This is how i meet Netflix

Når det kommer til apps er jeg ikke meget med på moden.
Jo vist jeg har instagram og dmi men det er pretty much it!

Og nu har jeg så også netflix...
Netflix smag på ordet... næsten gratis serier og film direkte på tabletten.
Jeg tænker engelsk landidyl under dynen om morgenen med en god kop the på sengebordet.
Jeg tænker mulighed for at se nogle af de serier jeg aldrig når at se i tv.
Jeg er en sucher efter alt britisk.
Så da Liselotte skrev om de engelske tvserier netflix har beriget hende med gjorde det udslaget.

Og er netflix så, så fantastisk? Jeg tror det.
Efter lidt begynder vanskeligheder virker det upåklageligt nu.
Der er en hvis afhængigheds risiko men det må vi tage med...

Og nej dette indlæg er ikke sponsoreret af netflix

En campists mareridt

Lige nu skulle jeg jo side i min lune campingvogn med rødvin i glasset og stenovnsbagt pizza, jeg skulle have været i wellness og sat i spa med udsigt til Vesterhavet.
Det gjorde jeg næsten også, jeg sad der ihvertfald igår. Men udsigten er ændret der er nu udsigt til terassens sjap og køkkenbordets rod.

En hver campists mareridt startede i nat. 01.58 vågnede vi ved en sær klikkende lyd fra vognens 220 volt relæ og et blinkende lys da vi fik det tændt.
Og jeg skal lige hilse fra Mr.B at det var ret koldt at rende rundt og bytte om på elkabler og fejlfinde i boxershorts, klipklapper og brandungsparka.
Lige lidt hjalp det og vi koblede over på gas og nødbatteri.
Med håb i sindet lagde vi os til at sove igen, for måske ville fejlen rette sig i nattens mulm og mørke.

Til morgen stod det dog klart at fejlen ikke havde rettede sig, det klikkede lystigt løs når vi skiftede over til el. Campingpladsen mente ikke det kunne være deres elforsyning og da ynglings campingforhandleren heller ikke kunne finde hverken årsag eller guide os til løsning så måtte vi hjem.
Så i det smukkeste sne og med vestenvind i ansigterne pakkede vi sydfrugterne og listede på isveje hjem.

Vores rullende luksusvogn, elskede CW Jørgensen (Ja det hedder den altså!) blev afleveret på campingvognssygehuset også var resten af dagen vores.

Selvom vi tager det med nok så højtløftet hoved og glædes over det ikke skete i et syderopæisk land langt fra hjemmet, ja så er det sgu pisse træls. Og hvad stiller man igrunden op med sådan en ubrugelig lørdag. Hallo vi skulle jo ligge i spa og i dampbad osv.....

Nu er mørket faldet på, vi har hentet møre bøffer, rødvinen er skænket og Mr.B rører den hjemmelavede bearnaise. Vi glædes over den varme stue og de levende lys.
Det er nu heller ikke værst.

Januar blev et virvar af byggerod, renovering og investering

Nogen bruger tiden under dynen lørdag morgen til at blogge, andre følger op på Hr Rasmussens dopingsag.
Solen står ind af vinduet, duggen ligger tæt og januar er nu helt og aldeles et tætbeskrevet afsluttet kapitel.

Tilbage i december købte/bestilte vi ny sofa.
Ohh Dear det gør man ikke ustraffet i et urenoveret hus fra 1982.
Og det var da også bare en lille renovering. Et nyt loft der bare lige skulle op og et penselstrøg....
Det tager kun lige en weekend ikke...

3 uger med meter lange loftsbrætter, litervis maling, uendelige ikeaskabe der krævede samling (Ikea-Anders hvis du mangler nye ansatte, så er vi yderst kvalificerede).
Og ikke at forglemme ROD. ROD i køkken, soveværelse, værelse og sågar toilet.

Men januar blev til februar og vi er i mål.
3 kridhvide vægge og en enkelt med et knæk af jordbær.
TV-møbel der rent faktisk skjuler de der grimme men åbenbart livsnødvendige gadgets.
Metervis af hvide skabe med plads til alle skattene.

Og selfølgelig den alt overskyggende investering - EGO-SOFAEN !
Speciel designet af Mr B. og frk. Holm.
Fløjsblødt læder (Havde aldrig troet jeg skulle eje en lædersofa - men igen jeg blev jo også campist...What are you doing to me, MAN?).
Med plads til at slænge sig, sammen og hver for sig.
Plads til filmhygge, debatprogram, gode bøger og bare en lur.

Vi er svært tilfedse er vi.
Og skulle vi være savnet den næste måneds tid...
Så kig i sofaen.

Kalendervender - Goddag til 2013

Når man har kold cola, god bog, tæpper og puder, lækker mand og godt tv inden for rækkevide så er 1. januar slet ikke så skidt.

Vi strøg ind i 2013 i så godt selskab at vi næsten missede rådhusuret. Vi fejrede med de sødeste forældre. Aftenen var det perfekte miks af kærlighed, grin, snak, drama, ild (serpentiner brænder vældigt) og champagne-brusebad i ægte formel 1 stil.
Vi takkede af med 2012 på behørigste vis.

2012 vil blive husket som et dejligt år. Vi fejrede mandens big 0. Vi nød masser af godt selskab både i tosomhed og flerhed. Vi nød campingsæsonen i in og udland. Udvidede vores horisonter i Kroatien og Spanien. Kiggede dybt i vesterhavets horisont. Og vi lod tårene få behørig plads da Farfar takkede af efter næsten 96 år på denne jord.
2012 vil blive husket som et år med tilpas af det hele.

Under tvs endeløse årskavalkader slog det mig at 2012 har været kvindernes år. Med Thorning i spidsen trådte regeringen i karakter og gjorde gode forbilledder for resten af landets kvinder. Selv mr. Søvndal måtte vige pladsen for Annette Hvemsomhelst. Som sammen med Vestager gjorde det til sin mision at føre regeringen tibage til de gode halvfemser. Derfor blev Holger K. hidkaldet fra den beskyttede bolig og Marianne Jelved blev hevet op af håndtasken. Når det er sagt gjorde Thorning da god figur i årets nytårstale.
Også i udlandet har kvinderne gjort flot figur. Michelle Obama var tungen på vægtskålen hos mange vælgere i USA, Merckel styre stadig naboerne i syd og præsidentfruen i Syrien valgte shopping frem for sine landfællers sikkerhed (oh my God).

2013 må gerne blive et lige så godt år. Forhåbentlig kommer der ægte næring til videreuddannelsesdrømmene. Mr. b. og jeg skal gå gennem året sammen, nyde udfordringer og skabe gode minder.
Jeg går ikke ind for nytårsforsætter - mere nærvær og mindre materialisme skal efterleves ikke bare være et ønske.

Et nytårsfortsæt har jeg dog. I 2013 vil jeg drikke champagne og spise fiskedelikatesser en gang hver måned minimum. Bobles'n'fish night thats the new black.

Julens 2. del.

Jeg er sygeplejerske. Har været det i 5 år den 16 januar(i think..).
Derfor består julen af flere dele her i det lille hjem.

Den ene traditionelle del, den familiære med samvær og selskab. Den anden er arbejde.
Ingen jul uden arbejdsdage.
Lad os indrømme det, at skulle hjemmefra, løsrive sig fra julens magi, er ikke en favorit.

Men jeg ved jeg gør en forskel.
Jeg arbejder med nyresyge der har behov for dialyse.
3-5 gange i ugen må de frekventere dialyseafdelingen. Ferie og helligdagsfri er der ikke noget af  - det er bare ikke en mulighed.
For de nyresyge er julen endnu en understregning af deres sygdoms alvorlighed.
Jeg har valgt min profession, de har ikke valgt deres sygdom.

