mandag den 20. april 2015

Roslyn church

Med en formiddag og eftermiddag inden check-in i lufthavnen var Roslyn church et godt besøgsmål.

Turen fra Edinburgh City til den lille (søvnige) smukke Roslyn foregår med busrute 37.
Lider man af angst for busser er turen måske ikke hensigtsmæssig, de ca 18 km tilbagelægges på gode 45 min og der er busstoppesteder hver 200m og vi stopper ved alle!

Roslyn church blev verdenskendt med Da Vinci mysteriet og Dan Brown.
Kirken har dog altid været kendt hos "ægte" kirke-interesserede.
Den (mange gange)øgede besøgspopulation har dog skabt nye muligheder for forskning i Roslyn church historie og arkitektur.

Og Roslyn church er spektakulær. Den ganske lille kirke er RIGT udsmykket med udhukninger i stenene. Ikke kalkmalerier som ellers ses i mange kirker.
Dan Brown har ladet udsmykningerne indgå som symboler i bogen, de fleste af de betydninger Brown har tillagt symbolerne anses dog for at være fiktive.

Udover kirken er der et informationscenter med info om Roslyn church og området.

Selve Roslyn ligger lige uden for sidste forstad til Edinburgh.
Søvnig, køn, lille by med 2 pubber ca. Og mulighed for vandring i området omkring...

Har du læst Dan Brown er Roslyn jo et must see!

torsdag den 16. april 2015

Jamie oh Jamies italian

Jeg siger sprøde chilier med ricotta-lemondip...
Jeg siger pasta caramelle med ricottafyld på tomat-rosé sauce...
Jeg siger hindbærpavlova med doublecreme og friske hindbær...

GUF GUF GUF

At besøge Jamie Olivers kæderestaurant var klart min idé, men hvem hopper ikke med på den?
Jamie har efterhånden pænt mange restauranter og er pænt lidt / faktisk aldrig i køkkenet hos nogen af dem.
Men manden har jo nogle holdninger og tanker om kost og råvarer. Og det var for mig lidt spændende om Jamies Italian så kunne leve op til dette.

Og det kunne han! Vi er ikke ude i gourmet med krummelurer og duttelutter men mad der smager.
Pris og kvalitet hænger godt sammen, måske er prisen endda til den billige side, hvis vi sammenligner med resten af Edinburgh.
Smagen er i top, råvarerne smager af det de er, friske, sprøde, velovervejede.
Portionstørrelserne er ikke murearbejdsmand store men alle i selskabet blev mætte på den gode og lækre måde.
Servicen var i øvrigt i topklasse!!!

Så alt i alt, kommer jeg forbi endnu en Jamies så tager jeg gerne plads igen😜

søndag den 12. april 2015

An Edinburgh sunday

Inden turen gik til National Gallery nød vi morgenmaden i den gamle kirke på hjørnet af Royal Mile og Southbridge.
Kirken er idag dagligt marked for lokale kunstnere med en fin lille café.

Og at kirkerne bliver brugt til andet end kirke er ikke unormalt her Edinburgh. For Edinburgh har indset at der trods alt er grænser for hvor mange engagerede og veletablerede menigheder man kan have. Derfor er flere kirker nu omdannet til marked, café, kunstgalleri og infopoints.

Mens søndag formiddag bød os på regn og grå skyer søgte vi ly på National Gallery.
Et klassisk kunstmuseum med en fin italiensk samling og gode repræsentationer af Gauguin, Monet, Van Gogh, Sisley og danske Christian Købke.
Interessant hvis du spørger mig, mine rejsefæller not so much (en enkelte blev tilbudt job som museumsgenstand)😂.

Hvad museet ikke har af liv og glade dage har Princess Street.
Pulserende og farverig er hovedvejen i New Town. High Street butikkerne møder souvenirshops på kanten af Princess Street Gardens og Wawerly station der deler Old og New Town.

Parellelgaden Rose Street byder på et bredt udvalg af niche-butikker og pubs hvis Princess Street bliver for overvældende.

lørdag den 11. april 2015

Edinburgh 2015

Så jeg her, midt i Edinburgh Old Town.
Ibis står for overnatningen og det er konstateret at ældste-pige stortrives her.

Der er noget laziness over Edinburgh. Som en storby der nægter at være storby.
På størrelse som Århus og  smuk som bare pokker.
Tempoet er roligt og low key. Historien dramatisk og farverig.

Mangler man lige en kilt eller en sækkepibe står turist-butikkerne i kø på Royal mile.
Er man træt efter besøg på museer og seværdigheder er maden god og fyldig lige som øllene.

Og Edinburgh vælter sig i kulturskatte fordi historien er lang med direkte linje til centrum af Storbritanniens historie og reformationen.
Og er man stolt af sin historie skal den også fortælles, det må være Edinburghs motto. Museerne er mange og dyre (!). Til gengæld får man fuld valuta for pengene, her er ikke sparet på formidling.

Bliver historien for bloddryppende kan man trække sig tilbage til ro og eftertænksomhed i byens kirker og parker. Efterfulgt af god kaffe og små kager er man pludselig klar til lidt mere dramatisk historie😉

torsdag den 9. april 2015

Jeg kunne jo...

