fredag den 11. maj 2012

Sikke'n fest.....


Manden min har haft fødselsdag. Ikke bare så'n tillykke-tilllykke fødselsdag næhh. FØDSELSDAG, rund fødselsdag, fødselsdag med fest farver, dans, hobevis af gæster, mad i lange baner og vin i lige så lange baner.

Det siges han er kommet i de voksne rækker - jeg synes dog nærmere han er virker yngre - lettere teanageragtig.....

Fire dage stod mere eller mindre i festivitasens tegn - Jeg elsker det - men det tager sin kvinde at A: blive klar B: vende tilbage til hverdagen bagefter.
Fødselsdagsbarnet havde ønsket sig det afslappet, hyggeligt, hjerteligt, festligt og med dem om sig han har kærest - og sådan blev det.

Onsdag startede med en stille morgen i tosomhed. Så gik det slag i slag med glade gæster, grin, krammer, kolde øl, varme grill-pølser, høj sol og par og tyve grader til hen på aftenen. Bedre dag kunne ikke tænkes.
Torsdag gik stille og roligt med fødselsdagssysler og sønnemand til aftensmad.

Fredag fandt vi de store skrud frem - Huset genlød af glade gæster fra nær og fjern og om aftenen og natten forsøgte vi at vælte den lokale kro med feststemning.
Eftertænksomme ord fik jeg sagt til min B og lidt til gæsterne også, en tale skulle der til selv om det var svært - og en enkelt tåre flød skam.
Dansegulvet var rigt besøgt og vejen har nu fået sin egen Fred Astaire. Natmaden var velkommen og det sammen var den lune seng klokken halv fem om morgenen.
Lørdag kiggede de overnattende gæster ind til en sidste snak før hjemturen.

Fire dage fuld af fest, farver, hygge, skønne mennesker og fantastisk samvær.
Vi er priveligerede os Holm Berthelsen - vi har de skønneste mennesker i vores familier og omgangskredse.