Jeg er altid ret beæret over at blive inviteret med til fester, det synes jeg man skylder dem som inviterer. Og da vi blev placeret sammen med ynglings-forældrene og en anden moster-lystig så blev det en dag fyldt med gode snakke og glade grin.
Efterfølgende snakker vi dog nok mest om stedet fødselsdagen blev fejret.
Olsens Paradis.... Og lad mig indrømme, ham Olsen og jeg har ikke helt samme opfattelse af paradis.
Hjemme fra havde jeg smug-googlet lokationen. Og med en titelmelodi på hjemmesiden der er Skuld gammel Venskav og en festsal der mindede om en lade, ja jeg var lettere nervøs om mit nyindkøbte outfit faldt lidt udenfor...
Elefantsalen, som festlokalet blev kaldt, matchede dog fint mine høje hæle og miniskirt.
Men hvor jeg måske havde regnet med at den omkringliggende paradis-have var noget frodigt eksotisk parklignende, så befandt vi os i et stenhav!
Manden har en absurd forkærlighed for sten. Sten oppe, nede, bjerge, slugter, stenhav, sten sten sten. Sten så langt øjet rækker.
En hobby der er gået over gevin. Havde det været muligt tror jeg sgu manden havde importeret en østrigsk bjergkæde i naturlig størrelse til Bramming. På et tidspunkt gik jeg i sten-koma - det var simpelthen for meget, for overvældende, for komisk.
Havde man måske krydret det med lidt grønt, eksotisk, parkhalløj....
Jeg tror det skal opleves - omend jeg ikke tror jeg havner der igen. Men hjemmesiden er en oplevelse i sig selv.
Jeg tror dog jeg foretrækker Haven i Hune som mit paradis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar