En ven kom på besøg...

Jeg har nok vist noget tid at han ville komme på besøg. Sitren i fingerspidserne når et kalender-tjek endnu engang afslørede at fridage gik med indkøb, socialisering, bestyrelsesarbejde osv. Svimmelhed fordi mine skuldre gang på gang sætter sig helt oppe over ørene pga. arbejde og tanker. Indre uro og dårlig nattesøvn.
Men en push-up BH, knaldende rød læbestift og et kig i spejlet har sendt ham et par skridt fra døren.

Men i går, 2. juledag, fik han selv åbnet døren og kom ind i min krop og sjæl. Hr. Stress.
Jeg forsøgte i hærdigt at ignorere hans tilstedeværelse under bruseren lidt i seks denne helligdagsmorgen. Svimmelhed og indre uro - vissevasse havde jo også kun sovet 5 timer. Nærmest panik over den manglende isskraber - nej nej jeg skal bare på arbejde.
Og så, der ti km fra mit hjem, på vej op af bakken, fattede jeg pludselig ikke hvordan jeg var kommer dertil...

Jeg genkendte Hr. stress og fik vendt kareten, meldt mig syg hos kollegerne med tårer i øjenene og så under dynen igen.
Der gik noget tid, en syrehæmmer og 2 panodiler, inden min krop faldt til ro og jeg faldt i dyb søvn.
Da jeg atter vågnede stod det mig klart at jeg har ignoreret min gamle ven for længe.

Jeg anser mig ikke som et stress-anlagt menneske, jeg har faktisk ret godt styr på mine egne ressourcer. Da jeg for 6 år siden blev hjertesyg stod det mig hurtigt at klar at Hr. Stress og jeg skulle være venner og ikke fjender. Vi måtte respektere hinanden ellers ville jeg få alt for meget at kæmpe med og imod.
Jeg er klart af den mening at man skal reagere når Hr. Stress banker på. Hellere en sygedag end månedsvis - lets face it en stor del af langtidssygemeldingerne er pga. stress.

Jeg har siden mine første år som hjertesyg kendt mine grænser ret godt. Vidst hvornår jeg skulle trække stikket og smække benene op og bare slappe af. Vidst hvor mange dage med socialitet jeg kunne klare og hvor mange weekender jeg kunne undvære uden ro og sofahygge. Og det er få gange jeg har måtte hive min paragraf op af hatten og pleje mig selv.

Men i juni måned skete der noget. Jeg startede Kost, kur og karma.
Min energi blev øget samtidig med at min livvide svandt ind. Jeg kunne mærke mit overskud blev større og jeg kunne bare klare uanede opgaver...
Troede jeg...
Men set i bakspejlet har mr. B og min kalender siden sommerferien sluttede 1. september ikke haft mange dage bare for os selv. Vi har kørt tykt på med fester, gæster, venner og familiebesøg. Arbejde og bestyrelsesopgaver. Vi har hujet afsted - og elsket det!

Men nu er min energi brugt. I hvert fald for denne gang. Mine batterier skal lades op, jeg skal finde tilbage til mit afbalancerede jeg og lagre min nye viden.
Viden om jeg nu kan klare mere og ikke har brug for så mange pauser som før - men at jeg har brug for pauser og ikke må klø på i månedsvis uden dem. At jeg skal trække stikket før kalenderen fyldes.
Det er fedt at kunne mere end jeg kunne tidligere - men det er fedest at kunne mere når Hr. Stress ikke ånder mig i nakken.

I dag har jeg benene oppe - ingen planer, ingen ting har jeg lovet nogen. Køleskabet er fyldt med julerester - så vi dør ikke af sult, vi skal bare være til.
I morgen skal skemalægges så jeg får tid til ro men samtidig ikke kryber i hi og søndag og mandag har jeg aftenvagt på mit elskede job.
Nytåret her i huset er afslapning, ingen forventninger og aftaler.

Det er sådan Hr. Stress og jeg har arbejdet sammen før og vi skal nok få ham sendt godt på vej igen!

