mandag den 31. oktober 2011

Gaveregn

Det kan ske at resten af Danmark har lidt under grå skyer fulde af regndråber og vindpust fulde af gul-brune efterårsblade.
MEN her på matriklen har det regnet med gaver.
Dåbsattesten fortalte det var min fødselsdag igår - og jeg har intet imod at blive et år yngre.

Gaveregnen var vældig og ganske upåklagelig.
To dage med festivitas, glade gæster og alt for god mad i for store mængder - det har krævet sin kvinde at geare ned og slappe af idag Her har været megt stille idag, end ikke katten har orket at maue.

Men se bare disse herligheder der skal muntre mig i efteråret - I'll be the star of city!

Kvark Hoptimist fra mine ynglings bonusser - rød strik kjole fra svigermekanikken - jægergrøn bluse fra mine forældre

Skøn og meget ønsket ternet vest  - hipt tørklæde til hippe efterårsdage - skøn hudpleje - alt fra de skønne forældre (dem har jeg sgu været heldig med)

Og de meget ønskede støvler fra MANDEN min - Model Hudson fra Tommy Hilfiger - Har manden med den mest eminente stil

Elsker at få gaver og fik kun ting jeg havde ønsket mig.
Det er en glæde både at få og give - så gaven til mine gæster var godt selskab, god mad og dejligt vejr....
De fleste vil nu begynde at argumentere omkring vejret - men to cifrede grader og let støvregn, det klager jeg ikke over...

tirsdag den 18. oktober 2011

Sukker-sheriffen


Billede venligst lånt hos bt.dk

Jeg begynder at lyde som en gammel dame.
Hvor løber tiden dog hen?
Fantastisk landskursus for nyre-sygeplejersker er pludselig fortid.
Hagl, regn og blæst er nu atter normal vejr.
Campingsæsson er næste lagt på hylden SNØFT.
5 familiefødselsdage følger over de kommende 4 uger.
Hæklenåle ligger alt for stille.

Det går stærkt for tiden.
Mange opgaver både hjemme og på arbejdet.
Og mange fristelser har gjort at min indre sukker-sherif lidt for længe har holdt ferie.
Lidt for tit har jeg ladet mig friste - søde kager, lakrisser og vingummier.

Jeg er INGEN helgen og jeg er på ingen måde lige så standhaftig som denne skønne blogger.
Men jeg ved min krop har godt af en god og sund kost, grøn og proteinrig og fattig på sukker og stivelse.
Jeg mærker forskellen allerede fra dag et uden sukker. lettere, friere, mere glad og energisk.
(Det bilder jeg mig ind kommer alle til gode)
Sukker og stivelse skal være delikatesser - delikatesser som høre festligholdelse til - ikke hverdagen.

Jo sukker-sheriffen er tilbage fra ferie.
Vi skal ude over stepperne.
Væk fra sukkerknalderner - husker i plakaterne med sukkerknalderne fra tandlægen?
Tilbage til den kost vi her i huset har besluttet os for - kald det kostomlægning - kald det ansvarlighed for egen krop og sundhed - det er et valg.
Et valg - vores valg.

torsdag den 6. oktober 2011

Velkommen efterår

I 14 dage har vi været begunstiget med flot vejr.
Lunt til tider sommerligt.
Men hold da kaje som efteråret er sat ind.
Regnen pisker mod ruden og blæsten hviner i de store træer.
Lidt skønt synes jeg.