthelsen - vi har de skønneste mennesker i vores familier og omgangskredse.


mandag den 23. april 2012

At ønske sig....

Manden har snart fødselsdag...
Ønskerne er mange - selvom han ikke vil være ved det.

Jeg ønsker mig også...

Lomography Diana F+ i farven neptune green...
Bare lige til at forevige dagen med (og farven er jo min ynglings).
På bedste old school maner - papir-billeder så det rykker.

Det kribler i fingrene for at få fingre i ovenstående.
Fødselsdagen bliver super det ved jeg (det er jo supermand selv der har fødselsdag...) men at forevige den gennem ovenstående linse....
Ahhh men what a dream!

lørdag den 7. april 2012

Ikke til påske-brug

Egentlig skulle jeg sidde og fejre svogerens fødselsdag oppe i Brande...
Men Hr. migræne gjorde sit kedelig indtog i min krop i formiddags.
I et forsøg på at redde turen tog jeg de migræne piller min, mandlige, læge varmt anbefalede.

Måske jeg har slugt pillen på den forkerte led, eller glemte at stå på hovedet mens jeg tog den, det vides ikke - hjalp gjorde den på ingen måde. Faktisk gjorde den alt endnu værre.
Hovedpine af hidtil ukendte dimensioner har holdt mig senge og sofaliggende denne påskelørdag.
Påske- eller pænt-brug er jeg ikke til - de piller må være opfundet af folk uden migræneerfaring.

Ynglings-mand (med meget bekymret mine) og ældste-datteren måtte alene til fødselsdag.
Og mens de smæsker sig i lagkage, dyreryg, godt selskab og glade grin, leder jeg efter lysten til mad (Om ikke andet er denne lørdag god for vægten...).
I bekymringens time fik manden sladret til moren min, hjemmelavet pizza og tilbud om afhentning er der blevet lokket med - men nej tak min gyngende sofa og jeg holder stand restens af dagen - desværre!

I de seneste eftermiddagstimer har Downton Abbey underholdt mig - I love it - Ham mr Bates er ikke dårlig at tilbringe eftermiddagen sammen med.
Stadig føler jeg mig dog som gårsdagens milykkede origami forsøg.....

mandag den 26. marts 2012

Dagen-derpå

Stor-duftende forårsbebudere af egen avl
Der er en lettere sløv dagen-derpå stemning i det lille hjem.

Dagen-derpå efter en skøn eftermiddag/tidlig aften i familiens skød. Yngste -sønnens fødselsdag 1 marts skulle jo fejres og når man fylder 17 år og køre i 6 gear er det svært at finde en dag der passer både fødselar og gæster. Bedre dag end gårsdagens forårssøndag kunne nok ikke have været valgt.

Dagen-derpå efter mr B og min skønne ferieuge - Camping 2012 er skudt igang. Forårets store fødselsdag er næsten planlagt færdig. Skøn mad er blevet nydt og rødvinsreolen er lettere tom. Afslappede er vi efter timer i spa men udsigt til Vesterhav - Ferie er ikke så ringe endda.

Manden er tilbage på arbejde, jeg holder skansen hjemme til torsdag.
Tilgengæld kan jeg nyde stilheden dagen-derpå, nyde duften fra forårsbebudere, beundre den blå himmel, nedbringe bjerget af vasketøj og opvask, vente med længsel på at mine forårssko lander med posten....
Dagen-derpå og langsom tilbagevending til hverdagen er ikke så ringe endda...

Dagen-derpå aktivitet på ynglings-bordet - varm the, druer, strik til rep og en ventende tølkurv - Der er altid noget at gøre.....

onsdag den 7. marts 2012

Lazy days

Egentlig burde jeg holde storvask - men vaskemaskinen har katten sørget for er optaget.
Egentlig burde jeg støvsuge - men jeg nænner ikke at skræmme katten med støvsugerlyden.
For mine medmenneskers skyld burde jeg vel lakere tåneglene inden aftenens svømmetur - der er bare så langt ned til de der tæer.
Jeg burde vel....

