Frem og tilbage på en blog

Its been a long time...

Blogindlæggende har ikke flydt fra min hånd længe.
Sidste jeg skrev var der sol på himlen, efteåret var begyndende, stadig plus grader ude. Så fulgte skønne dage i spanien. Og efteråret blev mørkere, bladene faldt og døgnets lyse timer blev forlænget med stearin og elektricitet.
Nu ligger sneen 20 cm høj ude, vinden rusker i de store træer og sneen fyger let. Det er sandt nok efteråret er blevet til rigtig vinter med dagsfrost og julen står for døren.

Og jeg atter at finde ved tastaturet. Forhåbentlig bliver jeg hængende mere kontinuitivt.
Men bloggen er som en bog, man kan tage den frem dyrke den og når det ikke passer ind kan man stille den tilbage på hylden for en stund.
Nu er jeg tilbage - for min egen skyld - fordi jeg gere vil dele en lille bitte del af mit liv.

Verdens Bedste Pizzasauce

Efter opfordring fra Tina kommer her min opskrift på Verdens Bedste Pizzasauce.
En lettere tilpasset version af en Jamie Oliver opskrift.

Til en pizza, str. bageplade.

2 fed hvidløg, i tynde skiver, svitses i rigeligt olie.
Når hvidløget begynder at tage farve tilsættes
1 dåse hakkede tomater.
1 lille håndfuld lethakkede kryderurter ( fx. basillikum eller som jeg gjorde denne gang persille, timian og oregano)
Saucen koger op og koger ca 1 min.

Herefter sies saucen over i en ny gryde, pres den godt gennem sien så du får alt med (Husk også det på undersiden af sien.).

Saucen virker nu lidt tynd MEN...
Kom sauce over varmen igen.
Tilsæt salt og peber.
Kog den op og sænk herefter varmen så saucen lige simrer.
Lad saucen simre til den har ønsket konsisten, mellem 5-10 min.

Simpelt, nemt og hurtigt uden tilsætning af diverse mystiske stoffer og meget bedre smag.

God appetit!

Nyt Blogdesign - eller hvordan jeg fordriver tiden med en uønsket gave

Ind imellem skal der ske lidt nyt.
Nu blev det bloggen der stod for tur. Måske mest fordi manden har brokket sig lidt over det tidligere designs læsevenlighed.
Nu er der afdæmpede farver, grå skala piftet med lidt blid neon. Næsten helt moderne.

Det blev så også noget nær dagens eneste ''fornuftige'' sysel.
Min søde mr.B har smittet mig med en virus - en rigtig efterårsvirus der har invaderet mine bihuler og fået min stemme til at gå i overgang.
Han selv var ret hurtigt ovre det - men den han har sendt videre til mig befinder sig så trygt og godt i min krop at den ikke vil videre.
Forståeligt nok, jeg er et rart menneske - men gaver af denne art er jeg ikke glad for!!

Tag godt i mod bloggens nye udseenden - sillikoneindlæg, botox osv. kunne det ikke blive til - men en opstrammer er det da!

is this Paradise?

Vi tilbragten søndagen med at fejre mosterens runde fødselsdag.
Jeg er altid ret beæret over at blive inviteret med til fester, det synes jeg man skylder dem som inviterer. Og da vi blev placeret sammen med ynglings-forældrene og en anden moster-lystig så blev det en dag fyldt med gode snakke og glade grin.
Efterfølgende snakker vi dog nok mest om stedet fødselsdagen blev fejret.

Olsens Paradis.... Og lad mig indrømme, ham Olsen og jeg har ikke helt samme opfattelse af paradis.
Hjemme fra havde jeg smug-googlet lokationen. Og med en titelmelodi på hjemmesiden der er Skuld gammel Venskav og en festsal der mindede om en lade, ja jeg var lettere nervøs om mit nyindkøbte outfit faldt lidt udenfor...
Elefantsalen, som festlokalet blev kaldt, matchede dog fint mine høje hæle og miniskirt.
Men hvor jeg måske havde regnet med at den omkringliggende paradis-have var noget frodigt eksotisk parklignende, så befandt vi os i et stenhav!
Manden har en absurd forkærlighed for sten. Sten oppe, nede, bjerge, slugter, stenhav, sten sten sten. Sten så langt øjet rækker.
En hobby der er gået over gevin. Havde det været muligt tror jeg sgu manden havde importeret en østrigsk bjergkæde i naturlig størrelse til Bramming. På et tidspunkt gik jeg i sten-koma - det var simpelthen for meget, for overvældende, for komisk.
Havde man måske krydret det med lidt grønt, eksotisk, parkhalløj....

Jeg tror det skal opleves - omend jeg ikke tror jeg havner der igen. Men hjemmesiden er en oplevelse i sig selv.
Jeg tror dog jeg foretrækker Haven i Hune som mit paradis.

En sommerferie

At tænke sig at det imorgen er 3 uger siden vi forlod Mali Losinj, Kroatien.
Jeg forstår det ikke. Synes det var igår vi havde ferie.

Men det var det ikke - minderne, billederne, souvenirsene og den brune farve (host host) har vi stadig.
3 uger i varmen blev det til. Sol, strand, tosomhed, kærlighed, varme, god mad, gode drikke. Fuldkommen afslappethed. Vi klager ikke.

Billederne taler deres eget tydelige sprog.
Kroatien er et fantastisk land at berejse. Smukt, barskt og utroligt gæstfrit.

Sommerferie-stemningen sidder stadig i kroppen på os. Roen og afslappetheden præger stadig hjem og sind. Det er en luksus både for os selv og dem vi omgås. (jeg forsøger ihærdigt at lade det smitte af på teamkollegaer.....). 3 ugers sommerferie er kommet for at blive her i huset

Er jeg mon en star nu???

Onsdag var en lettere træls løbedag.
Idag fredag skulle gerne være bedre tænkte jeg.
For bedre at kunne ignorere de tunge ben smed jeg ipod'en i ørene og ''of we went''

Det hjalp - fredag er løbe-up-tur.
MEN musik i mine øre har en bivirkning - jeg synger med.
Jeg nynner ikke blot, jeg skråler med (hallo skal jo overdøve musikken i ørene).
Jeg bilder mig ind jeg synger ret godt - kunne godt være lidt på højde med Tina Dicov, Shirley osv.
Og jeg tror måske mit talent er blevet opdaget nu.

I hvert fald stod 2 pensionister (mænd) og lyttede (og glædedes sikkert) over min skøn sang da jeg løb ind på min sidste strækning.
Jokeren og Elsker dig forevigt fik lige en ekstra skalle og jeg kunne næsten høre dem juble over mit nummer.
For det der lettere forvirede, blege, rædselsslagne ansigtudtryk kan da kun betyde at de var ved at dååååne over mit talent.....
Eller????

Indrømmet, selvhøjtidelighed findes ikke på denne martrikel!

Jeg vil så gerne være bedre til at motionere mit lidende hjerte...

Indrøm det vi ved det alle godt.
Motion er sundt!

Jeg er ikke motionsfreak - men min hjertesvigt ville have godt af det.
Hjertet er jo en muskel - muskler kan trænes - det kan hjertet også.

Motionsmæssigt har jeg prøvet lidt af hvert.
Jeg kan konkludere jeg ikke ejer konkurrenceånd overhovedet. Jeg gider ikke stå i et lokale der emmer af andres sved. Og på tilsneede vintermorgener er turen, i bil, ned til motionscentret ikke tilllokkende.
Provokeret af veninde der wii-træner hver morgen samt kollega over 50 der deltager i den ene løb efter det andet, har min dårlige samvittighed spirret hele foråret.

Jeg har tidligere forsøgt med løb. Efter 8 ugers hjerte-genoptræning hoppede jeg med på c25ks løbeprogram. Og her snakker vi så om at hende der aldrig har løbet 100m pludselig skulle løbe 3 min i træk - det projekt mislykkede. Løbeskoene og tøjet fik jeg dog købt.

6 juni 2012 var jeg moden til at forsøge med løb igen.
Jeg meldte mig ind i klubben over Danske tykke trunter i for stramme løbetights på de danske cykelstier.
Jeg har ikke noget program. Jeg intervaltræner, øger løbetiden ganske lidt hver uge. Et spædbarn kan overhale mig i fart.
MEN... Jeg er kommet afsted hver eneste gang siden 6 juni. 3 gange i ugen. Jeg løber ikke lang tid af gangen. Kommer nok heller aldrig til det, for det er også begrænset hvor meget et lidende hjerte kan trænes op til.
Jeg har mål og delmål - De fleste dage har jeg gennemført det jeg har sat mig for - andre dage sætter ømme ben og svigtende viljestyke en stopper før tid.

Men vigtigst, jeg motionere. Jeg har oplevet hvorfor mange elsker løb. Løb er som livet, det handler om vilje, at kunnne prese sig selv, at glædes når det går godt og stå igennem når det gør ondt.
En erklæret motions-hader er blevet autodidakt-motionist...
Mit lidende hjerte belønner mig med mere energi, overskud, hurtighed, koncentration og udholdenhed.

Jeg skulle have gjort dette for 100 år siden tænker jeg - men jeg var ikke klar før, for det kræver mod!