Roslyn church

Med en formiddag og eftermiddag inden check-in i lufthavnen var Roslyn church et godt besøgsmål.

Turen fra Edinburgh City til den lille (søvnige) smukke Roslyn foregår med busrute 37.
Lider man af angst for busser er turen måske ikke hensigtsmæssig, de ca 18 km tilbagelægges på gode 45 min og der er busstoppesteder hver 200m og vi stopper ved alle!

Roslyn church blev verdenskendt med Da Vinci mysteriet og Dan Brown.
Kirken har dog altid været kendt hos "ægte" kirke-interesserede.
Den (mange gange)øgede besøgspopulation har dog skabt nye muligheder for forskning i Roslyn church historie og arkitektur.

Og Roslyn church er spektakulær. Den ganske lille kirke er RIGT udsmykket med udhukninger i stenene. Ikke kalkmalerier som ellers ses i mange kirker.
Dan Brown har ladet udsmykningerne indgå som symboler i bogen, de fleste af de betydninger Brown har tillagt symbolerne anses dog for at være fiktive.

Udover kirken er der et informationscenter med info om Roslyn church og området.

Selve Roslyn ligger lige uden for sidste forstad til Edinburgh.
Søvnig, køn, lille by med 2 pubber ca. Og mulighed for vandring i området omkring...

Har du læst Dan Brown er Roslyn jo et must see!

Jamie oh Jamies italian

Jeg siger sprøde chilier med ricotta-lemondip...
Jeg siger pasta caramelle med ricottafyld på tomat-rosé sauce...
Jeg siger hindbærpavlova med doublecreme og friske hindbær...

GUF GUF GUF

At besøge Jamie Olivers kæderestaurant var klart min idé, men hvem hopper ikke med på den?
Jamie har efterhånden pænt mange restauranter og er pænt lidt / faktisk aldrig i køkkenet hos nogen af dem.
Men manden har jo nogle holdninger og tanker om kost og råvarer. Og det var for mig lidt spændende om Jamies Italian så kunne leve op til dette.

Og det kunne han! Vi er ikke ude i gourmet med krummelurer og duttelutter men mad der smager.
Pris og kvalitet hænger godt sammen, måske er prisen endda til den billige side, hvis vi sammenligner med resten af Edinburgh.
Smagen er i top, råvarerne smager af det de er, friske, sprøde, velovervejede.
Portionstørrelserne er ikke murearbejdsmand store men alle i selskabet blev mætte på den gode og lækre måde.
Servicen var i øvrigt i topklasse!!!

Så alt i alt, kommer jeg forbi endnu en Jamies så tager jeg gerne plads igen😜

An Edinburgh sunday

Inden turen gik til National Gallery nød vi morgenmaden i den gamle kirke på hjørnet af Royal Mile og Southbridge.
Kirken er idag dagligt marked for lokale kunstnere med en fin lille café.

Og at kirkerne bliver brugt til andet end kirke er ikke unormalt her Edinburgh. For Edinburgh har indset at der trods alt er grænser for hvor mange engagerede og veletablerede menigheder man kan have. Derfor er flere kirker nu omdannet til marked, café, kunstgalleri og infopoints.

Mens søndag formiddag bød os på regn og grå skyer søgte vi ly på National Gallery.
Et klassisk kunstmuseum med en fin italiensk samling og gode repræsentationer af Gauguin, Monet, Van Gogh, Sisley og danske Christian Købke.
Interessant hvis du spørger mig, mine rejsefæller not so much (en enkelte blev tilbudt job som museumsgenstand)😂.

Hvad museet ikke har af liv og glade dage har Princess Street.
Pulserende og farverig er hovedvejen i New Town. High Street butikkerne møder souvenirshops på kanten af Princess Street Gardens og Wawerly station der deler Old og New Town.

Parellelgaden Rose Street byder på et bredt udvalg af niche-butikker og pubs hvis Princess Street bliver for overvældende.

Edinburgh 2015

Så jeg her, midt i Edinburgh Old Town.
Ibis står for overnatningen og det er konstateret at ældste-pige stortrives her.

Der er noget laziness over Edinburgh. Som en storby der nægter at være storby.
På størrelse som Århus og  smuk som bare pokker.
Tempoet er roligt og low key. Historien dramatisk og farverig.

Mangler man lige en kilt eller en sækkepibe står turist-butikkerne i kø på Royal mile.
Er man træt efter besøg på museer og seværdigheder er maden god og fyldig lige som øllene.

Og Edinburgh vælter sig i kulturskatte fordi historien er lang med direkte linje til centrum af Storbritanniens historie og reformationen.
Og er man stolt af sin historie skal den også fortælles, det må være Edinburghs motto. Museerne er mange og dyre (!). Til gengæld får man fuld valuta for pengene, her er ikke sparet på formidling.