En campists mareridt

Lige nu skulle jeg jo side i min lune campingvogn med rødvin i glasset og stenovnsbagt pizza, jeg skulle have været i wellness og sat i spa med udsigt til Vesterhavet.
Det gjorde jeg næsten også, jeg sad der ihvertfald igår. Men udsigten er ændret der er nu udsigt til terassens sjap og køkkenbordets rod.

En hver campists mareridt startede i nat. 01.58 vågnede vi ved en sær klikkende lyd fra vognens 220 volt relæ og et blinkende lys da vi fik det tændt.
Og jeg skal lige hilse fra Mr.B at det var ret koldt at rende rundt og bytte om på elkabler og fejlfinde i boxershorts, klipklapper og brandungsparka.
Lige lidt hjalp det og vi koblede over på gas og nødbatteri.
Med håb i sindet lagde vi os til at sove igen, for måske ville fejlen rette sig i nattens mulm og mørke.

Til morgen stod det dog klart at fejlen ikke havde rettede sig, det klikkede lystigt løs når vi skiftede over til el. Campingpladsen mente ikke det kunne være deres elforsyning og da ynglings campingforhandleren heller ikke kunne finde hverken årsag eller guide os til løsning så måtte vi hjem.
Så i det smukkeste sne og med vestenvind i ansigterne pakkede vi sydfrugterne og listede på isveje hjem.

Vores rullende luksusvogn, elskede CW Jørgensen (Ja det hedder den altså!) blev afleveret på campingvognssygehuset også var resten af dagen vores.

Selvom vi tager det med nok så højtløftet hoved og glædes over det ikke skete i et syderopæisk land langt fra hjemmet, ja så er det sgu pisse træls. Og hvad stiller man igrunden op med sådan en ubrugelig lørdag. Hallo vi skulle jo ligge i spa og i dampbad osv.....

Nu er mørket faldet på, vi har hentet møre bøffer, rødvinen er skænket og Mr.B rører den hjemmelavede bearnaise. Vi glædes over den varme stue og de levende lys.
Det er nu heller ikke værst.

Kalendervender - Goddag til 2013

Når man har kold cola, god bog, tæpper og puder, lækker mand og godt tv inden for rækkevide så er 1. januar slet ikke så skidt.

Vi strøg ind i 2013 i så godt selskab at vi næsten missede rådhusuret. Vi fejrede med de sødeste forældre. Aftenen var det perfekte miks af kærlighed, grin, snak, drama, ild (serpentiner brænder vældigt) og champagne-brusebad i ægte formel 1 stil.
Vi takkede af med 2012 på behørigste vis.

2012 vil blive husket som et dejligt år. Vi fejrede mandens big 0. Vi nød masser af godt selskab både i tosomhed og flerhed. Vi nød campingsæsonen i in og udland. Udvidede vores horisonter i Kroatien og Spanien. Kiggede dybt i vesterhavets horisont. Og vi lod tårene få behørig plads da Farfar takkede af efter næsten 96 år på denne jord.
2012 vil blive husket som et år med tilpas af det hele.

Under tvs endeløse årskavalkader slog det mig at 2012 har været kvindernes år. Med Thorning i spidsen trådte regeringen i karakter og gjorde gode forbilledder for resten af landets kvinder. Selv mr. Søvndal måtte vige pladsen for Annette Hvemsomhelst. Som sammen med Vestager gjorde det til sin mision at føre regeringen tibage til de gode halvfemser. Derfor blev Holger K. hidkaldet fra den beskyttede bolig og Marianne Jelved blev hevet op af håndtasken. Når det er sagt gjorde Thorning da god figur i årets nytårstale.
Også i udlandet har kvinderne gjort flot figur. Michelle Obama var tungen på vægtskålen hos mange vælgere i USA, Merckel styre stadig naboerne i syd og præsidentfruen i Syrien valgte shopping frem for sine landfællers sikkerhed (oh my God).

2013 må gerne blive et lige så godt år. Forhåbentlig kommer der ægte næring til videreuddannelsesdrømmene. Mr. b. og jeg skal gå gennem året sammen, nyde udfordringer og skabe gode minder.
Jeg går ikke ind for nytårsforsætter - mere nærvær og mindre materialisme skal efterleves ikke bare være et ønske.

