Finurlige, livlige og kreative solstråler, rengdråber og stjernestøv fra Frk. Holm
lørdag den 8. februar 2014
En sang til hjertet
Mit hjerte er ikke hvilket som helst hjerte. Det er unikt. Sammen lider mit hjerte og jeg af hjertesvigt. Min hjertemuskel er svag og yder kun halvdelen af hvad et raskt hjerte yder.
Som jeg sidder der, i bilen, i tusmørket, med regnen mod bilruden og i diskoskæret fra de andre bilers lygter synger jeg med. Synger med smerte og glæde for hjertesvigt rummer begge dele.
Der er gode dage og dårlige dage med denne sygdom.
De dårlige dage er få. Men der er dage hvor trætheden er uovervindelig. Hvor sorgen over tabet af muligheden for at høre mine egne småbørns fødder trippe hen over gulvet er stort. Dagen hvor ord gør ondt værre og hvor kram er eneste lindring. Dagen hvor ensomheden rammer som en hammer, for hjertesvigt er ensomt, ensomt fordi den medbringer en stor portion uvished. Ingen ved hvordan livet ender eller hvornår, men med hjertesvigt bliver uvisheden mere tydelig.
Men jeg vil ikke være foruden de dårlige dage som Goethe sagde ''Nichts ist schwerer zu ertragen als eine Reihe von guten Tagen''.
De dårlige dage får mig til at påskønne alle de gode dage. Sygdommen har givet mig en forklaring på den følelse af anderledeshed jeg har. Den har fået mig til at se livet i flere nuancer end andre tror jeg. Jeg påskønner i højere grad de små ting i livet. Solens stråler, lysets skær, de små smil på gaden, et klem, en åben hånd. Jeg har et godt og lykkeligt liv, det bedste jeg kan forestille mig, jeg nyder hvert sekund, er mere aktiv end mange andre på min alder, forsøger at bekymre mig mindre og glæde mig mere. Jeg skraldgriner, lader tårene trille, elsker så hjertet smerter, drikker rødvin og sipper bobler, slår med håret og maler læberne røde, ser blomsterne springe ud og regndråberne falde. Jeg breder vingerne ud og suger livet til mig - bare fordi jeg kan og VIL.
Og nå ja, jeg har en gyldig grund til hvorfor jeg holder af mænd der er George Clooney og Richard Gere style - grå stænk og middle-aged.
Og nu skriver vi et nyt kapitel.
Jeg kan ikke tegne en livsforsikring men jeg kan få en airbag i form af en pacemaker med hjertestarter.
Jeg har selv taget beslutningen sammen med min nye doc. og resten af afd. B på OUH. Det føles som den rigtig kulmination ovenpå den forvandling Kost, kur og karma har været med til at give mig. Forløbet her op til har været eminemt. Jeg har følt mig som en ligeværdig og i et samarbejde i stedet for det traditionelle læge og patient hierarki. Jeg er blevet medindraget, informeret, fået plads og rum til at tænke, undre og spørge både som hjertesyg og som sygeplejerske for jeg er jo begge dele. Jeg er blevet rådgivet men aldrig presset.
Mandag morgen triller jeg til operation. Det bliver en af de morgener hvor jeg lader stilheden sejre og måske en enkelt melodi fryde ørene.
Familien lader jeg blive hjemme, det er min beslutning og jeg har behov for at være alene om dette sammen med holdet bag mig på OUH.
Mon ikke en sygeplejerske ser det hvis jeg har behov for en krammer...?
søndag den 26. januar 2014
Få grøntsagerne på bordet - Trines greens 1
Vi er nået januar. Det er tid til nytårsfortsæt, slankekure, motionscenter-indmelding.
Som Mikkel Beha engang udtalte så er alle cykelstier lige nu oversvømmede med buttede trunter i lidt for små løbetights. Og grøntsagshylderne i supermarkederne er gabende tomme fordi vi alle lever ÅHH så sundt her i 2014....
Not so true... med mindre man hedder Arne eller Christian og er bidt af en gal kur!
Mit 2014 fortsæt er at blive endnu bedre til at spise grønt og mere varieret grønt.
Egentlig et fortsæt som det allerede i 2013 gik ret godt med - men lidt sikker succes skal der til her i livet.
Det er et fortsæt som jeg tror rigtig mange har og som rigtig mange finder lidt svært. Derfor et par små fif.
