onsdag den 26. december 2012

Julens 2. del.

Jeg er sygeplejerske. Har været det i 5 år den 16 januar(i think..).
Derfor består julen af flere dele her i det lille hjem.

Den ene traditionelle del, den familiære med samvær og selskab. Den anden er arbejde.
Ingen jul uden arbejdsdage.
Lad os indrømme det, at skulle hjemmefra, løsrive sig fra julens magi, er ikke en favorit.

Men jeg ved jeg gør en forskel.
Jeg arbejder med nyresyge der har behov for dialyse.
3-5 gange i ugen må de frekventere dialyseafdelingen. Ferie og helligdagsfri er der ikke noget af  - det er bare ikke en mulighed.
For de nyresyge er julen endnu en understregning af deres sygdoms alvorlighed.
Jeg har valgt min profession, de har ikke valgt deres sygdom.

Julebordene er fyldt med forbudne frugter for den nyresyge krop. Når familien holder pyjamasdag er de i dialyse.
Julen handler om næste kærlighed.
Derfor bliver der holdt lidt mere i hånd og givet lidt flere kram end sædvanligvis. For julen er understregning af de afsavn og begrænsninger der følger med en sygdom.

Derfor sidder jeg her, alene foran juletræet. Manden er til julefrokost hos skønne familiemedlemmer.
Jeg ville gerne have sat med ved bordet men i dag stod den på arbejde med tilkald. Der har været brug for vores expertise. Vi har hjulpet mennesker videre gennem julen. Bare fordi vi kan og så umådeligt gerne vil.

Og nu nyder jeg stilheden foran træet. Der er nok af julegodter og lige nu er der Anne og Anders på Fanø i fjerneren.
Jeg har gaver at nyde, sider at vende i gode bøger.
Jeg klager ikke - stilhed i juledagene er et privillegie.

Imorgen er det min tur til at være med - Jeg glæder mig

søndag den 16. december 2012

Jul med realitetstjek...

At vi skriver 16. december 2012 er mig lidt en gåde. Hvor blev første del af december af og hvor blev 2012 af?
Om ikke andet må vi sande at julestemningen også kommer krybende i dette lille hjem. Det hjalp en fantastisk weekend i Hamburg ganske godt på (mere om det senere).

Min årlige december-arbejdsfrie-uge lakker mod ende. Julegaverne er jeg såmænd ikke videre med end da ugen startede. Tilgengæld har jeg givet julen et realitets-tjek.
Hvad gider jeg/vi igrunden at julen skal være - stress eller lykke?
Sorry to say som offentlig ansat er julecharmen også at skulle arbejde mens andre holder fri. Jeg er ikke på fuldtid så manden og jeg har mange dage i december alligevel. Men dagene omkring jul er færre end ønsket. Og en del dage er planlagt med ud-af-huset-arrangementer.

For mig skal julen være hygge, varme og kærlighed. Alt hvad vi skal i december skal opfylde de krav - omnødvendigt må noget skærres væk.
Manden har nikket samtykkende.
Hvad der stresser mig er tvangs-traditionerne. Så som småkagebagning, julekonfekt, julegavediskutioner (hvem skal have hvad og for hvor meget og hvordan)
Småkagerne og konfektet har jeg slettet fra årets to-do. Ingen af vores juletrimmede kroppe har godt af det. Og halvdelen smides alligevel ud i januar.
Julegaver elsker jeg at købe. At finde den rette gave som jeg ved vil gøre lykke, at studere de respentives ønskesedler - I LOVE! Tilgengæld gider jeg ikke budgetter og stramme regler.
Det kreative er blevet skruet op i december. Jeg har slappet af med at folde julestjerne som tilogfra-kort, hama-nøglesnore og julekort er det også blevet til.

Med andre ord er julen her i huset dedikeret til lyst og intet andet her i år.

Frem og tilbage på en blog

Its been a long time...

Blogindlæggende har ikke flydt fra min hånd længe.
Sidste jeg skrev var der sol på himlen, efteåret var begyndende, stadig plus grader ude. Så fulgte skønne dage i spanien. Og efteråret blev mørkere, bladene faldt og døgnets lyse timer blev forlænget med stearin og elektricitet.
Nu ligger sneen 20 cm høj ude, vinden rusker i de store træer og sneen fyger let. Det er sandt nok efteråret er blevet til rigtig vinter med dagsfrost og julen står for døren.

Og jeg atter at finde ved tastaturet. Forhåbentlig bliver jeg hængende mere kontinuitivt.
Men bloggen er som en bog, man kan tage den frem dyrke den og når det ikke passer ind kan man stille den tilbage på hylden for en stund.
Nu er jeg tilbage - for min egen skyld - fordi jeg gere vil dele en lille bitte del af mit liv.