Bliver historien for bloddryppende kan man trække sig tilbage til ro og eftertænksomhed i byens kirker og parker. Efterfulgt af god kaffe og små kager er man pludselig klar til lidt mere dramatisk historie😉

Jeg kunne jo...

Jeg kunne jo starte dette indlæg med "jeg er her"....
Men ærligt det gider jeg ikke!

Livet har sine vilde sider, sine stille sider. Der er dans i bakkerne og eftertænksomhed i dalen.
Opture og nedture som Jesper Skibby i touren.

Thats life... Og nu er det sørme ferietid igen!
Kufferten er pakket til Edinburgh. Den gamle, bakkede, charmerende by.
Det er mit andet besøg og denne gang tjekker jeg både ind hos kunstmuseet og Jamie Oliver, bare fordi jeg kan!

Jeg er her....

Jeg er her endnu bare rolig.
Jeg har det godt og det samme har min BivICD.

Det er 5 mdr. siden operationen. Det har ikke været de nemmeste.
Fysikken har drillet. Humøret har til tider været lunkent.

Men jeg har det godt og nu er det sommerferie.
Ikke fordi vi mangler sommer, men ferien er tiltrængt.
3 uger hjemme i mit syderopæiske 2. hjemland.
3 uger til at slappe af, læse, hækle, dagdrømme, fundere over livet og dets hjørner.

Vi ses snart igen....

Nu med hjertestarter i brystet...

I mandags oprandt så dagen hvor min pacemaker skulle holde flyttedag og have en modernisering.

Både søndag aften og mandag morgen var jeg forbavsende rolig. De eneste tårer kom på operationsstuen da jeg skulle have lagt A-kanyle (til kontrol af mit blodtryk). Med en sygeplejerske i den ene hånd og lægen ved hovedgærdet var det nu slet ikke så slemt.
Jeg blev lagt til at sove og lægen fik tid til at gøre hvad han nu skulle gøre.

Efter halvanden time blev jeg atter vækket. Eftersigende skulle jeg have været vældig morsom at vække. Dette kan vel betyde en af to onder... 1. jeg har erklæret dem alle min ubetingede kærlighed og seksuelle lyster. 2. Svinet dem alle godt og grundigt til. Sandheden lader jeg personalet tage med sig i graven (thank God!!!). Alt jeg husker er at jeg råbte højlydt efter lægen og bekendtgjorde jeg havde været i Østrig(...).

Nu skulle helved på jord så også indfinde sig. For jeg havde ondt, ikke bare lidt øm men ONDT som ubeskriveligt. Både på opvågning og sengeafdeling forsøgte de i hærdigt at lindre med morphin og lign. Lige meget hjalp det, jeg havde lige ondt. Tilgengæld blev jeg mere og mere skør i hovedet og kunne ikke finde ro og ville egentlig bare gerne HJEM NU!.
Sidst på eftermiddagen lykkedes det dog at få lidt ro på mig, jeg kom på fast smertestillende og min familie kunne trygt køre hjem.

Tirsdag skulle jeg have været hjem, men et enkelt blik fra min doc. og det blev besluttet at jeg fik en ''bonus-overnatning''.
Klog beslutning af ham.
Onsdag kunne jeg så tage hjem med faste smertestillende i bagagen, stadig mange smerter men ved rimelig mod.

Nu her en lille uge efter er jeg ikke smertefri, men de smertestillende tager da toppen. Jeg begynder at have lidt mere bevægelighed i armen/skuldren og hævelsen aftager også (humøret er nok lidt svingende og min skarpe tunge er bidende - så jeg er nok billigt tilsalg men altså...).
Oveni det hele valgte doc. og jeg at øge min hjertemedicin få dage før operationen. Det virkede som en super ide lige der, men set i bagklogskabens lys har det kostet ekstra kræfter.
Trætheden og søvnbehovet er derfor lig med en på 110 år, morgenkvalmen når nye højde, tager appetitten med sig i kølvandet og jeg puster som ti damplokomotiver.
Men jeg ved da at jeg vender tilbage stærkere når bivirkningerne og smerterne om et par uger er helt ovre.

Hvordan er livet så med en ICD/hjertestarter i brystet...
For at være ærlig aner jeg det ikke.
Jeg tror ikke jeg helt har fattet at jeg nu har en pacemaker som kan give mig stød hvis jeg får en farlig/dødelig hjerterytme/arytmi.
Et af de første facebook posts jeg så efter jeg kom hjem omhandlede en der havde fået fejlstød af sin ICD. Der måtte jeg lige trække vejret, lukke facebook og minde mig selv om hvorfor jeg har sagt ja til den nye pacemaker.