Et nytårsfortsæt har jeg dog. I 2013 vil jeg drikke champagne og spise fiskedelikatesser en gang hver måned minimum. Bobles'n'fish night thats the new black.

is this Paradise?

Vi tilbragten søndagen med at fejre mosterens runde fødselsdag.
Jeg er altid ret beæret over at blive inviteret med til fester, det synes jeg man skylder dem som inviterer. Og da vi blev placeret sammen med ynglings-forældrene og en anden moster-lystig så blev det en dag fyldt med gode snakke og glade grin.
Efterfølgende snakker vi dog nok mest om stedet fødselsdagen blev fejret.

Olsens Paradis.... Og lad mig indrømme, ham Olsen og jeg har ikke helt samme opfattelse af paradis.
Hjemme fra havde jeg smug-googlet lokationen. Og med en titelmelodi på hjemmesiden der er Skuld gammel Venskav og en festsal der mindede om en lade, ja jeg var lettere nervøs om mit nyindkøbte outfit faldt lidt udenfor...
Elefantsalen, som festlokalet blev kaldt, matchede dog fint mine høje hæle og miniskirt.
Men hvor jeg måske havde regnet med at den omkringliggende paradis-have var noget frodigt eksotisk parklignende, så befandt vi os i et stenhav!
Manden har en absurd forkærlighed for sten. Sten oppe, nede, bjerge, slugter, stenhav, sten sten sten. Sten så langt øjet rækker.
En hobby der er gået over gevin. Havde det været muligt tror jeg sgu manden havde importeret en østrigsk bjergkæde i naturlig størrelse til Bramming. På et tidspunkt gik jeg i sten-koma - det var simpelthen for meget, for overvældende, for komisk.
Havde man måske krydret det med lidt grønt, eksotisk, parkhalløj....

Jeg tror det skal opleves - omend jeg ikke tror jeg havner der igen. Men hjemmesiden er en oplevelse i sig selv.
Jeg tror dog jeg foretrækker Haven i Hune som mit paradis.

En sommerferie

At tænke sig at det imorgen er 3 uger siden vi forlod Mali Losinj, Kroatien.
Jeg forstår det ikke. Synes det var igår vi havde ferie.

Men det var det ikke - minderne, billederne, souvenirsene og den brune farve (host host) har vi stadig.
3 uger i varmen blev det til. Sol, strand, tosomhed, kærlighed, varme, god mad, gode drikke. Fuldkommen afslappethed. Vi klager ikke.

Billederne taler deres eget tydelige sprog.
Kroatien er et fantastisk land at berejse. Smukt, barskt og utroligt gæstfrit.

Sommerferie-stemningen sidder stadig i kroppen på os. Roen og afslappetheden præger stadig hjem og sind. Det er en luksus både for os selv og dem vi omgås. (jeg forsøger ihærdigt at lade det smitte af på teamkollegaer.....). 3 ugers sommerferie er kommet for at blive her i huset

Søndags-guld

Det er søndag og det er tiltrængt.
De sidste dage har været hektiske - både fysisk og psykisk.
Arbejdscirkler der skulle læres - arbejdsopgaver der skulle nåes - familiemedlemmer der skulle kæres om og hygges med.
Søndag er afslapning - næsten grænsende til det kedelige...troede vi.

Let strik på kroppen, elastik i taljen. Hjemmebag og bragt på eftermiddags-tallerkenen. Smuk grå himmel, let støvregn, vel-trimmede vilde grønne arealer og sommerfarvede fødder. Et krydderurte-hjørne der er velvoksent og rododendron der knejser med de sidste smukkeste blomster.
Vasketøj til damen og fodboldekampe på tv til manden.

Og da vi troede vi rigtig skulle kede os kom de skønneste forældre på besøg.
At være udstyret med forældre er de fleste forundt - Men mine forældre er ganske specielle. De er os uundværlige. De hjælper, de støtter, de griner, de formaner, de glædes, de slapper af og hygger med i vores selskab og vi i deres. Bedre findes ikke.
De troede det skulle være et kort visit - men en strejkende bil forlængede besøget.
Kloge hoveder var mange - intet hjalp, bilen strejkede - falck blev hidkaldt og en køn mekaniker finder sikkert bilens sygdom og helbreder den imorgen.

