Sætter du et kryds idag?

Det er valgdag idag. Vi skal stemme til kommune- og regionsvalg.
Det kræver et indlæg, for jeg er valg-entusiast.

Jeg elsker at stemme. Det har jeg gjort siden min 1. Tur til stemmeurnerne, det var eu-parlamentets valget i 2004, tror jeg nok.
Jeg kommer ud fra en familie hvor vores demokratiske rødder var dybe. Både på min mors og min fars side af familien er politisk aktivitet en del af familiekrønniken.
Og jeg er opdraget med at valgdagen er en festdag - demokratiets dag - i mt barndomshjem bliver den stadig fejret med lækkerier foran valgprogrammerne. Hele aftenen ventes spændt på resultater og prognoser.

Der er mange måder at stemme på. Efter holdninger og værdier eller efter hvad man mener gavner ens familie, økonomi osv. bedst.
Jeg er ret fast i mit politiske standpunkt og stemmer ud fra mine holdninger og værdier. Jeg tør godt røbe at vi her i huset ikke stemmer ens!

Idag går jeg til valg for at sikre bedre arbejdsvilkår for mine kollegaer, sikre bedre tværfaglige samarbejdsvilkår, sikre vores kommunale og regionale velfærdssamfund. Samt for at vi bliver et syddanmark  i vækst og ikke bare sorte udkantsdanmark.

Sætter du også et kryds for samfundet idag?

Jeg dedikere dette indlæg til min elskede farfar.

is this Paradise?

Vi tilbragten søndagen med at fejre mosterens runde fødselsdag.
Jeg er altid ret beæret over at blive inviteret med til fester, det synes jeg man skylder dem som inviterer. Og da vi blev placeret sammen med ynglings-forældrene og en anden moster-lystig så blev det en dag fyldt med gode snakke og glade grin.
Efterfølgende snakker vi dog nok mest om stedet fødselsdagen blev fejret.

Olsens Paradis.... Og lad mig indrømme, ham Olsen og jeg har ikke helt samme opfattelse af paradis.
Hjemme fra havde jeg smug-googlet lokationen. Og med en titelmelodi på hjemmesiden der er Skuld gammel Venskav og en festsal der mindede om en lade, ja jeg var lettere nervøs om mit nyindkøbte outfit faldt lidt udenfor...
Elefantsalen, som festlokalet blev kaldt, matchede dog fint mine høje hæle og miniskirt.
Men hvor jeg måske havde regnet med at den omkringliggende paradis-have var noget frodigt eksotisk parklignende, så befandt vi os i et stenhav!
Manden har en absurd forkærlighed for sten. Sten oppe, nede, bjerge, slugter, stenhav, sten sten sten. Sten så langt øjet rækker.
En hobby der er gået over gevin. Havde det været muligt tror jeg sgu manden havde importeret en østrigsk bjergkæde i naturlig størrelse til Bramming. På et tidspunkt gik jeg i sten-koma - det var simpelthen for meget, for overvældende, for komisk.
Havde man måske krydret det med lidt grønt, eksotisk, parkhalløj....

Jeg tror det skal opleves - omend jeg ikke tror jeg havner der igen. Men hjemmesiden er en oplevelse i sig selv.
Jeg tror dog jeg foretrækker Haven i Hune som mit paradis.