Jeg har levet med min gamle pacemaker i næsten 6 år. Fra dag 1 var den min ven. Jeg har aldrig været bange for den. Jeg har set den som det elektronik som gav mig muligheden og energien til at forme det liv jeg har i dag.
Jeg har aldrig haft behov for at give den navne eller øgenavne som dåse eller blikdåse. Jeg har heller aldrig ''skubbet'' mine symptomer over på den.
Den har bare været en del af mig.

Sådan agter jeg også det skal være med min nye ICD. Spillereglerne har ganske vist ændret sig lidt fordi den kan jo finde på at give mig et stød - også uden grund.
Men jeg vil hellere leve med den risiko og så måske få nogle ekstra år i bagagen.

...Jeg har jo en 100års fødselsdagsfest jeg gerne skulle holde!

Lige der...

What to do når hovedet er fyldt efter en lang kursusdag og drømmene om en master, candidat-grad eller bare en lille phd lever og larmer godt i sindet?

Jeg smed taske og madkasse i gangen og frekventerede en af mine ynglingsstier.

Lige der i næsten baghaven.
Lige der med udsigt til bakker, marker, skov og himmel.
Lige der hvor den grå himmel altid er blå og hvor verden virker uendelig.

Lige der hvor jeg føler mig allermest fri og uafhængig, måske endda allermest levende og lykkelig.
Ligeder hvor jeg er nærmest vægtløs og letsindig.
Lige der hvor der kun findes muligheder og hvor alt kan ske.

Lige der hvor roen er uendelig kun brudt af træernes vislen.
Lige der hvor roen favner og værner mig mod resten af verden.

Lige der hvor jeg får lyst til at hive slalomski eller kælk frem fra baglommen og suse ned af bakkerne.
Bare for jeg kan...

Her går det jo godt...

Mens vi venter på sneen er det passende med en opdatering på min og hr. stress' kærlighedsaffære.
Nogen skøn elsker er han jo ikke men han er godt på vej hjem til sine egne græsgange.

Januar er nærmest godt brugt.
Den byder på efteruddannelse, arbejde, internat, masser af afslapning og dejligt gensyn med skøn veninde.
Januar er også latter, smil, løbetrin, dansemowes og mere afslapning.
Så jo det går fremaf og skuldrene er på vej ned på plads.

Januar har også budt på mødet med en ny læge. Han er god tror jeg.
I hvert fald er der nu truffet beslutning om ny pacemaker.
Det bliver spændende og det er det helt rigtige kan jeg mærke.
Jeg føler mig privilegeret over at være i et forløb hvor alle mine ynglings sundhedsprofessionelle værdier som medindragelse, samarbejde, gensidig forståelse, aktiv lytning og konsultationer hvor tiden rent faktisk bruges kvalitativt kommer straight back til mig.
Og dette vel og mærke i et patient-læge-samarbejde og ikke blot i det patient-sygeplejerske-samarbejde som jo er mit daglige job og mision.

Jo det går godt her i 2014 - OG LAD SÅ SNEEN KOMME
(Drømmer om en interval-løbetur i hvide omgivelser - bare fordi jeg kan!!!)

En ven kom på besøg...

Jeg har nok vist noget tid at han ville komme på besøg. Sitren i fingerspidserne når et kalender-tjek endnu engang afslørede at fridage gik med indkøb, socialisering, bestyrelsesarbejde osv. Svimmelhed fordi mine skuldre gang på gang sætter sig helt oppe over ørene pga. arbejde og tanker. Indre uro og dårlig nattesøvn.
Men en push-up BH, knaldende rød læbestift og et kig i spejlet har sendt ham et par skridt fra døren.

Men i går, 2. juledag, fik han selv åbnet døren og kom ind i min krop og sjæl. Hr. Stress.
Jeg forsøgte i hærdigt at ignorere hans tilstedeværelse under bruseren lidt i seks denne helligdagsmorgen. Svimmelhed og indre uro - vissevasse havde jo også kun sovet 5 timer. Nærmest panik over den manglende isskraber - nej nej jeg skal bare på arbejde.
Og så, der ti km fra mit hjem, på vej op af bakken, fattede jeg pludselig ikke hvordan jeg var kommer dertil...

Jeg genkendte Hr. stress og fik vendt kareten, meldt mig syg hos kollegerne med tårer i øjenene og så under dynen igen.
Der gik noget tid, en syrehæmmer og 2 panodiler, inden min krop faldt til ro og jeg faldt i dyb søvn.
Da jeg atter vågnede stod det mig klart at jeg har ignoreret min gamle ven for længe.

