søndag den 27. februar 2011

At klappe sig selv på skulderen...

Jeg er i gang med lidt af en bedrift.
En bedrift som ændre noget der ligner 25 års vaner.
Mange tænker nok vægttab, kostomlægning osv..
NEJ det handler om en vane, en vane som jeg nu i en månede har haft lagt på hylden.

JEG ER HOLDT OP MED AT BIDE NEGLE

Det er ikke slemt og det har ikke gjort ondt at stoppe. Jeg har forsøgt før uden held. Men noget havde ændret sig, jeg var klar på en anden måde. Det er jo en vane som har fulgt mig, så kampen er ikke færdig endnu. Men de første solide skridt til evig forandring er taget.

Jeg overveje at fejre denne lille succes med en lille ego-gave. Måske en flot neglelak eller en ring til at pryde mine smukke fingre med.


Måske jeg finder det helt rette på morgendagens shoppetur?

torsdag den 24. februar 2011

Der er noget i luften



Jeg blev denne morgen vækket af solen der stod og skinnede lige ned i hovedet på mig.
Jeg ynder at sove med rullegardinet åbnet 10 cm. Jeg kan godt lide at kunne mærke morgengryet  inde bag ved mørklægningsgardinet.

Men at blive vækket af solen i februar...SKØNT.

Også min lokale Netto har mærket der er noget i luften
Denne lille stak havefrø snød sig med mig hjem igår. Om de nogensinde bliver plantet, jeg er jo ingen havemand, vides ikke. Men bare det at de ligger der, der er da en bebuder...

En bebuder om forår og lys, en bebuder om nye oplevelser, glæder, hygge, liv, latter og drømme.

Lige om lidt er det forår.

Bind...øhm Restaurant Bind


Lige der befinder manden min sig i aften.
Et af områdets store gourmet-oplevelselser.
Ja det lønner sig med gode firmabesøg:-)

Lige i aften, aftenen før to dage med gæster og festivitas er jeg ikke misundelig på ham.
Nej lige idag har min organisme bedre af at nyde den hjemlige ro sammen med hækling, snolder og diet coke.

Jeg er overbevist om at når han vender hjem, så er han fyldt op med gastronomiske oplevelser og indtryk. Jeg skal nok kunne komme til at føle atmosfæren, duftene og næsten smage lækkerier når han fortæller.

hvem ved måske smider han en invitation i min retning en anden gang:-)

mandag den 14. februar 2011

Kreativ-drømme

Jeg har mange drømme om hvad jeg gerne vil kreere.
En af årets absolutte must-do-things er en kimono/morgen-badekåbe.
En ting jeg fandt ud af at jeg manglede på min camping-debut sidste år.

Jeg drømmer om en let halvlang model i et lækkert lilla stof, et fedt print og så, som prikken over I'et, et SKRIG-gult hæklet bælte i livet. (sat fast på kåben med store gule eller lilla knapper)
Til lejligheden kunne dette lækre stof måske være en ide.



Det kan købes lige her hos Malika og Rosa.
Er man lidt krea-freak har de super lækre prints, lige til at fodre fantasien med.

En mandag uden sukker på

Mandag skulle have været ugens første arbejdsdag.
I stedet blev det en dag i sengen med migræne.
Tilgengæld har jeg lovligt kunne tude til tøsefilm og ligne en ren elendighed.

søndag den 13. februar 2011

Ham der Valentin

Bolig Magasinet
Da jeg proklamerede for manden at jeg ville forære mig selv, 6 måneder med, Bolig magasinet som fast læsestof i valentinsgave, udbrød han "Ha du er en af 20 % der fejre Valentinsdag".
NEJ!!! Brølede jeg tilbage.

Ham der Valentin. Han er kommet hertil fra USA, har vist nok en ret hæderlig små-kristen baggrund efter sig. Handler vist om søde kort, blomster og MANGE penge i reklame-industrien.

Ham Valentin er ikke flyttet ind her hos os. Vi  fejrer kærligheden året rundt, hver dag. Kærligheden her hos os er ikke kommerciel, den er ægte.
Den er ikke bare en ludobrik man kan slå hjem hvis det ikke er de rigtige blomster der bringes :-)

GOD VALENTINSDAG

tirsdag den 8. februar 2011

åh en grøn....


En top i denne grønne farve er landet hos mig idag.
Den sneg sig  næsten umærkbart ned i min indkøbstaske.
Og jeg kunne ikke stå for farven og tog den gladeligt med hjem.
En så skøn grøn farve må gerne bo i mit klædeskab og skabe lidt liv blandt alt det sorte.

Tænker allerede den farve vil være skøn at hækle med:-)

ps. farven hedder Bright jade

mandag den 7. februar 2011

Her kommer mutter...

Manden har hjem bragt en lille håndfuld af gamle møbler, glas, billeder og lysestager. De skal organiseres og flyttes på plads i vores, i forvejen let kaotiske, hjem. Det gider jeg godt.

Jeg er sædvanligvis ikke til antikke, almuemalede møbler. Men jeg er sådan indrettet at disse møbler fortæller en historie. En historie om et liv, et liv vi måske kendte lidt til, et liv som vi kan fantasere om.
Disse antikviteter bære en lille del af de tidligere ejers sjæl i sig. Denne del er det nu givet os at bære videre på for en stund.


Indtil videre er det almuemalede bord placeret i stuen. Værelset det egentlig skal bo i er hjem for div. nye toilet møbler...
Jeg synes mit forsøg på et forene nyt og gammelt er blevet godt.
Hvem ved måske bliver det ved dette bord jeg kommer jeg til at nedskrive mine hæklerier. Måske bliver det her min drøm om at være egen chef tager de første spæde skridt.

fredag den 4. februar 2011

Kan man blive sælgende i glæde?

Jeg har en mision - en hemmelig mision - GLÆDE er et af kodeordene

Glæde er en relativ størrelse. Det er den følelse vi får når vi fx ser på noget vi godt kan lide, eller på anden måde oplever noget behageligt eller tilfredsstillende. Lige netop derfor er det også uhyre vanskeligt at redegøre for følelsen glæde. Det er en slags lystfølelse, der er fremkaldt af belønnelsesstoffer i hjernen.
Selve følelsen varierer fra person til person. Nogle begynder at græde, mens andre begynder at grine, dette afhænger også af graden (wikipedia)

Lige nu glædes jeg over manden, han spiller Bruce Springseen med "this litle light of mine"

torsdag den 3. februar 2011

Hækle-treats

Torsdag 22.33 og ugens første indlæg om hækling. FOR DÅRLIGT FRK HOLM.

Jeg elsker pakker. Selvfølgelig særligt dem der bliver en foræret, med bånd og kærlighed om. Men også dem der dumper ind med posten når visa-kortet har været rødglødende.
En sådan pakke er havnet hos mig.
6 stk. Clover hæklenåle. Jeg har ellers klaret mig udmærket med brugsens de billige. Jeg bukkede dog under for nysgerighedens press og bestilte en hel stak.

Og wow en forskel, det går jo mega stærkt nu og den ligger fantastisk i hånden ihh åhh.
Jeg tror det er som mænd og værktøj. Kvalitet skaber kvalitet. (Og her er manden min stået af. Han er hovedrystende, hvad er forskellen???)

Ugens 2. hækleanskaffelse er denne skønne bog.

På pinde og nåle - flere farvoritter. Og den lover godt, jeg har kun nået at snigkigge, lækre billeder og gode opskrifter.
På bogen ligger i øvrigt den forvoksede bikinitrusse, juliana tørklædet, del 1 er næsten færdigt:-)

Små dagligdags forkælelser der giver dagen farve:-)