Anbefalingerne siger jo 600 gram frugt og grønt om dagen - med størst vægt på de grønne indslag. Uoverskueligt? Smid køkkenvægten ud og koncentrer dig om at få frugt eller grønt til hvert måltid.
Som eksempel spiser jeg frugt til morgenmaden og evt. om formidagen. Til frokost får jeg en god portion finger-grønt, eftermiddagen suppleres igen med lidt frugt og til aften en god grov salat eller grøntsagsret. Jeg rammer rimeligt 600g dagligt.
Køb kvalitet. Det behøver ikke være dyrt, økologisk eller fra en fjerntliggende bondemand.
Se, duft og føl. Ser grøntsager friske ud, hvordan er farven? Dufter de ''grønt'' eller kunstigt. Er de spændstige og sprøde? Slatnet grøntsager er næsten lige så slemt som... æhh andre slatne ting!
Køb sæsongrønt, det er billigere og grøntsagerne har ikke været fragtet og modnet i en køletrailer. En god dansk vintergrønsag er kål - den er billig og giver uanede muligheder (indlæg om det en anden dag).
Tænk grøntsagerne som hoveddelen af måltidet. Kan måske være lidt tricky men tænkt grøntsagen som det kødet/fisken skal passe til og ikke omvendt.
Køb grøntsager som mætter og suppler med linser, lidt ost eller nødder hvis du er klar på at kvitte kulhydraterne.
Lad grøntsagerne smage af det de er.
Der er ikke noget være end en bønnesalat som er sovset ind i hvidløgs-senneps-dressing så smagen af bønne er helt væk. Eller coleslaw druknet i mayo.
Eksperimenter med de forskellige grøntsager og lær at elske dem med kun et drys af salt og peber eller en helt mild olie-edike dressing.
Keep it simpel. Undlad af lave salater af 15 forskellige grøntsager. De drukner i hinanden og bliver et sær sammensjask. Vi kender det fra salatbarene i kantinerne hvor alt får en umiskendelig smag af Thousand Island. Hold dig til 2-4 grøntsager og drys evt. med lidt nødder, friske kryderurter eller vendt lidt pesto om en af grøntsagerne.
Søg inspiration.
Kogebøger er noget af min ynglingslitteratur. Lige nu er jeg ret forelsket i River cottages egen Hugh Fearnley Whittingstall (jaja jeg har noget med mænd i +40 alderen..). Hans Grøn hverdagsmad
er grøntsagsretter for kødelskere. Men også Suveræne...-serien er populære her i huset.
Aftenens grønne indslag er i dag klassisk lasagne med masser af grøntsager i sovsen. Dertil pesto-vendt blomkål på en bund af grøn salat og kål, toppet med lidt feta.
lørdag den 16. november 2013
Der var engang en sommertid - Kost, kur og karma 5
Når først min far udtaler at der er ''lidt stille'' på bloggen, så er det tid til at finde tastaturfingrene frem igen.
Den længe ventede kost, kur og karma up-date siger -5-5,5 kg og vel ca. -19cm.
Jeg er TILFREDS og så er jeg jo bare blevet mega lækker (altså!!).
Siden sommer har vi, os to hjemmemennesker med hang til tosomhed og kedsomhed, levet et over-socialt-liv.
Fri-weekenderne begrænser sig til 2 - Alle andre har og er fyldt med skønne mennesker og festivitas.
Indrømmet så er jeg blevet ret trænet i vægtvedligehold. For det er ikke nemt at fortsætte et vægttab med rødvin og dessert som fast weekend-treat. Men vedligehold er ganske nemt.
Efter sommerferien gik jeg blog-kold. Årsagen var de nye kostråd og den debat de affødte.
Jeg kan ikke skrive indlæg om kost og kur uden at berøre dem. Og debatten tilbage i september var mig en anelse for selvhøjtidelig.
På en måde er det blevet den omvendte jantelov. ''Du skal kun tro du er noget hvis du spiser efter en hvis kostretning bla. bla. bla.'' (og det er der så 17'000 kostretninger der mener...).
Den kan jeg bare slet ikke forholde mig til.
LCHF, veganer-style, palæo, vægtvogtere, kost, kur og karma!!! I mine øjne har alt sin berettigelse. Vi er fem millioner danskere, egentlig burde der være 5 millioner kostformer.
Jeg synes kostrådene er ganske fornuftige, de er en god guideline for mange. Og for andre er der bare andre principper der gælder.
Thats it, no shit -!
