Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag

søndag den 10. juni 2012

Søndags-guld

Det er søndag og det er tiltrængt.
De sidste dage har været hektiske - både fysisk og psykisk.
Arbejdscirkler der skulle læres - arbejdsopgaver der skulle nåes - familiemedlemmer der skulle kæres om og hygges med.
Søndag er afslapning - næsten grænsende til det kedelige...troede vi.

Let strik på kroppen, elastik i taljen. Hjemmebag og bragt på eftermiddags-tallerkenen. Smuk grå himmel, let støvregn, vel-trimmede vilde grønne arealer og sommerfarvede fødder. Et krydderurte-hjørne der er velvoksent og rododendron der knejser med de sidste smukkeste blomster.
Vasketøj til damen og fodboldekampe på tv til manden.

Og da vi troede vi rigtig skulle kede os kom de skønneste forældre på besøg.
At være udstyret med forældre er de fleste forundt - Men mine forældre er ganske specielle. De er os uundværlige. De hjælper, de støtter, de griner, de formaner, de glædes, de slapper af og hygger med i vores selskab og vi i deres. Bedre findes ikke.
De troede det skulle være et kort visit - men en strejkende bil forlængede besøget.
Kloge hoveder var mange - intet hjalp, bilen strejkede - falck blev hidkaldt og en køn mekaniker finder sikkert bilens sygdom og helbreder den imorgen.

De kære forældre slap for en nat i vores selskab for grisen min kan sagten lånes ud - den vil gerne på ferie hos dem - glip gik de dog af verden bedste frikase.....

Og sådan blev søndag slet ikke kedelig, men helt igennem skøn, afslappende og fuld af vidunderlighed (og godt vejr - for over skyerne er himlen altid blå...)

tirsdag den 24. maj 2011

Veto

Jeg nedlagde veto igår.
Veto mod at bruge min mandag formiddag på andet end lystbetonede ting.
Og det lykkes.
Sider i en dejlig bog blev vendt, the blev drukket, hæklepinden blev motioneret. Livet blev vendt, drejet og funderet over.

En formiddag af luksus.

Ofte bliver jeg spurgt hvordan manden og jeg kan leve og være så glade og positive trods de udfordringer og sygdomme som er dumpet ned på vores matrikel.
Oftes må jeg bare svare, jamen vi lever da bare, slår øjnene op om morgen, får det bedste ud af dagen. finder energi, fred, positivisme i vores omgivelser.
Og for mit eget vedkomne - nedlægger veto mod at lave andet end give mig selv plads og rum nu og da.
Og så måske lige åbne øjnene og kigge ud af vinduet - for livet er da en skøn størrelse - og det er lige der udenfor ens egne vinduer...

søndag den 15. maj 2011

Hvor blev varmen af?



13 grader sagde termometret da vi kørte sønnike til toget idag - bvdr.
13 grader, hvor blev de 25 af fra sidste weekend?
Må indrømme mine små bare tæer er ret så kolde, men jeg nægter at overgive mig og krybe i sokker igen.
Vejret og vinden er mere efterår end sommer.
Men inden døre står syren-grenene og sender forårsduft ud. I vore maver mætter en sommerlig kylling-i-kokos ala frk Holm og der er forårs farver på hæklepinden.

Om ikke andet er der forårsvarme i vore hjerter.

søndag den 6. marts 2011

Søndag med F

At stå op til solskin, hjemmebagte boller, inderdørs forårsbebudere og en hel fridag.
LUKSUS
Dagen har budt på løbetøjsshopping. Beundring af nærområdets kina-shop.
Og næsten bedst...Eftermiddagshygge i læhjørnet på terassen.
Indpakket i strik og tæpper.
Men hvor solen transformerede vore vinterkolde kroppe til forårsfriske mennesker.

Forude venter Lykke, fiskekræs og kølig hvidvin.
Jeg gider godt!

GOD SØNDAG