onsdag den 27. juni 2012

Et tøjskifte fra eller til

Jeg gad vide hvilken vejrudsigt jeg lyttede til mandag eftermiddag (Og jeg lytter ellers aldrig til vejrudsigter...).
Noget med sol, lidt skyer og 20 grader for tirsdagen.
Dagen derpå kan jeg konkludere at det på ingen måde var for grænselandet den vejrudsigt galdt. Måske for en anden landsdel her i Danmark, måske endda for et helt andet land.

Frisk og frejdig hoppede jeg tirsdag i min lange sommerkjole. En lille cardi over og de elskede sandaler. Sommer skulle det jo blive.
Gud ske tak og lov at jeg afprøvede outfittet på turen ud til skraldespanden.
Ah men jeg siger jer, 20 meter er turen højst - JEG FRØS SOM EN HUND I GANSKE KORT  SNOR - Den ret så magthavende vind krøb gennem marv og ben, temperaturen kunne kun lige snige sig op til 13-15 grader. Ind igen og på med de ankellange bukser, dobbeltlag på overkroppen og tørklæde om hagen, af ren stædighed beholdte jeg sandalerne på.

Jeg vender tilbage til vanlig praksis - ikke noget vejrudsigts høren/kiggen fra mig mere, et kig ud af vinduet må gøre det.
Jeg beklager mig ellers ALDRIG over vejret. Bikini-strandvejr er ikke en absolut nødvendighed for mit vedkommende (Min hedebølgegardarobe tilhøre en anden europadel hvor man ikke vil blive chorkerede over den manglende tildækning af min luksusdelle...). MEN 15 grader og derover ja tak - det levner stadig plads til sommergardaroben uden der fryser istapper fra tåneglene.

Så Jarnvig mon ikke du skal ud og puste lidt til skyerne hvis du vil have lønforhøjelse?
(Med disse ord et lille hedebølge-billede fra sidste års Kroatien-tur)

Veli Losinj

søndag den 10. juni 2012

Søndags-guld

Det er søndag og det er tiltrængt.
De sidste dage har været hektiske - både fysisk og psykisk.
Arbejdscirkler der skulle læres - arbejdsopgaver der skulle nåes - familiemedlemmer der skulle kæres om og hygges med.
Søndag er afslapning - næsten grænsende til det kedelige...troede vi.

Let strik på kroppen, elastik i taljen. Hjemmebag og bragt på eftermiddags-tallerkenen. Smuk grå himmel, let støvregn, vel-trimmede vilde grønne arealer og sommerfarvede fødder. Et krydderurte-hjørne der er velvoksent og rododendron der knejser med de sidste smukkeste blomster.
Vasketøj til damen og fodboldekampe på tv til manden.

Og da vi troede vi rigtig skulle kede os kom de skønneste forældre på besøg.
At være udstyret med forældre er de fleste forundt - Men mine forældre er ganske specielle. De er os uundværlige. De hjælper, de støtter, de griner, de formaner, de glædes, de slapper af og hygger med i vores selskab og vi i deres. Bedre findes ikke.
De troede det skulle være et kort visit - men en strejkende bil forlængede besøget.
Kloge hoveder var mange - intet hjalp, bilen strejkede - falck blev hidkaldt og en køn mekaniker finder sikkert bilens sygdom og helbreder den imorgen.

De kære forældre slap for en nat i vores selskab for grisen min kan sagten lånes ud - den vil gerne på ferie hos dem - glip gik de dog af verden bedste frikase.....

Og sådan blev søndag slet ikke kedelig, men helt igennem skøn, afslappende og fuld af vidunderlighed (og godt vejr - for over skyerne er himlen altid blå...)