Der er så meget vi kvinder altid synes vi bør - og de eneste der synes vi bør er os selv.
Derfor nyder jeg mine tre fridage med kun at lave hvad jeg gider - Bør er ugens fy-ord.

I ovnen står verdens bedste brød.
På nettet ligger oseaner af skønne blogs, hæklesites, inspirationskilder - tidsfordriv til årtier.
Skøn bog gemmer sig inde på ynglingssengen.
Yogabog og diverse umulige stillinger er afprøvet.
Katten er blevet kløet bag ørene - manden ligeså.

Jeg slapper af, nyder, drømmer - er bare til. Det er tiltrængt efter 2 hektiske uger.
Om 2 dage venter arbejdsweekend med skønne kollegaer - jeg klager ikke.

mandag den 27. februar 2012

På lavt blus

Jeg køre på lavt blus denne formiddag.
Uge 8 stormede forbi i et tempo selv formel 1 ville misunde.
På trods af kun 2, officielle, arbejdsdage var hvert vågent øjeblik reserveret.

Kvalitetsmøde, cafe med kollegaer, kunstforeningens generalforsamling, 2 * familiemiddage, Eftermiddag med søsteren og spilopperne, 2 * messer, en udenbys overnatning.
Masser af god mad, gode snakke og glade grin.
Oven i kommer arbejdsdage hvor vi, efter en længe tiltrængt udvidelse, kæmper for at finde vore nye pladser og roller, skal vænne os til nye arbejdsalliancer. Både de meget omstillings-motiverede og de knap så omstillings-motiverede skal der være plads til og rummes.

Formiddags på lavt blus, benene oppe, varm the og nem frokost er tiltrængt i uge 9.
Ugens kalender ser mindre hektisk ud om end ikke afslappende mindre hektisk...

Men ferien med udsigt til vesterhav, campingvogn og wellness er snart tiltrængt.


Billede lånt her

mandag den 20. februar 2012

Salty Knæk-Chips

Som cirka hele resten af Danmark forsøger vi også her i huset, at begrænse hvide kulhydrater.
Begrænse ikke forbud - forbud virker aldeles modsat på familien Holm-Berthelsen:-)

Da jeg er en af dem der længselsfuldt benytter festlige lejligheder til at servere dild-dip og salt chips har mit hoved længe rumsteret med en sundere løsning.
Alternativet til chips, på købehylderne, er jo ikke voldsomt sunde, spændende og billige.

Længe har den hjemmebagte knækbrød været en elsket snack.
Masser af kerner og groft mel, vand, olie og lidt salt - easy and cheap.
Tanken opstod - Kunne de blive chipsagtige hvis de blev strøget med salt lige før de kom i ovenen???

Og du hellig Hans Kressen - YEAR - chipselskeren vil vove at påstå de er meget bedre.
Salte, sprøde og smager af meget mere end salt (og friturefedt)
Har et godt bid og kan med sikkerhed godt holde til en tur i dippen - om end dette endnu ikke er afprøvet.

Afløseren er fundet - weekendens Berthelsen-træf skal være prøvestation for Salty knæk-chips med dild-dip - Måske jeg kunne blive den nye KIMS

Opskriften er som følger - knækbrødet er min udgave af den opskrift som findes i overflod på internettet.

SALTY Knæk-Chips

1,5 dl havregryn blandes med
1,5 dl solsikkekerner,
1 dl hørfrø,
1 dl sesamfrø
2,5 dl rugmel
1 tsk bagepulver og
2,5 tsk groft salt

2 dl vand og
1,25 dl olie, smagsneutral
Tilsættes og røres til en blød masse. Tilsæt evt. ekstra vand.

Trykkes/rulles til en tynd plade mellem to stykker bagepapir.
Drysses med nykværnet salt.
Bages i ovn, 200 grader varmluft, 12-15 min.

