Arbejde, prioteringer og mere arbejde gjorde en samlet bonusfamilieferie umulig.
Suk troede egentlig jeg ville tage det i stiv arm.
(men det anede mig da jeg allerede igår fældede en tåre til yngstesønnens efterskoleafslutning)
Jeg er ikke god til farveller og jeg er absolut heller ikke god til vi ses'er.
Jeg er i ganske fin kontakt med min emotionelle side og jeg kan faktisk ene mand holde niagara falls kørende en hel uge.
Jeg ved det - I know. Inden jeg får set mig om er ugen omme. Og ja han savner da mig lige så meget. Og ja vi skal nyde det for vildt når de vender tilbage. Men bull shit det er stadig lige træls og trist.
Ugen er rimelig booket med arbejde, venindebesøg, praktiske gøremål, hækling, kattenus, cola-sipning...
Og teenagetidens højt elskede lodne bamse er vasket og klar til at agere manden og lytte til mine beklagelser, fede oplevelser og livs kloge ord.
Joe jeg overlever men jeg vil også have lov til at savne og hele ugen synes det her er rigtig træls.
pst hvis der var nogen der blev blændet på den tyske autobahn d.d. så var det bare solen der reflekterede i mine gyldne tåre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar