Kalendervender - Goddag til 2013

Når man har kold cola, god bog, tæpper og puder, lækker mand og godt tv inden for rækkevide så er 1. januar slet ikke så skidt.

Vi strøg ind i 2013 i så godt selskab at vi næsten missede rådhusuret. Vi fejrede med de sødeste forældre. Aftenen var det perfekte miks af kærlighed, grin, snak, drama, ild (serpentiner brænder vældigt) og champagne-brusebad i ægte formel 1 stil.
Vi takkede af med 2012 på behørigste vis.

2012 vil blive husket som et dejligt år. Vi fejrede mandens big 0. Vi nød masser af godt selskab både i tosomhed og flerhed. Vi nød campingsæsonen i in og udland. Udvidede vores horisonter i Kroatien og Spanien. Kiggede dybt i vesterhavets horisont. Og vi lod tårene få behørig plads da Farfar takkede af efter næsten 96 år på denne jord.
2012 vil blive husket som et år med tilpas af det hele.

Under tvs endeløse årskavalkader slog det mig at 2012 har været kvindernes år. Med Thorning i spidsen trådte regeringen i karakter og gjorde gode forbilledder for resten af landets kvinder. Selv mr. Søvndal måtte vige pladsen for Annette Hvemsomhelst. Som sammen med Vestager gjorde det til sin mision at føre regeringen tibage til de gode halvfemser. Derfor blev Holger K. hidkaldet fra den beskyttede bolig og Marianne Jelved blev hevet op af håndtasken. Når det er sagt gjorde Thorning da god figur i årets nytårstale.
Også i udlandet har kvinderne gjort flot figur. Michelle Obama var tungen på vægtskålen hos mange vælgere i USA, Merckel styre stadig naboerne i syd og præsidentfruen i Syrien valgte shopping frem for sine landfællers sikkerhed (oh my God).

2013 må gerne blive et lige så godt år. Forhåbentlig kommer der ægte næring til videreuddannelsesdrømmene. Mr. b. og jeg skal gå gennem året sammen, nyde udfordringer og skabe gode minder.
Jeg går ikke ind for nytårsforsætter - mere nærvær og mindre materialisme skal efterleves ikke bare være et ønske.

Et nytårsfortsæt har jeg dog. I 2013 vil jeg drikke champagne og spise fiskedelikatesser en gang hver måned minimum. Bobles'n'fish night thats the new black.

Julens 2. del.

Jeg er sygeplejerske. Har været det i 5 år den 16 januar(i think..).
Derfor består julen af flere dele her i det lille hjem.

Den ene traditionelle del, den familiære med samvær og selskab. Den anden er arbejde.
Ingen jul uden arbejdsdage.
Lad os indrømme det, at skulle hjemmefra, løsrive sig fra julens magi, er ikke en favorit.

Men jeg ved jeg gør en forskel.
Jeg arbejder med nyresyge der har behov for dialyse.
3-5 gange i ugen må de frekventere dialyseafdelingen. Ferie og helligdagsfri er der ikke noget af  - det er bare ikke en mulighed.
For de nyresyge er julen endnu en understregning af deres sygdoms alvorlighed.
Jeg har valgt min profession, de har ikke valgt deres sygdom.

Julebordene er fyldt med forbudne frugter for den nyresyge krop. Når familien holder pyjamasdag er de i dialyse.
Julen handler om næste kærlighed.
Derfor bliver der holdt lidt mere i hånd og givet lidt flere kram end sædvanligvis. For julen er understregning af de afsavn og begrænsninger der følger med en sygdom.

Derfor sidder jeg her, alene foran juletræet. Manden er til julefrokost hos skønne familiemedlemmer.
Jeg ville gerne have sat med ved bordet men i dag stod den på arbejde med tilkald. Der har været brug for vores expertise. Vi har hjulpet mennesker videre gennem julen. Bare fordi vi kan og så umådeligt gerne vil.

Og nu nyder jeg stilheden foran træet. Der er nok af julegodter og lige nu er der Anne og Anders på Fanø i fjerneren.
Jeg har gaver at nyde, sider at vende i gode bøger.
Jeg klager ikke - stilhed i juledagene er et privillegie.

Imorgen er det min tur til at være med - Jeg glæder mig

Jul med realitetstjek...

At vi skriver 16. december 2012 er mig lidt en gåde. Hvor blev første del af december af og hvor blev 2012 af?
Om ikke andet må vi sande at julestemningen også kommer krybende i dette lille hjem. Det hjalp en fantastisk weekend i Hamburg ganske godt på (mere om det senere).

Min årlige december-arbejdsfrie-uge lakker mod ende. Julegaverne er jeg såmænd ikke videre med end da ugen startede. Tilgengæld har jeg givet julen et realitets-tjek.
Hvad gider jeg/vi igrunden at julen skal være - stress eller lykke?
Sorry to say som offentlig ansat er julecharmen også at skulle arbejde mens andre holder fri. Jeg er ikke på fuldtid så manden og jeg har mange dage i december alligevel. Men dagene omkring jul er færre end ønsket. Og en del dage er planlagt med ud-af-huset-arrangementer.

