Et kærlighedsforhold...

Et kærlighedforhold er lige akkurart hvad vi har til Ariel i disse dage.
Ariel - vaskemidlet over dem alle.


Pensionist-katten er nået en alder hvor visse muskler åbenbart slappes på de mest uheldige steder og tidspunkter.
Ariel er redningen - Alt blødt er nu forårs-rengjort ved 60 grader - kattens og vinterens baktusser er bortvaskede.
Jo jo her dufter rent og lækkert og sammen med dagens høje lyseblå himmel skimtes lysere, varmere og længere dage.

Det gør lige som at man ikke klager trods overforbrug af ariel og en vis fysik kamp med at tæmme diverse bløde genstande ind  i en vaskemaskine.... (samt lokke pelsdyret ud både sent og tidligt)

Tilbage...

Jeg er ved tastaturet - ved bloggens skriveflade - for første gang i år.
Det skal ingen hemmelighed være at jeg har haft en skriveblokade. En blokade på størrelse med Berlinermuren.
Det er måske groft at kalde det en skriveblokade.
Men jeg har været blank for lyst til at flytte fingrene hen over tastaturets gyldne bogstaver.
Blog-blokade om man vil.

Inspirationen har ellers ikke manglet - ideerne har været mange - tiden har også været der.
Men lysten udeblev.
Måske fordi januar har budt på masser af spændende blogindlæg fra andre.

Måske fordi januar har strøget afsted.
Familie, venner, job og fritid, alt er gået op i højere enhed.
Der har været tid til fællesskab, tid til ensomhed, tid til at se frem og tilbage.
Tid til at læne hovedet tilbage, nyde januars mørke, mærke familiens trygge varme omkring mig.

I januar har jeg følt mig heldig fordi 2011 var et dejligt år. Fordi dem jeg holder mest af er omkring mig. Fordi jeg kan hvad jeg kan og er her midt i livet.
Fordi jeg tror jeg har været med til at gøre en forskel.

Eneste januarpinsel har vel været vejret - 8-10 grader i en vintermåned???
Nej tak lad os få årstidernes gang, ikke noget forlænget efterår eller tidlig forår her...
Måske guderne endelig hørte mig - ude ligger sneen nu i dagfrost - og solen har skinnet fra en skyfri lysblå vinterhimmel.

Se det er livet - mit liv

Billede lånt her

Juledage der på

Igår var en rigtig dagen derpå-dag.
1 juleaften og 2 julefrokoster krydret med rigeligt med hygge, snaps, snot og hoste.
Jo herren i huset og jeg havde energiniveau som to flade duracell-kaniner.

Der blev fundet energi til julegavebytteri og junk-spisning med ældste-pigen. Yngste-manden blev sendt til året julefest. Og så blev sofaen indtaget af de gamle.
Med maver på størrelse med en slagteklar julegris var vi ret enige om dagens menu skulle være sundheden selv. Grøntsagshylden indeholdte et par tristheden der trængte til at møde kogepladens syderopæiske sommervarme. Så suppe blev det til.
Vi elsker suppe her i huset og opskriften er som følger:

En grydefuld grøntsager (jeg brugte blegselleri, gulerod, porre, løg, peberfrugt.)
Det hele svitses til det falder sammen i gryden.
Et par fed hvisløg tilsættes sammen med 2 cm ingefær, chilli flager, salt, peber og timian.
Det hele svitser med yderligere et par minutter.

Derfter kommes der bouillon og vand på så det dækker alle grøntsager.
(hvidvin kan også tilføjes)
Det hele simre-koger under låg til alle grøntsager er møre.

Gryden tages af varmen, lidt fløde tilsættes. Suppen blendes og smages til.
Varmes op og spises.

God appetit og glædelig jul.

For at give suppen ekstra pift kan lidt krydret pølse serveres til suppen.

Brødene er snobrød bagt på spelt og rug og drysset med lidt chilli.

Spild

Billeder så venligt lånt hos Sif og Bilka
Jeg tror jeg spildte.
I hvertf fald står der en duft af Camillas skønne nougattine op fra mit tørklæde.
Efterladende mig i konstant lækkersult.
Spild siger jeg bare - jeg skulle have smovset i et stykke mere da jeg havde chancen.

Nougattine - mørk choko, nougat og en kærlig blanding nødder.
Opskrift givet til alle os fra Sif Orellana

Og jo jeg skal da vist have nougatten fundet frem snarest...

Der har været tyst lidt for længe her på siden.
En sprælsk virus på balancenerven har huseret. Som englandsbåden midt i en tyfon har jeg følt mig.
Nu er jeg atter ved at være på ret køl med fast grund under fødderne oftest.

Og nærmest ubemærket er det blevet december i dette lille hjem.
Julepynten har indfundet sig - dog knapt så dominerende som planlagt.
Julegaverne er godt købt - næsten alle ligger klar.

Ude opfører vejret sig endelig efter årstiden - Kong vinter har strøget ganske få fnug på terrassen.
Nok til at væltede lastbiler har generet mandens nattesøvn.
Nok til at jeg synes verden er blevet uendeligt meget kønnere.

Hvid jul behøves så mænd ikke - men der må gerne være lidt drys.
Lidt pudder til at forskønne vinterens kinder og bidrage til julens visuelle stemning.
Imens drømmer jeg om at bringe juleduft ind i det lille hjem med denne skønne gløggryde
Velbekom og herlig demcember


Billede venligst lånt ved Arla

Er du en af husmødrene?

Ser du med hver onsdag?
Følger du husmødrene på Wisteria Lane?
Kan du se lidt af dig selv i hver og en?

Jeg har elsket Desperate Housewives fra dag 1.
Jeg kan se lidt af mig selv i dem alle.

Det fede ved den serie er at de er arketyper hver og en.
Alle kan vi finde noget genkendeligt ved dem alle.
Indrømmet - jeg gemmer ikke lig i baghaven, jeg har så vidt vides ikke et alkoholproblem, jeg har aldrig været skilt og gift og skilt og gift igen....
Men - jeg har dog en ældre mand,  2 bonus børn, en veninden med hvem jeg sagtens kunne spille alle fire kvinderoller i desperate (alle fem hvis vi lige nu tæller Rene med).

Selvom deres handlinger er ret ekstreme til tider, så synes jeg serien udstråler at der altid er noget godt lige rundt om hjørnet og det elsker jeg.
Positivisme, humor og let overdrevenhed - jo tak I'm all in
Er du mon også all in?

Go søndag...

Den varme dyne holder godt på os idag.
Udsigt til arbejde og praktiske pligter er ikke det der trækker mest.
Meeeeen senere venter flæskesteg og borgen, se det er en arbejdsdag værd at vente på.
Som det siges forventningens glæde er den største.
God søndag til alle ude i efterårslandet