Jeg anser mig ikke som et stress-anlagt menneske, jeg har faktisk ret godt styr på mine egne ressourcer. Da jeg for 6 år siden blev hjertesyg stod det mig hurtigt at klar at Hr. Stress og jeg skulle være venner og ikke fjender. Vi måtte respektere hinanden ellers ville jeg få alt for meget at kæmpe med og imod.
Jeg er klart af den mening at man skal reagere når Hr. Stress banker på. Hellere en sygedag end månedsvis - lets face it en stor del af langtidssygemeldingerne er pga. stress.

Jeg har siden mine første år som hjertesyg kendt mine grænser ret godt. Vidst hvornår jeg skulle trække stikket og smække benene op og bare slappe af. Vidst hvor mange dage med socialitet jeg kunne klare og hvor mange weekender jeg kunne undvære uden ro og sofahygge. Og det er få gange jeg har måtte hive min paragraf op af hatten og pleje mig selv.

Men i juni måned skete der noget. Jeg startede Kost, kur og karma.
Min energi blev øget samtidig med at min livvide svandt ind. Jeg kunne mærke mit overskud blev større og jeg kunne bare klare uanede opgaver...
Troede jeg...
Men set i bakspejlet har mr. B og min kalender siden sommerferien sluttede 1. september ikke haft mange dage bare for os selv. Vi har kørt tykt på med fester, gæster, venner og familiebesøg. Arbejde og bestyrelsesopgaver. Vi har hujet afsted - og elsket det!

Men nu er min energi brugt. I hvert fald for denne gang. Mine batterier skal lades op, jeg skal finde tilbage til mit afbalancerede jeg og lagre min nye viden.
Viden om jeg nu kan klare mere og ikke har brug for så mange pauser som før - men at jeg har brug for pauser og ikke må klø på i månedsvis uden dem. At jeg skal trække stikket før kalenderen fyldes.
Det er fedt at kunne mere end jeg kunne tidligere - men det er fedest at kunne mere når Hr. Stress ikke ånder mig i nakken.

I dag har jeg benene oppe - ingen planer, ingen ting har jeg lovet nogen. Køleskabet er fyldt med julerester - så vi dør ikke af sult, vi skal bare være til.
I morgen skal skemalægges så jeg får tid til ro men samtidig ikke kryber i hi og søndag og mandag har jeg aftenvagt på mit elskede job.
Nytåret her i huset er afslapning, ingen forventninger og aftaler.

Det er sådan Hr. Stress og jeg har arbejdet sammen før og vi skal nok få ham sendt godt på vej igen!

Sætter du et kryds idag?

Det er valgdag idag. Vi skal stemme til kommune- og regionsvalg.
Det kræver et indlæg, for jeg er valg-entusiast.

Jeg elsker at stemme. Det har jeg gjort siden min 1. Tur til stemmeurnerne, det var eu-parlamentets valget i 2004, tror jeg nok.
Jeg kommer ud fra en familie hvor vores demokratiske rødder var dybe. Både på min mors og min fars side af familien er politisk aktivitet en del af familiekrønniken.
Og jeg er opdraget med at valgdagen er en festdag - demokratiets dag - i mt barndomshjem bliver den stadig fejret med lækkerier foran valgprogrammerne. Hele aftenen ventes spændt på resultater og prognoser.

Der er mange måder at stemme på. Efter holdninger og værdier eller efter hvad man mener gavner ens familie, økonomi osv. bedst.
Jeg er ret fast i mit politiske standpunkt og stemmer ud fra mine holdninger og værdier. Jeg tør godt røbe at vi her i huset ikke stemmer ens!

Idag går jeg til valg for at sikre bedre arbejdsvilkår for mine kollegaer, sikre bedre tværfaglige samarbejdsvilkår, sikre vores kommunale og regionale velfærdssamfund. Samt for at vi bliver et syddanmark  i vækst og ikke bare sorte udkantsdanmark.

Sætter du også et kryds for samfundet idag?

Jeg dedikere dette indlæg til min elskede farfar.

Ferietid - Kost, kur & karma 4

Jeg har sommerferie - jeg er så klar til det. Stemmebåndet er smurt til mange timers underholdning som sidepassager, garntasken er pakket og bøgerne vejer godt til.

Men inden da en lille kost, kur og karma opdate.
Det er nok ikke gået nogens næse fordi at Danmark har været ramt af den mest fantastiske sommer I år. De temperature, en sydhavs ø værdig.
Og mens Danmark har smæsket sig I grillmad, kølig vin og flødeis har jeg gjort nøjagtig det samme....
Status er her ved feriestart minus 4,2kg, Og der mangler ialt 16,5 cm om talje og hofte. Armene er blevet mere slim, det samme er ansigt og fødder. DET FØLES FEDT!

