At klappe sig selv på skulderen...

Jeg er i gang med lidt af en bedrift.
En bedrift som ændre noget der ligner 25 års vaner.
Mange tænker nok vægttab, kostomlægning osv..
NEJ det handler om en vane, en vane som jeg nu i en månede har haft lagt på hylden.

JEG ER HOLDT OP MED AT BIDE NEGLE

Det er ikke slemt og det har ikke gjort ondt at stoppe. Jeg har forsøgt før uden held. Men noget havde ændret sig, jeg var klar på en anden måde. Det er jo en vane som har fulgt mig, så kampen er ikke færdig endnu. Men de første solide skridt til evig forandring er taget.

Jeg overveje at fejre denne lille succes med en lille ego-gave. Måske en flot neglelak eller en ring til at pryde mine smukke fingre med.


Måske jeg finder det helt rette på morgendagens shoppetur?