Billed-collagen er lidt glade minder fra vores ferie. Kroatien er vores 2. hjemland og vi ELSKER det. Jeg har både drukket store øl og spist store bøffer. Drillet mr. B og nydt liv, sol, saltvand og udsigt.
Ps.: Vi er fortsat alt ædende og drikkende her på matriklen. For de siger jo man bliver hvad man spiser. Og jeg har hverken lyst til at blive en grøntsag eller et dyr. Så er menneske trods alt at foretrække!
fredag den 9. august 2013
Ferietid - Kost, kur & karma 4
Jeg har sommerferie - jeg er så klar til det. Stemmebåndet er smurt til mange timers underholdning som sidepassager, garntasken er pakket og bøgerne vejer godt til.
Men inden da en lille kost, kur og karma opdate.
Det er nok ikke gået nogens næse fordi at Danmark har været ramt af den mest fantastiske sommer I år. De temperature, en sydhavs ø værdig.
Og mens Danmark har smæsket sig I grillmad, kølig vin og flødeis har jeg gjort nøjagtig det samme....
Status er her ved feriestart minus 4,2kg, Og der mangler ialt 16,5 cm om talje og hofte. Armene er blevet mere slim, det samme er ansigt og fødder. DET FØLES FEDT!
Kur og livstils ændringer er jo et hedt emne for gud hvilket år I træk.
Jeg er gennem de sidste uger blevet spurgt mange gange hvad jeg gør.
Basalt set spis jeg alt! Jeg har ikke udeladt noget men I stedet optimeret min sunde fornuft. Jeg har efterhånden godt styr på energifordeling og ernæringslødighed I de fleste fødevarer.
Jeg tænker over mine valg, bl.a. har jeg ikke spist slik I 6 uger minimum for jeg vil faktisk hellere bruge mit energibehov på lækre ting ude E og tomme kalorier.
Jeg har aldrig haft en sommer hvor jeg har fået så mange lækre deserter, og jeg har kun spist is 1 gang.
Men sæsonens frugt med lidt flødecrem og ovnbagt knas af havre og kokus det er sgu da en vinder!
Jeg håber ikke det lyder frelst for det er jeg langt fra. Og med tre ugers sommerferie er jeg ikke sp naiv at jeg tror jeg taber de næste uger. Mit håb er at jeg kan vedligeholder min nuværende vægt, men realitisk set kommer der nok et kilo på sidebenene.
Og det er OK så længe maden er god og jeg nyder det.
Med I feriekuferten I år er mine løbesko.Mine interval-løbeture er blevet mit drug. Elsker at nå mine mål og arbejde mig frem mod nye, Musik I ørene og duften af sommer I Danmark I næseborene - DET ER LUKSUS!
Kost, kur og karma vender tip top tunet tilbage I September med solbrunet hud og lækre løbeben!
torsdag den 18. juli 2013
Hvad koster det at tabe sig? Kost, kur & karma 3
Slutningen af 5. uge med kost, kur & karma lakker mod enden.
Vægten har stået stille den seneste uge og resultatet på 2,8kg er det samme som efter uge 4.
Lidt øv! Men inderst inde ved jeg godt at jeg skal være tilfreds, for med den månedlige uge med rasende kvindehormoner i kroppen så er dette faktisk flot. Normalt ville jeg tage på, det har jeg ikke gjort denne gang, det fortæller mig at min krop er i bedre balance end længe.
Centimetermålet fortæller da også at der nu mangler 14cm af mig, fordelt på 7 tajle og 7 hofte - IM PROUD!
Hvis man er til procenter har jeg regnet ud at jeg har tabt godt 4% af min startvægt....
Men kost, kur & karma medføre ikke blot bedre badevægtsudsigt.
Gennem de seneste fem uger har mine smagløg ændret sig. Portionerne er blevet mindre men smagen større, det har skærpet mine krav til god kvalitet. En bøf skal smage af bøf og grøntsagerne skal være friske, sprøde og velsmagende.
Det har vist sig at være en udfordring at tilgode se dette i mit normale indkøbscenter.
Jeg bor helt dernede hvor Danmark og Tyskland næsten går i et. Hvor vi siger Mojn og henter vores dåsesodavand æve a grææns.
Indkøbsmulighederne er præsenteret ved discountbutikkerne Netto og Fakta, begge steder er medarbejderne vist frugt og grønt forskrækkede, samt en Super Brugs. Super Brugsen er ikke at kimse af, søde medarbejdere, gode vare MEN fortsat priser som bare ikke altid matcher kvaliteten!
