tirsdag den 31. maj 2011

95

Min dejlige farfar fylder 95 år idag.
Som han selv sagde i telefonen, det jo nogle dage.

Det må jo siges.
Det har været dage med glæde, kærlighed og gode oplevelser.
Det har været dage med trange kår, sorger og tab.
Et par og tres år fik han lov til at leve sammen med Farmor i huset på hjørnet med den frodige have.
Aktiv, hjælpsom og glad har han alle dage været - et livsstykke.

I sine yngre dage kendt rundt om på gårdene som lidt af en arbejdshest og sikkert også en festlig en.
Udenlandsrejserne kom til da han nærmede sig de 90 hvor tyskland i bus blev lidt af et hit. I de yngre dage kaldte sjælland og roehakning.

Mangen en have har været gennem farfars kyndige hænder, mange huller er blevet gravet og ikke mindst mange af de aller mindste kartofler er blevet skrabet til os børnebørn.
Sammen med farmor stillede de altid an med suppe, steg og is samt boller, lagkage og småkage til kaffe. Altid blev vi taget imod med åbne hos dem.

De åbne arme har farfar stadig, plejehjemmet står for maden men en snaps og øl kan han og jeg stadig dele. Mange kort er blevet sendt til farfar fra mig fra nær og fjern ude i den store verden, og mange telefonsamtaler er det blevet til.

At fylde 95 skal fejres.
At været et livsstykke skal lige ledes fejres.
At være verden bedste farfar det skal fejres allermest, en solid støtte, altid glad og hjælpsom og med gode og kloge ord og et lyttende øre.

Tillykke farfar.

tirsdag den 24. maj 2011

På bare tæer

Jeg er en barfods pige. Elsker at gå på bare tæer, mærke underlagene under mig skifte og at kunne bevæge mig frit.
Fra medio april forlader jeg støvler og strømper til fordel for et bredt udvalg af sandaler, ballarinaer you name it (skofettich har man vel)
I slut september, når efteråret rigtig tager fat, vender jeg med vemod tilbage til strømperne.
Vores gode gulvvarme muliggør bare tæer indendørs året rundt - se det er en luksus.
Disse skønheder skal mine bare fusser forkæles med fra torsdag..

Mine gamle højhælssandaler har set bedre dage. Forfodsdelen er blevet lidt for slidt og pasformen er super om morgenen men om aftenen er de lidt små.
Nu skal disse kilehæls skønheder til.
De skal bære mig gennem sommerens festivitas, pifte dagligdagens jeans op, få solen frem bag regngrå skyer samt skabe lidt opmærksomhed.
De er sommerens store forkælelse.
Billed venligst lånt her->

Veto

Jeg nedlagde veto igår.
Veto mod at bruge min mandag formiddag på andet end lystbetonede ting.
Og det lykkes.
Sider i en dejlig bog blev vendt, the blev drukket, hæklepinden blev motioneret. Livet blev vendt, drejet og funderet over.

En formiddag af luksus.

Ofte bliver jeg spurgt hvordan manden og jeg kan leve og være så glade og positive trods de udfordringer og sygdomme som er dumpet ned på vores matrikel.
Oftes må jeg bare svare, jamen vi lever da bare, slår øjnene op om morgen, får det bedste ud af dagen. finder energi, fred, positivisme i vores omgivelser.
Og for mit eget vedkomne - nedlægger veto mod at lave andet end give mig selv plads og rum nu og da.
Og så måske lige åbne øjnene og kigge ud af vinduet - for livet er da en skøn størrelse - og det er lige der udenfor ens egne vinduer...

fredag den 20. maj 2011

Pray Day

Det er bededag - rigtig træls bededag.
Mens manden holder forlænget weekend må jeg knokle hele weekenden øv øv øv - På dage som idag ønsker jeg en anden profesion!

Men jeg vil drømme mig hjem til gyngestol og skønne farver...
Jeg drømmer om at forene denne skønne blomsts farver i noget skønt hækleri...
Jeg vil nyde at weekenden trods alt skal tilbringes med skønne kollegaer...

Og inden arbejds-gongongen kalder vil jeg nyde varm the, hækling, udsigt til en rigtig handyman samt den hjemmelavede rygende suppe.
Jo bededag er trods alt lidt luksus.

Genbrugs-guld

Jeg troede egentlig ikke at jeg var til genbrug.
Men eftersom det både i blogland og i boligmagasiner er ret hipt, ja så skulle det prøves.
Man den himlede tilstrækkeligt med øjnene til at han IKKE blev budt med....
Men se lige nogle lækkerier der kom med hjem.



Kunne ikke stå for den gule tallerkens farve og ruminddeling. Sammen med de røde smørrebrætter har den pyntet på dagens morgenbord.
Lommetørklæderne og den orange løber er kreative projekter. Den orange løber er allerede ved at blive hæklemoderniseret. Lommetørklæderne skal i broderimaskinen også sys sammen på en eller anden måde.
Den lille grønne skål pynter i stuen med et bloklys, farven er lige i mit univers.

Det bliver ikke sidste gang jeg tager i genbrugsland...

mandag den 16. maj 2011

Kreative fristelser...


Når jeg mangler lidt inspiration og glade farver til at friste mit kreative gen så cruiser jeg ind forbi denne dame.
Haken en meer, den skønneste hækleblog med et ustyrligt, kreativt kvindemenneske ved roret.
Bloggen er hollandsk, men med lidt basis tysk og engelsk kan indlæggende knækkes til husbehov.
Billederne er skønne og hun har altid et projekt fuld af farve og livsglæde igang.

Det er ren guf og bringer smil og solskin frem på grå regnverjsdage.

søndag den 15. maj 2011

Hvor blev varmen af?



13 grader sagde termometret da vi kørte sønnike til toget idag - bvdr.
13 grader, hvor blev de 25 af fra sidste weekend?
Må indrømme mine små bare tæer er ret så kolde, men jeg nægter at overgive mig og krybe i sokker igen.
Vejret og vinden er mere efterår end sommer.
Men inden døre står syren-grenene og sender forårsduft ud. I vore maver mætter en sommerlig kylling-i-kokos ala frk Holm og der er forårs farver på hæklepinden.

Om ikke andet er der forårsvarme i vore hjerter.

tirsdag den 3. maj 2011

Men mest af alt hverdagen

Hverdagen er vendt tilbage i det lille hjem.
Den store suppegryde har sydet med grøntsagssuppe til flere dage, ferie-pundene skal til livs.
Post-ferievaskeriet er godt i gang.
Og dagen er begyndt med 19 min. morgengymnastik, morgentv og formidagsradio.

Jo hverdagen er her igen - kun katten forstår at slænge sig på dørtrinnet og nyde dens evighedsferie.

En kop KUSMI giver formiddagen et lille hvil og imens drømmer jeg mig tilbage til sommeren dernede i Spanien.

mandag den 2. maj 2011

At tage ud...

Der har været stilhed på bloggen, nu er jeg vendt tilbage.
Tilbage fra en forpremiere på sommeren. Jeg har nydt mandens gode selvskab. Haft udsigt til middelhav og bjerglandskab. Nydt god mad og et land i blomsterflor.
Jeg har nærmere bestemt været udstationeret i Arroya De La Miel ved den spanske Costa Del Sol.
Udstationeret for at nyde livet.


Nu er vi hemvendt til stegt flæsk og persillesovs for at fejre mandens fødselsdag. En ret jeg elsker at hade, men som sammen med råkost glider ned med velbehag.
Udenfor minder en kold, blå himmel, flyvende grå skyer og en vind der medbringer istapper os om at sommeren er lidt længere væk end den var i Spanien.