Jeg kunne jo starte dette indlæg med "jeg er her"....
Men ærligt det gider jeg ikke!

Livet har sine vilde sider, sine stille sider. Der er dans i bakkerne og eftertænksomhed i dalen.
Opture og nedture som Jesper Skibby i touren.

Thats life... Og nu er det sørme ferietid igen!
Kufferten er pakket til Edinburgh. Den gamle, bakkede, charmerende by.
Det er mit andet besøg og denne gang tjekker jeg både ind hos kunstmuseet og Jamie Oliver, bare fordi jeg kan!

fredag den 8. august 2014

Jeg er her....

Jeg er her endnu bare rolig.
Jeg har det godt og det samme har min BivICD.

Det er 5 mdr. siden operationen. Det har ikke været de nemmeste.
Fysikken har drillet. Humøret har til tider været lunkent.

Men jeg har det godt og nu er det sommerferie.
Ikke fordi vi mangler sommer, men ferien er tiltrængt.
3 uger hjemme i mit syderopæiske 2. hjemland.
3 uger til at slappe af, læse, hækle, dagdrømme, fundere over livet og dets hjørner.

Vi ses snart igen....

søndag den 16. februar 2014

Nu med hjertestarter i brystet...


I mandags oprandt så dagen hvor min pacemaker skulle holde flyttedag og have en modernisering.

Både søndag aften og mandag morgen var jeg forbavsende rolig. De eneste tårer kom på operationsstuen da jeg skulle have lagt A-kanyle (til kontrol af mit blodtryk). Med en sygeplejerske i den ene hånd og lægen ved hovedgærdet var det nu slet ikke så slemt.
Jeg blev lagt til at sove og lægen fik tid til at gøre hvad han nu skulle gøre.

Efter halvanden time blev jeg atter vækket. Eftersigende skulle jeg have været vældig morsom at vække. Dette kan vel betyde en af to onder... 1. jeg har erklæret dem alle min ubetingede kærlighed og seksuelle lyster. 2. Svinet dem alle godt og grundigt til. Sandheden lader jeg personalet tage med sig i graven (thank God!!!). Alt jeg husker er at jeg råbte højlydt efter lægen og bekendtgjorde jeg havde været i Østrig(...).

Nu skulle helved på jord så også indfinde sig. For jeg havde ondt, ikke bare lidt øm men ONDT som ubeskriveligt. Både på opvågning og sengeafdeling forsøgte de i hærdigt at lindre med morphin og lign. Lige meget hjalp det, jeg havde lige ondt. Tilgengæld blev jeg mere og mere skør i hovedet og kunne ikke finde ro og ville egentlig bare gerne HJEM NU!.
Sidst på eftermiddagen lykkedes det dog at få lidt ro på mig, jeg kom på fast smertestillende og min familie kunne trygt køre hjem.

Tirsdag skulle jeg have været hjem, men et enkelt blik fra min doc. og det blev besluttet at jeg fik en ''bonus-overnatning''.
Klog beslutning af ham.
Onsdag kunne jeg så tage hjem med faste smertestillende i bagagen, stadig mange smerter men ved rimelig mod.

Nu her en lille uge efter er jeg ikke smertefri, men de smertestillende tager da toppen. Jeg begynder at have lidt mere bevægelighed i armen/skuldren og hævelsen aftager også (humøret er nok lidt svingende og min skarpe tunge er bidende - så jeg er nok billigt tilsalg men altså...).
Oveni det hele valgte doc. og jeg at øge min hjertemedicin få dage før operationen. Det virkede som en super ide lige der, men set i bagklogskabens lys har det kostet ekstra kræfter.
Trætheden og søvnbehovet er derfor lig med en på 110 år, morgenkvalmen når nye højde, tager appetitten med sig i kølvandet og jeg puster som ti damplokomotiver.
Men jeg ved da at jeg vender tilbage stærkere når bivirkningerne og smerterne om et par uger er helt ovre.

Hvordan er livet så med en ICD/hjertestarter i brystet...
For at være ærlig aner jeg det ikke.
Jeg tror ikke jeg helt har fattet at jeg nu har en pacemaker som kan give mig stød hvis jeg får en farlig/dødelig hjerterytme/arytmi.
Et af de første facebook posts jeg så efter jeg kom hjem omhandlede en der havde fået fejlstød af sin ICD. Der måtte jeg lige trække vejret, lukke facebook og minde mig selv om hvorfor jeg har sagt ja til den nye pacemaker.

Jeg har levet med min gamle pacemaker i næsten 6 år. Fra dag 1 var den min ven. Jeg har aldrig været bange for den. Jeg har set den som det elektronik som gav mig muligheden og energien til at forme det liv jeg har i dag.
Jeg har aldrig haft behov for at give den navne eller øgenavne som dåse eller blikdåse. Jeg har heller aldrig ''skubbet'' mine symptomer over på den.
Den har bare været en del af mig.

Sådan agter jeg også det skal være med min nye ICD. Spillereglerne har ganske vist ændret sig lidt fordi den kan jo finde på at give mig et stød - også uden grund.
Men jeg vil hellere leve med den risiko og så måske få nogle ekstra år i bagagen.

...Jeg har jo en 100års fødselsdagsfest jeg gerne skulle holde!