Jeg går faktisk ind for at man støtter lokalt og bakker om de lokale tiltag så vi kan fremtidssikre vores egn. Men jeg er kun millionær på kærlighed og jeg vil ikke tage til takke med dårlig kvalitet når det er kvalitativt og ikke kvantitativt der prioriteres.
Jeg fik ligesom nok da jeg en ganske almindelig tirsdag ikke kunne få halvdelen af mine vare i Netto og derefter måtte betale overpris i brugsen.
Lige der besluttede jeg mig for, i en periode, at tilslutte mig horderne af sydjyder der køre til Tyskland og gør deres ugentlige dagligvare indkøb.
Resultatet er at vi har handlet i real, Fördepark, Tyskland. En dagligvare butik der vel kan sammenlignes med vores Brugs og Kvickly. Udvalget er STORT og kvaliteten god.
Kan det svare sig? Billedet viser det kræver lidt udregning.....
Resultatet er at på den sidste mængde almindelige dagligvare jeg købte sparede jeg 110kr. Det kan altså godt gå for os men ikke hvis man kommer langvejsfra.
Mine indkøb inderholder selvfølgelig mest frugt, grønt, kød og pålæg.
Enkelte ting henter vi dog i Brugsen herhjemme, såsom mælk, A38, Øko-rødder og fars.
Jeg har svært ved at afgøre om det er en win-win sittuation. Det kræver klart mere planlægning og selve indkøbsturen er heller ikke bare lige overstået på fem minutter.
Tilgengæld tror jeg det giver færre ''hovsa''indkøb i dagligdagen og kvaliteten og smagen i de sidste ugers mad er bare bedre.
Grøntsagsskuffen må dog suppleres engang i løbet af ugen - men ellers burde vi ikke have behov for andre indkøbsdage end den der så bliver helliget på Real og Brugsen.
Fik jeg nævnt at jeg ønsker mig en køleboks til at fragte kølevarene hjem i......
mandag den 1. juli 2013
Psyke eller fysik - Kost, kur & karma 2
Jeg er i den forgangne uge blevet spurgt om jeg spiser noget specielt sundt siden jeg altid har madpakke med...
Der kunne jeg ikke lade være med at smile lidt.
Sandheden er at efter 5 år som næsten fast aften-sygeplejerske så begynder sygehus mad altså at være ret intetsigende. Der ud over kæmper vi mod madspild her i huset og der er rester altså gode som min madpakke eller mandens aftensmad dagen der på.
Som et udtryk for ''ekstra'' sundhed har jeg dog aldrig tænkt på det.
Men facts er at størstedelen af mine kollegaer jo ikke har madpakke med. At kage, slik og sukker ikke holder mange timer i vores afdelingen og at frugtkassen aldrig bliver spist op.
Tankevækkende!
Min kur køre strålende. Jeg er mæt og glad. Sødmetrangen klares med lidt frugt, läkerol eller cola zero. Jeg sad en helt aftenvagt i duften af nybagt kransekage, da jeg gik hjem havde jeg endnu ikke smagt dem, jeg var ret stolt.
Tilgengæld røg der et glas tirsdag-rødvin og en mini-appelsinmuffin indenbords i ugen løb. Ikke planlagt men jeg nød det!
Jane Faerber spurgte på Instagram sine med-LCHF'ere hvilke positive virkninger de oplevede efter omlægning til LCHF.
Bedre humør, bedre mave-tarm funktion, ingen oppustethed, smuk hud, øget energi osv.
Alt ovenstående kunne være mig på min kost, kur & karma-metode.
Det fødte min tanke om hvor stor en del af et vægttab foregår ''mellem ørene''. Ja vidst kiloene forsvinder, men ovenstående er alle parametre der påvirkes i støre eller mindre grad af vores psyke.
Vil vi kunne opnå ovenstående resultater uanset kur hvis blot vores psyke er med os i projektet?
fredag den 21. juni 2013
Kost, kur & karma 1
Jeg troede aldrig jeg skulle skrive et indlæg til denne blog omhandlende vægt og slankekurer.
Men det er hvad der sker nu.
Jeg er gået på kur, kostomlægning, vægtreducering you name it.
Årsag...
Dem er der såmænd mange af. Ønsket om at reducere min vægt har været der længe.