De kære forældre slap for en nat i vores selskab for grisen min kan sagten lånes ud - den vil gerne på ferie hos dem - glip gik de dog af verden bedste frikase.....

Og sådan blev søndag slet ikke kedelig, men helt igennem skøn, afslappende og fuld af vidunderlighed (og godt vejr - for over skyerne er himlen altid blå...)

Sikke'n fest.....

Manden min har haft fødselsdag. Ikke bare så'n tillykke-tilllykke fødselsdag næhh. FØDSELSDAG, rund fødselsdag, fødselsdag med fest farver, dans, hobevis af gæster, mad i lange baner og vin i lige så lange baner.

Det siges han er kommet i de voksne rækker - jeg synes dog nærmere han er virker yngre - lettere teanageragtig.....

Fire dage stod mere eller mindre i festivitasens tegn - Jeg elsker det - men det tager sin kvinde at A: blive klar B: vende tilbage til hverdagen bagefter.
Fødselsdagsbarnet havde ønsket sig det afslappet, hyggeligt, hjerteligt, festligt og med dem om sig han har kærest - og sådan blev det.

Onsdag startede med en stille morgen i tosomhed. Så gik det slag i slag med glade gæster, grin, krammer, kolde øl, varme grill-pølser, høj sol og par og tyve grader til hen på aftenen. Bedre dag kunne ikke tænkes.
Torsdag gik stille og roligt med fødselsdagssysler og sønnemand til aftensmad.

Fredag fandt vi de store skrud frem - Huset genlød af glade gæster fra nær og fjern og om aftenen og natten forsøgte vi at vælte den lokale kro med feststemning.
Eftertænksomme ord fik jeg sagt til min B og lidt til gæsterne også, en tale skulle der til selv om det var svært - og en enkelt tåre flød skam.
Dansegulvet var rigt besøgt og vejen har nu fået sin egen Fred Astaire. Natmaden var velkommen og det sammen var den lune seng klokken halv fem om morgenen.
Lørdag kiggede de overnattende gæster ind til en sidste snak før hjemturen.

Fire dage fuld af fest, farver, hygge, skønne mennesker og fantastisk samvær.
Vi er priveligerede os Holm Berthelsen - vi har de skønneste mennesker i vores familier og omgangskredse.

At ønske sig....

Manden har snart fødselsdag...
Ønskerne er mange - selvom han ikke vil være ved det.

Jeg ønsker mig også...

Lomography Diana F+ i farven neptune green...
Bare lige til at forevige dagen med (og farven er jo min ynglings).
På bedste old school maner - papir-billeder så det rykker.

Det kribler i fingrene for at få fingre i ovenstående.
Fødselsdagen bliver super det ved jeg (det er jo supermand selv der har fødselsdag...) men at forevige den gennem ovenstående linse....
Ahhh men what a dream!

Dagen-derpå

Stor-duftende forårsbebudere af egen avl

Der er en lettere sløv dagen-derpå stemning i det lille hjem.

Dagen-derpå efter en skøn eftermiddag/tidlig aften i familiens skød. Yngste -sønnens fødselsdag 1 marts skulle jo fejres og når man fylder 17 år og køre i 6 gear er det svært at finde en dag der passer både fødselar og gæster. Bedre dag end gårsdagens forårssøndag kunne nok ikke have været valgt.

Dagen-derpå efter mr B og min skønne ferieuge - Camping 2012 er skudt igang. Forårets store fødselsdag er næsten planlagt færdig. Skøn mad er blevet nydt og rødvinsreolen er lettere tom. Afslappede er vi efter timer i spa men udsigt til Vesterhav - Ferie er ikke så ringe endda.

Manden er tilbage på arbejde, jeg holder skansen hjemme til torsdag.
Tilgengæld kan jeg nyde stilheden dagen-derpå, nyde duften fra forårsbebudere, beundre den blå himmel, nedbringe bjerget af vasketøj og opvask, vente med længsel på at mine forårssko lander med posten....
Dagen-derpå og langsom tilbagevending til hverdagen er ikke så ringe endda...

Dagen-derpå aktivitet på ynglings-bordet - varm the, druer, strik til rep og en ventende tølkurv - Der er altid noget at gøre.....