Kur og livstils ændringer er jo et hedt emne for gud hvilket år I træk.
Jeg er gennem de sidste uger blevet spurgt mange gange hvad jeg gør.
Basalt set spis jeg alt! Jeg har ikke udeladt noget men I stedet optimeret min sunde fornuft. Jeg har efterhånden godt styr på energifordeling og ernæringslødighed I de fleste fødevarer.
Jeg tænker over mine valg, bl.a. har jeg ikke spist slik I 6 uger minimum for jeg vil faktisk hellere bruge mit energibehov på lækre ting ude E og tomme kalorier.
Jeg har aldrig haft en sommer hvor jeg har fået så mange lækre deserter, og jeg har kun spist is 1 gang.
Men sæsonens frugt med lidt flødecrem og ovnbagt knas af havre og kokus det er sgu da en vinder!

Jeg håber ikke det lyder frelst for det er jeg langt fra. Og med tre ugers sommerferie er jeg ikke sp naiv at jeg tror jeg taber de næste uger. Mit håb er at jeg kan vedligeholder min nuværende vægt, men realitisk set kommer der nok et kilo på sidebenene.
Og det er OK så længe maden er god og jeg nyder det.

Med I feriekuferten I år er mine løbesko.Mine interval-løbeture er blevet mit drug. Elsker at nå mine mål og arbejde mig frem mod nye, Musik I ørene og duften af sommer I Danmark I næseborene - DET ER LUKSUS!

Kost, kur og karma vender tip top tunet tilbage I September med solbrunet hud og lækre løbeben!

Hvad koster det at tabe sig? Kost, kur & karma 3

Slutningen af 5. uge med kost, kur & karma lakker mod enden.
Vægten har stået stille den seneste uge og resultatet på 2,8kg er det samme som efter uge 4.
Lidt øv! Men inderst inde ved jeg godt at jeg skal være tilfreds, for med den månedlige uge med rasende kvindehormoner i kroppen så er dette faktisk flot. Normalt ville jeg tage på, det har jeg ikke gjort denne gang, det fortæller mig at min krop er i bedre balance end længe.
Centimetermålet fortæller da også at der nu mangler 14cm af mig, fordelt på 7 tajle og 7 hofte - IM PROUD!
Hvis man er til procenter har jeg regnet ud at jeg har tabt godt 4% af min startvægt....

Men kost, kur & karma medføre ikke blot bedre badevægtsudsigt.
Gennem de seneste fem uger har mine smagløg ændret sig. Portionerne er blevet mindre men smagen større, det har skærpet mine krav til god kvalitet. En bøf skal smage af bøf og grøntsagerne skal være friske, sprøde og velsmagende.
Det har vist sig at være en udfordring at tilgode se dette i mit normale indkøbscenter.

Jeg bor helt dernede hvor Danmark og Tyskland næsten går i et. Hvor vi siger Mojn og henter vores dåsesodavand æve a grææns.

Indkøbsmulighederne er præsenteret ved discountbutikkerne Netto og Fakta, begge steder er medarbejderne vist frugt og grønt forskrækkede, samt en Super Brugs. Super Brugsen er ikke at kimse af, søde medarbejdere, gode vare MEN fortsat priser som bare ikke altid matcher kvaliteten!
Jeg går faktisk ind for at man støtter lokalt og bakker om de lokale tiltag så vi kan fremtidssikre vores egn. Men jeg er kun millionær på kærlighed og jeg vil ikke tage til takke med dårlig kvalitet når det er kvalitativt og ikke kvantitativt der prioriteres.

Jeg fik ligesom nok da jeg en ganske almindelig tirsdag ikke kunne få halvdelen af mine vare i Netto og derefter måtte betale overpris i brugsen.
Lige der besluttede jeg mig for, i en periode, at tilslutte mig horderne af sydjyder der køre til Tyskland og gør deres ugentlige dagligvare indkøb.
Resultatet er at vi har handlet i real, Fördepark, Tyskland. En dagligvare butik der vel kan sammenlignes med vores Brugs og Kvickly. Udvalget er STORT og kvaliteten god.
Kan det svare sig? Billedet viser det kræver lidt udregning.....
Resultatet er at på den sidste mængde almindelige dagligvare jeg købte sparede jeg 110kr. Det kan altså godt gå for os men ikke hvis man kommer langvejsfra.
Mine indkøb inderholder selvfølgelig mest frugt, grønt, kød og pålæg.
Enkelte ting henter vi dog i Brugsen herhjemme, såsom mælk, A38, Øko-rødder og fars.