Jeg har aldrig været utilfreds med min krop og det er jeg såmænd heller ikke nu. Jeg har kurver, det er genetisk, jeg har arvet kurve-genet, det kan ikke ændres ligemeget hvor meget skinny-bitch jeg bliver.
Tilgengæld er jeg jo heller ikke blind, når uniformsbukserne strammer og tallet på vægten begynder at udstråle overvægt i en BMI-beregning så skal der ske noget.
Jeg startede lige så stille for en uge siden med mådehold. Hen over weekenden var det svært men vendepunktet kom da sommeren indfandt sig.
Sommervejr er lig shorts....
Søde venner, shortsne kunne jeg såmænd sagtens være i, men der på mine skindeben, der sad et mærkligt ekstra lag. Det har jeg sgu da aldrig haft, undersøge-undersøge, det var fedt! Lige der begyndte mit hjerte at bløde, mine dage var talte, nu skulle det være, kosten skulle ligges om.
Kostomlægning til hvad...
Mens sommersolen bragede ned og søde mr B plejede sin forkølelse surfede jeg internettet tyndt.
Jeg har besøgt slankesidder, mirakelkure, læst kloge ord og knap så kloge ord om kost og slankeråd, jeg været det evidensbaserede igennem og omvendt.
Vigtigst for mig var at finde en kost som både passede til mine behov og til mr B's behov som diabetiker.
Nu sidder i nok allesammen og tænker, arhmen hun må da være gået palæo-style, måske endda LCHF. Kunne det være 80-10-10???
Snydt kære venner.
Kalorietælling, grov kalorietælling. Ja det er 90'er style. Det er gennemtestet, det virker og det kan tilpasses.
At skulle kostomlægge handler også om realisme.
Mr. B kan ikke leve uden sit rugbrød og jeg hedder kartoffel til mellemnavn.
I de fire år jeg har kendt mr. B er der røget 4 kilo på sidebenene. Ikke fordi vi spiser usundt men fordi vi hygger også er vi nogle KÆMPE madøre.
Åh god mad, friske råvare, en gang imellem må man godt, rødvine, 1 portion, 2 portioner, 3 portioner...
Rent basalt havde jeg brug for et redskab der kunne vejlede mig i hvor ofte man må brug ''en gang imellem må man godt'' Jeg har brug for sådan et redskab skal være simpelt, ikke en masse registreringer eller ekstra indvesteringer i mærkelige råvare - for så står jeg af.
Det redskab er kalorietælling. Jeg tæller kun grovt, går ikke i decimaler, men vejleder og lader mig overraske.
min ynglings-lakrids-karamel er 50 kacl for 1, er i klar over hvor mange jeg har kunne spise af dem...
Samtiddigt er det, i min verden, vigtigt at denne måde at spise på skal kunne fortsætte efter jeg har nået mit mål. Og det kan det her, ved vægtvedligehold vil der blot være plads til lidt ekstra godt nu og da.
Hvad er ændret og var det succes...
Min morgen og frokostrutine har jeg ikke pillet ved ud over lidt støre forkus på at få et par måltider der dækker mine behov.
Mine mellemmåltider arbejder jeg på, det er her mit snack-øre kommer ind.
Aftensmåltidet er skåret ned til en portion, tilgengæld er den en smule støre også anvender jeg tallerken princippet.
Derudover så ''spare'' jeg op til udskejelserne.
Mr. B er ikke gået lige så all-in som jeg, men også han har tabt sig.
På min vægt stod der efter en uge -2 kg. Ret vildt, men jo mest vand. Kan dog mærke jeg slet ikke er så tung og oppustet i kroppen, energien er god og jeg har slået mine løbrekorder. Jeg stiler dog ikke efter mere end 0,5 kilo pr uge og JA jeg få alle mine behov for næring dækket:-)
Udfordring
At holde ved, who am i kidding, vægttab er jo ikke nemt og slet ikke når man ændre på ''hygge-vanerne''.
Den kommende uge blive udfordringen at vedholde vægttabet på trods en weekend med flere sociale arrangementer.
Derudover skal jeg have fundet en madpakkeløsning der holder når man står op kl 05.15 i stedet for ved 7-8 tiden.
Min udfrodring denne uge har været dette blogindlæg.
At fortælle om sit projekt øger nemlig succesraten fordi man ikke kun skal stå til ansvar for sin egen indre djævel.
Derfor bliver i inddraget hver fredag...Enjoy the ride



