is this Paradise?

Vi tilbragten søndagen med at fejre mosterens runde fødselsdag.
Jeg er altid ret beæret over at blive inviteret med til fester, det synes jeg man skylder dem som inviterer. Og da vi blev placeret sammen med ynglings-forældrene og en anden moster-lystig så blev det en dag fyldt med gode snakke og glade grin.
Efterfølgende snakker vi dog nok mest om stedet fødselsdagen blev fejret.

Olsens Paradis.... Og lad mig indrømme, ham Olsen og jeg har ikke helt samme opfattelse af paradis.
Hjemme fra havde jeg smug-googlet lokationen. Og med en titelmelodi på hjemmesiden der er Skuld gammel Venskav og en festsal der mindede om en lade, ja jeg var lettere nervøs om mit nyindkøbte outfit faldt lidt udenfor...
Elefantsalen, som festlokalet blev kaldt, matchede dog fint mine høje hæle og miniskirt.
Men hvor jeg måske havde regnet med at den omkringliggende paradis-have var noget frodigt eksotisk parklignende, så befandt vi os i et stenhav!
Manden har en absurd forkærlighed for sten. Sten oppe, nede, bjerge, slugter, stenhav, sten sten sten. Sten så langt øjet rækker.
En hobby der er gået over gevin. Havde det været muligt tror jeg sgu manden havde importeret en østrigsk bjergkæde i naturlig størrelse til Bramming. På et tidspunkt gik jeg i sten-koma - det var simpelthen for meget, for overvældende, for komisk.
Havde man måske krydret det med lidt grønt, eksotisk, parkhalløj....

Jeg tror det skal opleves - omend jeg ikke tror jeg havner der igen. Men hjemmesiden er en oplevelse i sig selv.
Jeg tror dog jeg foretrækker Haven i Hune som mit paradis.

At ønske sig....

Manden har snart fødselsdag...
Ønskerne er mange - selvom han ikke vil være ved det.

Jeg ønsker mig også...

Lomography Diana F+ i farven neptune green...
Bare lige til at forevige dagen med (og farven er jo min ynglings).
På bedste old school maner - papir-billeder så det rykker.

Det kribler i fingrene for at få fingre i ovenstående.
Fødselsdagen bliver super det ved jeg (det er jo supermand selv der har fødselsdag...) men at forevige den gennem ovenstående linse....
Ahhh men what a dream!

Gaveregn

Det kan ske at resten af Danmark har lidt under grå skyer fulde af regndråber og vindpust fulde af gul-brune efterårsblade.
MEN her på matriklen har det regnet med gaver.
Dåbsattesten fortalte det var min fødselsdag igår - og jeg har intet imod at blive et år yngre.

Gaveregnen var vældig og ganske upåklagelig.
To dage med festivitas, glade gæster og alt for god mad i for store mængder - det har krævet sin kvinde at geare ned og slappe af idag Her har været megt stille idag, end ikke katten har orket at maue.

Men se bare disse herligheder der skal muntre mig i efteråret - I'll be the star of city!

Kvark Hoptimist fra mine ynglings bonusser - rød strik kjole fra svigermekanikken - jægergrøn bluse fra mine forældre

Skøn og meget ønsket ternet vest  - hipt tørklæde til hippe efterårsdage - skøn hudpleje - alt fra de skønne forældre (dem har jeg sgu været heldig med)

Og de meget ønskede støvler fra MANDEN min - Model Hudson fra Tommy Hilfiger - Har manden med den mest eminente stil

Elsker at få gaver og fik kun ting jeg havde ønsket mig.
Det er en glæde både at få og give - så gaven til mine gæster var godt selskab, god mad og dejligt vejr....
De fleste vil nu begynde at argumentere omkring vejret - men to cifrede grader og let støvregn, det klager jeg ikke over...

95

Min dejlige farfar fylder 95 år idag.
Som han selv sagde i telefonen, det jo nogle dage.

Det må jo siges.
Det har været dage med glæde, kærlighed og gode oplevelser.
Det har været dage med trange kår, sorger og tab.
Et par og tres år fik han lov til at leve sammen med Farmor i huset på hjørnet med den frodige have.
Aktiv, hjælpsom og glad har han alle dage været - et livsstykke.

I sine yngre dage kendt rundt om på gårdene som lidt af en arbejdshest og sikkert også en festlig en.
Udenlandsrejserne kom til da han nærmede sig de 90 hvor tyskland i bus blev lidt af et hit. I de yngre dage kaldte sjælland og roehakning.

Mangen en have har været gennem farfars kyndige hænder, mange huller er blevet gravet og ikke mindst mange af de aller mindste kartofler er blevet skrabet til os børnebørn.
Sammen med farmor stillede de altid an med suppe, steg og is samt boller, lagkage og småkage til kaffe. Altid blev vi taget imod med åbne hos dem.

De åbne arme har farfar stadig, plejehjemmet står for maden men en snaps og øl kan han og jeg stadig dele. Mange kort er blevet sendt til farfar fra mig fra nær og fjern ude i den store verden, og mange telefonsamtaler er det blevet til.

At fylde 95 skal fejres.
At været et livsstykke skal lige ledes fejres.
At være verden bedste farfar det skal fejres allermest, en solid støtte, altid glad og hjælpsom og med gode og kloge ord og et lyttende øre.

Tillykke farfar.