Jeg har svært ved at afgøre om det er en win-win sittuation. Det kræver klart mere planlægning og selve indkøbsturen er heller ikke bare lige overstået på fem minutter.
Tilgengæld tror jeg det giver færre ''hovsa''indkøb i dagligdagen og kvaliteten og smagen i de sidste ugers mad er bare bedre.
Grøntsagsskuffen må dog suppleres engang i løbet af ugen - men ellers burde vi ikke have behov for andre indkøbsdage end den der så bliver helliget på Real og Brugsen.
Fik jeg nævnt at jeg ønsker mig en køleboks til at fragte kølevarene hjem i......

Psyke eller fysik - Kost, kur & karma 2

Jeg er i den forgangne uge blevet spurgt om jeg spiser noget specielt sundt siden jeg altid har madpakke med...
Der kunne jeg ikke lade være med at smile lidt.
Sandheden er at efter 5 år som næsten fast aften-sygeplejerske så begynder sygehus mad altså at være ret intetsigende. Der ud over kæmper vi mod madspild her i huset og der er rester altså gode som min madpakke eller mandens aftensmad dagen der på.

Som et udtryk for ''ekstra'' sundhed har jeg dog aldrig tænkt på det.
Men facts er at størstedelen af mine kollegaer jo ikke har madpakke med. At kage, slik og sukker ikke holder mange timer i vores afdelingen og at frugtkassen aldrig bliver spist op.
Tankevækkende!

Min kur køre strålende. Jeg er mæt og glad. Sødmetrangen klares med lidt frugt, läkerol eller cola zero. Jeg sad en helt aftenvagt i duften af nybagt kransekage, da jeg gik hjem havde jeg endnu ikke smagt dem, jeg var ret stolt.
Tilgengæld røg der et glas tirsdag-rødvin og en mini-appelsinmuffin indenbords i ugen løb. Ikke planlagt men jeg nød det!

Jane Faerber spurgte på Instagram sine med-LCHF'ere hvilke positive virkninger de oplevede efter omlægning til LCHF.
Bedre humør, bedre mave-tarm funktion, ingen oppustethed, smuk hud, øget energi osv.
Alt ovenstående kunne være mig på min kost, kur & karma-metode.
Det fødte min tanke om hvor stor en del af et vægttab foregår ''mellem ørene''. Ja vidst kiloene forsvinder, men ovenstående er alle parametre der påvirkes i støre eller mindre grad af vores psyke.
Vil vi kunne opnå ovenstående resultater uanset kur hvis blot vores psyke er med os i projektet?

Kost, kur & karma 1

Jeg troede aldrig jeg skulle skrive et indlæg til denne blog omhandlende vægt og slankekurer.
Men det er hvad der sker nu.
Jeg er gået på kur, kostomlægning, vægtreducering you name it.

Årsag...
Dem er der såmænd mange af. Ønsket om at reducere min vægt har været der længe.
Jeg har aldrig været utilfreds med min krop og det er jeg såmænd heller ikke nu. Jeg har kurver, det er genetisk, jeg har arvet kurve-genet, det kan ikke ændres ligemeget hvor meget skinny-bitch jeg bliver.
Tilgengæld er jeg jo heller ikke blind, når uniformsbukserne strammer og tallet på vægten begynder at udstråle overvægt i en BMI-beregning så skal der ske noget.
Jeg startede lige så stille for en uge siden med mådehold. Hen over weekenden var det svært men vendepunktet kom da sommeren indfandt sig.
Sommervejr er lig shorts....
Søde venner, shortsne kunne jeg såmænd sagtens være i, men der på mine skindeben, der sad et mærkligt ekstra lag. Det har jeg sgu da aldrig haft, undersøge-undersøge, det var fedt! Lige der begyndte mit hjerte at bløde, mine dage var talte, nu skulle det være, kosten skulle ligges om.

Kostomlægning til hvad...
Mens sommersolen bragede ned og søde mr B plejede sin forkølelse surfede jeg internettet tyndt.
Jeg har besøgt slankesidder, mirakelkure, læst kloge ord og knap så kloge ord om kost og slankeråd, jeg været det evidensbaserede igennem og omvendt.
Vigtigst for mig var at finde en kost som både passede til mine behov og til mr B's behov som diabetiker.

Nu sidder i nok allesammen og tænker, arhmen hun må da være gået palæo-style, måske endda LCHF. Kunne det være 80-10-10???

Snydt kære venner.
Kalorietælling, grov kalorietælling. Ja det er 90'er style. Det er gennemtestet, det virker og det kan tilpasses.
At skulle kostomlægge handler også om realisme.
Mr. B kan ikke leve uden sit rugbrød og jeg hedder kartoffel til mellemnavn.
I de fire år jeg har kendt mr. B er der røget 4 kilo på sidebenene. Ikke fordi vi spiser usundt men fordi vi hygger også er vi nogle KÆMPE madøre.
Åh god mad, friske råvare, en gang imellem må man godt, rødvine, 1 portion, 2 portioner, 3 portioner...