Billedspam af de alternative knæk udgår da kamera fortsat er i Tysker-eksil.
Afprøv endlig opskriften alligevel og link gerne?

torsdag den 16. februar 2012

Syndigt med grønt

Et blogindlæg om Secret Recipe Club førte mig til denne skønne amerikanske mad-blog.
Udvalget af amerikanske opskrifter er stort hos Betsy, Min blik fangede dog disse cookies.


(billedet venligst lånt hos Betsy)

Basil-Lime cookies
Jeg elsker når de mere skarpe krydderurter bringes ind i det søde køkken.
Det giver os der ikke knus-elsker smagen af sukker lov til også at være med.

Opskriften findes hos Betsy men her kommer den i danske mål og med mine rettelser...

Basililum-Lime Cookies

115g saltet smør og
75g rørsukker piskes sammen.
1 æg,
1/2 tsk vaniljesukker
Skal af en lime samt
3 spsk finthakket basilikum tilsættes til smørmassen og røres til det er ensartet.

I en anden skål blandes
110 g spelt mel,
1/2 tsk bagepulver og
1/4 tsk salt.
Melblandingen røres i smøret til en blød dej.

Sættes på bageplade, hold lidt afstand mellem hver da de flyder lidt ud.
Bages i ovn, alm. varme 190 g. i 10-12 min.

De smager fantastisk - omend de jo trods basillikum og lime fortsat er ret syndige.

onsdag den 15. februar 2012

Et kærlighedsforhold...

Et kærlighedforhold er lige akkurart hvad vi har til Ariel i disse dage.
Ariel - vaskemidlet over dem alle.


Pensionist-katten er nået en alder hvor visse muskler åbenbart slappes på de mest uheldige steder og tidspunkter.
Ariel er redningen - Alt blødt er nu forårs-rengjort ved 60 grader - kattens og vinterens baktusser er bortvaskede.
Jo jo her dufter rent og lækkert og sammen med dagens høje lyseblå himmel skimtes lysere, varmere og længere dage.

Det gør lige som at man ikke klager trods overforbrug af ariel og en vis fysik kamp med at tæmme diverse bløde genstande ind  i en vaskemaskine.... (samt lokke pelsdyret ud både sent og tidligt)

tirsdag den 31. januar 2012

Tilbage...

Jeg er ved tastaturet - ved bloggens skriveflade - for første gang i år.
Det skal ingen hemmelighed være at jeg har haft en skriveblokade. En blokade på størrelse med Berlinermuren.
Det er måske groft at kalde det en skriveblokade.
Men jeg har været blank for lyst til at flytte fingrene hen over tastaturets gyldne bogstaver.
Blog-blokade om man vil.

Inspirationen har ellers ikke manglet - ideerne har været mange - tiden har også været der.
Men lysten udeblev.
Måske fordi januar har budt på masser af spændende blogindlæg fra andre.

Måske fordi januar har strøget afsted.
Familie, venner, job og fritid, alt er gået op i højere enhed.
Der har været tid til fællesskab, tid til ensomhed, tid til at se frem og tilbage.
Tid til at læne hovedet tilbage, nyde januars mørke, mærke familiens trygge varme omkring mig.

I januar har jeg følt mig heldig fordi 2011 var et dejligt år. Fordi dem jeg holder mest af er omkring mig. Fordi jeg kan hvad jeg kan og er her midt i livet.
Fordi jeg tror jeg har været med til at gøre en forskel.

Eneste januarpinsel har vel været vejret - 8-10 grader i en vintermåned???
Nej tak lad os få årstidernes gang, ikke noget forlænget efterår eller tidlig forår her...
Måske guderne endelig hørte mig - ude ligger sneen nu i dagfrost - og solen har skinnet fra en skyfri lysblå vinterhimmel.

Se det er livet - mit liv

Billede lånt her