For mig skal julen være hygge, varme og kærlighed. Alt hvad vi skal i december skal opfylde de krav - omnødvendigt må noget skærres væk.
Manden har nikket samtykkende.
Hvad der stresser mig er tvangs-traditionerne. Så som småkagebagning, julekonfekt, julegavediskutioner (hvem skal have hvad og for hvor meget og hvordan)
Småkagerne og konfektet har jeg slettet fra årets to-do. Ingen af vores juletrimmede kroppe har godt af det. Og halvdelen smides alligevel ud i januar.
Julegaver elsker jeg at købe. At finde den rette gave som jeg ved vil gøre lykke, at studere de respentives ønskesedler - I LOVE! Tilgengæld gider jeg ikke budgetter og stramme regler.
Det kreative er blevet skruet op i december. Jeg har slappet af med at folde julestjerne som tilogfra-kort, hama-nøglesnore og julekort er det også blevet til.

Med andre ord er julen her i huset dedikeret til lyst og intet andet her i år.

Frem og tilbage på en blog

Its been a long time...

Blogindlæggende har ikke flydt fra min hånd længe.
Sidste jeg skrev var der sol på himlen, efteåret var begyndende, stadig plus grader ude. Så fulgte skønne dage i spanien. Og efteråret blev mørkere, bladene faldt og døgnets lyse timer blev forlænget med stearin og elektricitet.
Nu ligger sneen 20 cm høj ude, vinden rusker i de store træer og sneen fyger let. Det er sandt nok efteråret er blevet til rigtig vinter med dagsfrost og julen står for døren.

Og jeg atter at finde ved tastaturet. Forhåbentlig bliver jeg hængende mere kontinuitivt.
Men bloggen er som en bog, man kan tage den frem dyrke den og når det ikke passer ind kan man stille den tilbage på hylden for en stund.
Nu er jeg tilbage - for min egen skyld - fordi jeg gere vil dele en lille bitte del af mit liv.

Verdens Bedste Pizzasauce

Efter opfordring fra Tina kommer her min opskrift på Verdens Bedste Pizzasauce.
En lettere tilpasset version af en Jamie Oliver opskrift.

Til en pizza, str. bageplade.

2 fed hvidløg, i tynde skiver, svitses i rigeligt olie.
Når hvidløget begynder at tage farve tilsættes
1 dåse hakkede tomater.
1 lille håndfuld lethakkede kryderurter ( fx. basillikum eller som jeg gjorde denne gang persille, timian og oregano)
Saucen koger op og koger ca 1 min.

Herefter sies saucen over i en ny gryde, pres den godt gennem sien så du får alt med (Husk også det på undersiden af sien.).

Saucen virker nu lidt tynd MEN...
Kom sauce over varmen igen.
Tilsæt salt og peber.
Kog den op og sænk herefter varmen så saucen lige simrer.
Lad saucen simre til den har ønsket konsisten, mellem 5-10 min.

Simpelt, nemt og hurtigt uden tilsætning af diverse mystiske stoffer og meget bedre smag.

God appetit!

Nyt Blogdesign - eller hvordan jeg fordriver tiden med en uønsket gave

Ind imellem skal der ske lidt nyt.
Nu blev det bloggen der stod for tur. Måske mest fordi manden har brokket sig lidt over det tidligere designs læsevenlighed.
Nu er der afdæmpede farver, grå skala piftet med lidt blid neon. Næsten helt moderne.

Det blev så også noget nær dagens eneste ''fornuftige'' sysel.
Min søde mr.B har smittet mig med en virus - en rigtig efterårsvirus der har invaderet mine bihuler og fået min stemme til at gå i overgang.
Han selv var ret hurtigt ovre det - men den han har sendt videre til mig befinder sig så trygt og godt i min krop at den ikke vil videre.
Forståeligt nok, jeg er et rart menneske - men gaver af denne art er jeg ikke glad for!!

Tag godt i mod bloggens nye udseenden - sillikoneindlæg, botox osv. kunne det ikke blive til - men en opstrammer er det da!

is this Paradise?

Vi tilbragten søndagen med at fejre mosterens runde fødselsdag.
Jeg er altid ret beæret over at blive inviteret med til fester, det synes jeg man skylder dem som inviterer. Og da vi blev placeret sammen med ynglings-forældrene og en anden moster-lystig så blev det en dag fyldt med gode snakke og glade grin.
Efterfølgende snakker vi dog nok mest om stedet fødselsdagen blev fejret.

Olsens Paradis.... Og lad mig indrømme, ham Olsen og jeg har ikke helt samme opfattelse af paradis.
Hjemme fra havde jeg smug-googlet lokationen. Og med en titelmelodi på hjemmesiden der er Skuld gammel Venskav og en festsal der mindede om en lade, ja jeg var lettere nervøs om mit nyindkøbte outfit faldt lidt udenfor...
Elefantsalen, som festlokalet blev kaldt, matchede dog fint mine høje hæle og miniskirt.
Men hvor jeg måske havde regnet med at den omkringliggende paradis-have var noget frodigt eksotisk parklignende, så befandt vi os i et stenhav!
Manden har en absurd forkærlighed for sten. Sten oppe, nede, bjerge, slugter, stenhav, sten sten sten. Sten så langt øjet rækker.
En hobby der er gået over gevin. Havde det været muligt tror jeg sgu manden havde importeret en østrigsk bjergkæde i naturlig størrelse til Bramming. På et tidspunkt gik jeg i sten-koma - det var simpelthen for meget, for overvældende, for komisk.
Havde man måske krydret det med lidt grønt, eksotisk, parkhalløj....

Jeg tror det skal opleves - omend jeg ikke tror jeg havner der igen. Men hjemmesiden er en oplevelse i sig selv.
Jeg tror dog jeg foretrækker Haven i Hune som mit paradis.