Julebordene er fyldt med forbudne frugter for den nyresyge krop. Når familien holder pyjamasdag er de i dialyse.
Julen handler om næste kærlighed.
Derfor bliver der holdt lidt mere i hånd og givet lidt flere kram end sædvanligvis. For julen er understregning af de afsavn og begrænsninger der følger med en sygdom.

Derfor sidder jeg her, alene foran juletræet. Manden er til julefrokost hos skønne familiemedlemmer.
Jeg ville gerne have sat med ved bordet men i dag stod den på arbejde med tilkald. Der har været brug for vores expertise. Vi har hjulpet mennesker videre gennem julen. Bare fordi vi kan og så umådeligt gerne vil.

Og nu nyder jeg stilheden foran træet. Der er nok af julegodter og lige nu er der Anne og Anders på Fanø i fjerneren.
Jeg har gaver at nyde, sider at vende i gode bøger.
Jeg klager ikke - stilhed i juledagene er et privillegie.

Imorgen er det min tur til at være med - Jeg glæder mig

Jul med realitetstjek...

At vi skriver 16. december 2012 er mig lidt en gåde. Hvor blev første del af december af og hvor blev 2012 af?
Om ikke andet må vi sande at julestemningen også kommer krybende i dette lille hjem. Det hjalp en fantastisk weekend i Hamburg ganske godt på (mere om det senere).

Min årlige december-arbejdsfrie-uge lakker mod ende. Julegaverne er jeg såmænd ikke videre med end da ugen startede. Tilgengæld har jeg givet julen et realitets-tjek.
Hvad gider jeg/vi igrunden at julen skal være - stress eller lykke?
Sorry to say som offentlig ansat er julecharmen også at skulle arbejde mens andre holder fri. Jeg er ikke på fuldtid så manden og jeg har mange dage i december alligevel. Men dagene omkring jul er færre end ønsket. Og en del dage er planlagt med ud-af-huset-arrangementer.

For mig skal julen være hygge, varme og kærlighed. Alt hvad vi skal i december skal opfylde de krav - omnødvendigt må noget skærres væk.
Manden har nikket samtykkende.
Hvad der stresser mig er tvangs-traditionerne. Så som småkagebagning, julekonfekt, julegavediskutioner (hvem skal have hvad og for hvor meget og hvordan)
Småkagerne og konfektet har jeg slettet fra årets to-do. Ingen af vores juletrimmede kroppe har godt af det. Og halvdelen smides alligevel ud i januar.
Julegaver elsker jeg at købe. At finde den rette gave som jeg ved vil gøre lykke, at studere de respentives ønskesedler - I LOVE! Tilgengæld gider jeg ikke budgetter og stramme regler.
Det kreative er blevet skruet op i december. Jeg har slappet af med at folde julestjerne som tilogfra-kort, hama-nøglesnore og julekort er det også blevet til.

Med andre ord er julen her i huset dedikeret til lyst og intet andet her i år.

Frem og tilbage på en blog

Its been a long time...

Blogindlæggende har ikke flydt fra min hånd længe.
Sidste jeg skrev var der sol på himlen, efteåret var begyndende, stadig plus grader ude. Så fulgte skønne dage i spanien. Og efteråret blev mørkere, bladene faldt og døgnets lyse timer blev forlænget med stearin og elektricitet.
Nu ligger sneen 20 cm høj ude, vinden rusker i de store træer og sneen fyger let. Det er sandt nok efteråret er blevet til rigtig vinter med dagsfrost og julen står for døren.

Og jeg atter at finde ved tastaturet. Forhåbentlig bliver jeg hængende mere kontinuitivt.
Men bloggen er som en bog, man kan tage den frem dyrke den og når det ikke passer ind kan man stille den tilbage på hylden for en stund.
Nu er jeg tilbage - for min egen skyld - fordi jeg gere vil dele en lille bitte del af mit liv.