Der var engang en sommertid - Kost, kur og karma 5

Når først min far udtaler at der er ''lidt stille'' på bloggen, så er det tid til at finde tastaturfingrene frem igen.

Den længe ventede kost, kur og karma up-date siger -5-5,5 kg og vel ca. -19cm.
Jeg er TILFREDS og så er jeg jo bare blevet mega lækker (altså!!).

Siden sommer har vi, os to hjemmemennesker med hang til tosomhed og kedsomhed, levet et over-socialt-liv.
Fri-weekenderne begrænser sig til 2 - Alle andre har og er fyldt med skønne mennesker og festivitas.
Indrømmet så er jeg blevet ret trænet i vægtvedligehold. For det er ikke nemt at fortsætte et vægttab med rødvin og dessert som fast weekend-treat. Men vedligehold er ganske nemt.

Efter sommerferien gik jeg blog-kold. Årsagen var de nye kostråd og den debat de affødte.
Jeg kan ikke skrive indlæg om kost og kur uden at berøre dem. Og debatten tilbage i september var mig en anelse for selvhøjtidelig.
På en måde er det blevet den omvendte jantelov. ''Du skal kun tro du er noget hvis du spiser efter en hvis kostretning bla. bla. bla.'' (og det er der så 17'000 kostretninger der mener...).
Den kan jeg bare slet ikke forholde mig til.
LCHF, veganer-style, palæo, vægtvogtere, kost, kur og karma!!! I mine øjne har alt sin berettigelse. Vi er fem millioner danskere, egentlig burde der være 5 millioner kostformer.
Jeg synes kostrådene er ganske fornuftige, de er en god guideline for mange. Og for andre er der bare andre principper der gælder.
Thats it, no shit -!

Billed-collagen er lidt glade minder fra vores ferie. Kroatien er vores 2. hjemland og vi ELSKER det. Jeg har både drukket store øl og spist store bøffer. Drillet mr. B og nydt liv, sol, saltvand og udsigt.

Ps.: Vi er fortsat alt ædende og drikkende her på matriklen. For de siger jo man bliver hvad man spiser. Og jeg har hverken lyst til at blive en grøntsag eller et dyr. Så er menneske trods alt at foretrække!

En campists mareridt

Lige nu skulle jeg jo side i min lune campingvogn med rødvin i glasset og stenovnsbagt pizza, jeg skulle have været i wellness og sat i spa med udsigt til Vesterhavet.
Det gjorde jeg næsten også, jeg sad der ihvertfald igår. Men udsigten er ændret der er nu udsigt til terassens sjap og køkkenbordets rod.

En hver campists mareridt startede i nat. 01.58 vågnede vi ved en sær klikkende lyd fra vognens 220 volt relæ og et blinkende lys da vi fik det tændt.
Og jeg skal lige hilse fra Mr.B at det var ret koldt at rende rundt og bytte om på elkabler og fejlfinde i boxershorts, klipklapper og brandungsparka.
Lige lidt hjalp det og vi koblede over på gas og nødbatteri.
Med håb i sindet lagde vi os til at sove igen, for måske ville fejlen rette sig i nattens mulm og mørke.

Til morgen stod det dog klart at fejlen ikke havde rettede sig, det klikkede lystigt løs når vi skiftede over til el. Campingpladsen mente ikke det kunne være deres elforsyning og da ynglings campingforhandleren heller ikke kunne finde hverken årsag eller guide os til løsning så måtte vi hjem.
Så i det smukkeste sne og med vestenvind i ansigterne pakkede vi sydfrugterne og listede på isveje hjem.

Vores rullende luksusvogn, elskede CW Jørgensen (Ja det hedder den altså!) blev afleveret på campingvognssygehuset også var resten af dagen vores.

Selvom vi tager det med nok så højtløftet hoved og glædes over det ikke skete i et syderopæisk land langt fra hjemmet, ja så er det sgu pisse træls. Og hvad stiller man igrunden op med sådan en ubrugelig lørdag. Hallo vi skulle jo ligge i spa og i dampbad osv.....

Nu er mørket faldet på, vi har hentet møre bøffer, rødvinen er skænket og Mr.B rører den hjemmelavede bearnaise. Vi glædes over den varme stue og de levende lys.
Det er nu heller ikke værst.