Rent basalt havde jeg brug for et redskab der kunne vejlede mig i hvor ofte man må brug ''en gang imellem må man godt'' Jeg har brug for sådan et redskab skal være simpelt, ikke en masse registreringer eller ekstra indvesteringer i mærkelige råvare - for så står jeg af.
Det redskab er kalorietælling. Jeg tæller kun grovt, går ikke i decimaler, men vejleder og lader mig overraske.
min ynglings-lakrids-karamel er 50 kacl for 1, er i klar over hvor mange jeg har kunne spise af dem...
Samtiddigt er det, i min verden, vigtigt at denne måde at spise på skal kunne fortsætte efter jeg har nået mit mål. Og det kan det her, ved vægtvedligehold vil der blot være plads til lidt ekstra godt nu og da.

Hvad er ændret og var det succes...
Min morgen og frokostrutine har jeg ikke pillet ved ud over lidt støre forkus på at få et par måltider der dækker mine behov.
Mine mellemmåltider arbejder jeg på, det er her mit snack-øre kommer ind.
Aftensmåltidet er skåret ned til en portion, tilgengæld er den en smule støre også anvender jeg tallerken princippet.
Derudover så ''spare'' jeg op til udskejelserne.

Mr. B er ikke gået lige så all-in som jeg, men også han har tabt sig.
På min vægt stod der efter en uge -2 kg. Ret vildt, men jo mest vand. Kan dog mærke jeg slet ikke er så tung og oppustet i kroppen, energien er god og jeg har slået mine løbrekorder. Jeg stiler dog ikke efter mere end 0,5 kilo pr uge og JA jeg få alle mine behov for næring dækket:-)

Udfordring
At holde ved, who am i kidding, vægttab er jo ikke nemt og slet ikke når man ændre på ''hygge-vanerne''.
Den kommende uge blive udfordringen at vedholde vægttabet på trods en weekend med flere sociale arrangementer.
Derudover skal jeg have fundet en madpakkeløsning der holder når man står op kl 05.15 i stedet for ved 7-8 tiden.

Min udfrodring denne uge har været dette blogindlæg.
At fortælle om sit projekt øger nemlig succesraten fordi man ikke kun skal stå til ansvar for sin egen indre djævel.
Derfor bliver i inddraget hver fredag...Enjoy the ride

Frem og tilbage på en blog

Its been a long time...

Blogindlæggende har ikke flydt fra min hånd længe.
Sidste jeg skrev var der sol på himlen, efteåret var begyndende, stadig plus grader ude. Så fulgte skønne dage i spanien. Og efteråret blev mørkere, bladene faldt og døgnets lyse timer blev forlænget med stearin og elektricitet.
Nu ligger sneen 20 cm høj ude, vinden rusker i de store træer og sneen fyger let. Det er sandt nok efteråret er blevet til rigtig vinter med dagsfrost og julen står for døren.

Og jeg atter at finde ved tastaturet. Forhåbentlig bliver jeg hængende mere kontinuitivt.
Men bloggen er som en bog, man kan tage den frem dyrke den og når det ikke passer ind kan man stille den tilbage på hylden for en stund.
Nu er jeg tilbage - for min egen skyld - fordi jeg gere vil dele en lille bitte del af mit liv.

Nyt Blogdesign - eller hvordan jeg fordriver tiden med en uønsket gave

Ind imellem skal der ske lidt nyt.
Nu blev det bloggen der stod for tur. Måske mest fordi manden har brokket sig lidt over det tidligere designs læsevenlighed.
Nu er der afdæmpede farver, grå skala piftet med lidt blid neon. Næsten helt moderne.

Det blev så også noget nær dagens eneste ''fornuftige'' sysel.
Min søde mr.B har smittet mig med en virus - en rigtig efterårsvirus der har invaderet mine bihuler og fået min stemme til at gå i overgang.
Han selv var ret hurtigt ovre det - men den han har sendt videre til mig befinder sig så trygt og godt i min krop at den ikke vil videre.
Forståeligt nok, jeg er et rart menneske - men gaver af denne art er jeg ikke glad for!!

Tag godt i mod bloggens nye udseenden - sillikoneindlæg, botox osv. kunne det ikke blive til - men en opstrammer er det da!

Er jeg mon en star nu???

Onsdag var en lettere træls løbedag.
Idag fredag skulle gerne være bedre tænkte jeg.
For bedre at kunne ignorere de tunge ben smed jeg ipod'en i ørene og ''of we went''

Det hjalp - fredag er løbe-up-tur.
MEN musik i mine øre har en bivirkning - jeg synger med.
Jeg nynner ikke blot, jeg skråler med (hallo skal jo overdøve musikken i ørene).
Jeg bilder mig ind jeg synger ret godt - kunne godt være lidt på højde med Tina Dicov, Shirley osv.
Og jeg tror måske mit talent er blevet opdaget nu.

