Julens 2. del.

Jeg er sygeplejerske. Har været det i 5 år den 16 januar(i think..).
Derfor består julen af flere dele her i det lille hjem.

Den ene traditionelle del, den familiære med samvær og selskab. Den anden er arbejde.
Ingen jul uden arbejdsdage.
Lad os indrømme det, at skulle hjemmefra, løsrive sig fra julens magi, er ikke en favorit.

Men jeg ved jeg gør en forskel.
Jeg arbejder med nyresyge der har behov for dialyse.
3-5 gange i ugen må de frekventere dialyseafdelingen. Ferie og helligdagsfri er der ikke noget af  - det er bare ikke en mulighed.
For de nyresyge er julen endnu en understregning af deres sygdoms alvorlighed.
Jeg har valgt min profession, de har ikke valgt deres sygdom.

Julebordene er fyldt med forbudne frugter for den nyresyge krop. Når familien holder pyjamasdag er de i dialyse.
Julen handler om næste kærlighed.
Derfor bliver der holdt lidt mere i hånd og givet lidt flere kram end sædvanligvis. For julen er understregning af de afsavn og begrænsninger der følger med en sygdom.

Derfor sidder jeg her, alene foran juletræet. Manden er til julefrokost hos skønne familiemedlemmer.
Jeg ville gerne have sat med ved bordet men i dag stod den på arbejde med tilkald. Der har været brug for vores expertise. Vi har hjulpet mennesker videre gennem julen. Bare fordi vi kan og så umådeligt gerne vil.

Og nu nyder jeg stilheden foran træet. Der er nok af julegodter og lige nu er der Anne og Anders på Fanø i fjerneren.
Jeg har gaver at nyde, sider at vende i gode bøger.
Jeg klager ikke - stilhed i juledagene er et privillegie.

Imorgen er det min tur til at være med - Jeg glæder mig