Et tøjskifte fra eller til

Jeg gad vide hvilken vejrudsigt jeg lyttede til mandag eftermiddag (Og jeg lytter ellers aldrig til vejrudsigter...).
Noget med sol, lidt skyer og 20 grader for tirsdagen.
Dagen derpå kan jeg konkludere at det på ingen måde var for grænselandet den vejrudsigt galdt. Måske for en anden landsdel her i Danmark, måske endda for et helt andet land.

Frisk og frejdig hoppede jeg tirsdag i min lange sommerkjole. En lille cardi over og de elskede sandaler. Sommer skulle det jo blive.
Gud ske tak og lov at jeg afprøvede outfittet på turen ud til skraldespanden.
Ah men jeg siger jer, 20 meter er turen højst - JEG FRØS SOM EN HUND I GANSKE KORT  SNOR - Den ret så magthavende vind krøb gennem marv og ben, temperaturen kunne kun lige snige sig op til 13-15 grader. Ind igen og på med de ankellange bukser, dobbeltlag på overkroppen og tørklæde om hagen, af ren stædighed beholdte jeg sandalerne på.

Jeg vender tilbage til vanlig praksis - ikke noget vejrudsigts høren/kiggen fra mig mere, et kig ud af vinduet må gøre det.
Jeg beklager mig ellers ALDRIG over vejret. Bikini-strandvejr er ikke en absolut nødvendighed for mit vedkommende (Min hedebølgegardarobe tilhøre en anden europadel hvor man ikke vil blive chorkerede over den manglende tildækning af min luksusdelle...). MEN 15 grader og derover ja tak - det levner stadig plads til sommergardaroben uden der fryser istapper fra tåneglene.

Så Jarnvig mon ikke du skal ud og puste lidt til skyerne hvis du vil have lønforhøjelse?
(Med disse ord et lille hedebølge-billede fra sidste års Kroatien-tur)

Veli Losinj

Tilbage...

Jeg er ved tastaturet - ved bloggens skriveflade - for første gang i år.
Det skal ingen hemmelighed være at jeg har haft en skriveblokade. En blokade på størrelse med Berlinermuren.
Det er måske groft at kalde det en skriveblokade.
Men jeg har været blank for lyst til at flytte fingrene hen over tastaturets gyldne bogstaver.
Blog-blokade om man vil.

Inspirationen har ellers ikke manglet - ideerne har været mange - tiden har også været der.
Men lysten udeblev.
Måske fordi januar har budt på masser af spændende blogindlæg fra andre.

Måske fordi januar har strøget afsted.
Familie, venner, job og fritid, alt er gået op i højere enhed.
Der har været tid til fællesskab, tid til ensomhed, tid til at se frem og tilbage.
Tid til at læne hovedet tilbage, nyde januars mørke, mærke familiens trygge varme omkring mig.

I januar har jeg følt mig heldig fordi 2011 var et dejligt år. Fordi dem jeg holder mest af er omkring mig. Fordi jeg kan hvad jeg kan og er her midt i livet.
Fordi jeg tror jeg har været med til at gøre en forskel.

Eneste januarpinsel har vel været vejret - 8-10 grader i en vintermåned???
Nej tak lad os få årstidernes gang, ikke noget forlænget efterår eller tidlig forår her...
Måske guderne endelig hørte mig - ude ligger sneen nu i dagfrost - og solen har skinnet fra en skyfri lysblå vinterhimmel.

Se det er livet - mit liv

Billede lånt her