fredag den 20. juli 2012

Er jeg mon en star nu???

Onsdag var en lettere træls løbedag.
Idag fredag skulle gerne være bedre tænkte jeg.
For bedre at kunne ignorere de tunge ben smed jeg ipod'en i ørene og ''of we went''

Det hjalp - fredag er løbe-up-tur.
MEN musik i mine øre har en bivirkning - jeg synger med.
Jeg nynner ikke blot, jeg skråler med (hallo skal jo overdøve musikken i ørene).
Jeg bilder mig ind jeg synger ret godt - kunne godt være lidt på højde med Tina Dicov, Shirley osv.
Og jeg tror måske mit talent er blevet opdaget nu.

I hvert fald stod 2 pensionister (mænd) og lyttede (og glædedes sikkert) over min skøn sang da jeg løb ind på min sidste strækning.
Jokeren og Elsker dig forevigt fik lige en ekstra skalle og jeg kunne næsten høre dem juble over mit nummer.
For det der lettere forvirede, blege, rædselsslagne ansigtudtryk kan da kun betyde at de var ved at dååååne over mit talent.....
Eller????

Indrømmet, selvhøjtidelighed findes ikke på denne martrikel!

onsdag den 18. juli 2012

Jeg vil så gerne være bedre til at motionere mit lidende hjerte...

Indrøm det vi ved det alle godt.
Motion er sundt!

Jeg er ikke motionsfreak - men min hjertesvigt ville have godt af det.
Hjertet er jo en muskel - muskler kan trænes - det kan hjertet også.

Motionsmæssigt har jeg prøvet lidt af hvert.
Jeg kan konkludere jeg ikke ejer konkurrenceånd overhovedet. Jeg gider ikke stå i et lokale der emmer af andres sved. Og på tilsneede vintermorgener er turen, i bil, ned til motionscentret ikke tilllokkende.
Provokeret af veninde der wii-træner hver morgen samt kollega over 50 der deltager i den ene løb efter det andet, har min dårlige samvittighed spirret hele foråret.

Jeg har tidligere forsøgt med løb. Efter 8 ugers hjerte-genoptræning hoppede jeg med på c25ks løbeprogram. Og her snakker vi så om at hende der aldrig har løbet 100m pludselig skulle løbe 3 min i træk - det projekt mislykkede. Løbeskoene og tøjet fik jeg dog købt.

6 juni 2012 var jeg moden til at forsøge med løb igen.
Jeg meldte mig ind i klubben over Danske tykke trunter i for stramme løbetights på de danske cykelstier.
Jeg har ikke noget program. Jeg intervaltræner, øger løbetiden ganske lidt hver uge. Et spædbarn kan overhale mig i fart.
MEN... Jeg er kommet afsted hver eneste gang siden 6 juni. 3 gange i ugen. Jeg løber ikke lang tid af gangen. Kommer nok heller aldrig til det, for det er også begrænset hvor meget et lidende hjerte kan trænes op til.
Jeg har mål og delmål - De fleste dage har jeg gennemført det jeg har sat mig for - andre dage sætter ømme ben og svigtende viljestyke en stopper før tid.

Men vigtigst, jeg motionere. Jeg har oplevet hvorfor mange elsker løb. Løb er som livet, det handler om vilje, at kunnne prese sig selv, at glædes når det går godt og stå igennem når det gør ondt.
En erklæret motions-hader er blevet autodidakt-motionist...
Mit lidende hjerte belønner mig med mere energi, overskud, hurtighed, koncentration og udholdenhed.

Jeg skulle have gjort dette for 100 år siden tænker jeg - men jeg var ikke klar før, for det kræver mod!