I hvert fald stod 2 pensionister (mænd) og lyttede (og glædedes sikkert) over min skøn sang da jeg løb ind på min sidste strækning.
Jokeren og Elsker dig forevigt fik lige en ekstra skalle og jeg kunne næsten høre dem juble over mit nummer.
For det der lettere forvirede, blege, rædselsslagne ansigtudtryk kan da kun betyde at de var ved at dååååne over mit talent.....
Eller????

Indrømmet, selvhøjtidelighed findes ikke på denne martrikel!

Jeg vil så gerne være bedre til at motionere mit lidende hjerte...

Indrøm det vi ved det alle godt.
Motion er sundt!

Jeg er ikke motionsfreak - men min hjertesvigt ville have godt af det.
Hjertet er jo en muskel - muskler kan trænes - det kan hjertet også.

Motionsmæssigt har jeg prøvet lidt af hvert.
Jeg kan konkludere jeg ikke ejer konkurrenceånd overhovedet. Jeg gider ikke stå i et lokale der emmer af andres sved. Og på tilsneede vintermorgener er turen, i bil, ned til motionscentret ikke tilllokkende.
Provokeret af veninde der wii-træner hver morgen samt kollega over 50 der deltager i den ene løb efter det andet, har min dårlige samvittighed spirret hele foråret.

Jeg har tidligere forsøgt med løb. Efter 8 ugers hjerte-genoptræning hoppede jeg med på c25ks løbeprogram. Og her snakker vi så om at hende der aldrig har løbet 100m pludselig skulle løbe 3 min i træk - det projekt mislykkede. Løbeskoene og tøjet fik jeg dog købt.

6 juni 2012 var jeg moden til at forsøge med løb igen.
Jeg meldte mig ind i klubben over Danske tykke trunter i for stramme løbetights på de danske cykelstier.
Jeg har ikke noget program. Jeg intervaltræner, øger løbetiden ganske lidt hver uge. Et spædbarn kan overhale mig i fart.
MEN... Jeg er kommet afsted hver eneste gang siden 6 juni. 3 gange i ugen. Jeg løber ikke lang tid af gangen. Kommer nok heller aldrig til det, for det er også begrænset hvor meget et lidende hjerte kan trænes op til.
Jeg har mål og delmål - De fleste dage har jeg gennemført det jeg har sat mig for - andre dage sætter ømme ben og svigtende viljestyke en stopper før tid.

Men vigtigst, jeg motionere. Jeg har oplevet hvorfor mange elsker løb. Løb er som livet, det handler om vilje, at kunnne prese sig selv, at glædes når det går godt og stå igennem når det gør ondt.
En erklæret motions-hader er blevet autodidakt-motionist...
Mit lidende hjerte belønner mig med mere energi, overskud, hurtighed, koncentration og udholdenhed.

Jeg skulle have gjort dette for 100 år siden tænker jeg - men jeg var ikke klar før, for det kræver mod!

Ikke til påske-brug

Egentlig skulle jeg sidde og fejre svogerens fødselsdag oppe i Brande...
Men Hr. migræne gjorde sit kedelig indtog i min krop i formiddags.
I et forsøg på at redde turen tog jeg de migræne piller min, mandlige, læge varmt anbefalede.

Måske jeg har slugt pillen på den forkerte led, eller glemte at stå på hovedet mens jeg tog den, det vides ikke - hjalp gjorde den på ingen måde. Faktisk gjorde den alt endnu værre.
Hovedpine af hidtil ukendte dimensioner har holdt mig senge og sofaliggende denne påskelørdag.
Påske- eller pænt-brug er jeg ikke til - de piller må være opfundet af folk uden migræneerfaring.

Ynglings-mand (med meget bekymret mine) og ældste-datteren måtte alene til fødselsdag.
Og mens de smæsker sig i lagkage, dyreryg, godt selskab og glade grin, leder jeg efter lysten til mad (Om ikke andet er denne lørdag god for vægten...).
I bekymringens time fik manden sladret til moren min, hjemmelavet pizza og tilbud om afhentning er der blevet lokket med - men nej tak min gyngende sofa og jeg holder stand restens af dagen - desværre!

I de seneste eftermiddagstimer har Downton Abbey underholdt mig - I love it - Ham mr Bates er ikke dårlig at tilbringe eftermiddagen sammen med.
Stadig føler jeg mig dog som gårsdagens milykkede origami forsøg.....