tirsdag den 14. juni 2011

At starte med blidhed

Det er arbejdsdag igen - selv for mig.
12 dage har jeg holdt præ-sommerferie.
12 dage har jeg nydt det hjemme - glemt alt om dagligdagens skærmysler, sure læger, desperate patienter.
12 til mig, mig , mig og manden

Men nu er de gået og det kræver en blid start.
Aftenvagt.
Varm the og friske jordbær.
Hjemmebagt frokost før afgang.
Madonna motion og hulahop.
Benene oppe - blid vind ind af havedøren.
Lade støv være støv og skidt være skidt.

Forude venter 9 uger før sommerferie.
9 uger med forhåbentlig lige så godt vejr som de sidste 12 dage.
9 uger med glæder, gejst og arbejdsvilje.

Jeg gider godt når bare vi starter blidt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar