Et familiemedlem som jeg var stolt og glad for at jeg nåede at lære at kende.
Et familiemedlem som tog utroligt godt imod mig, trods vores lidt alternative familie-konstellation.
Et familiemedlem som vil blive savnet, men hvis tid var kommet og som var klar til at drage videre.
Jeg lader mine følelser få frit spil i sådanne sittuationer. Jeg holder ikke tårene inde for at virke fattet, det ville blot virke modsat.
Jeg græder når jeg har behov, jeg taler om det, jeg mindes og jeg er stille og tænksom. B. er mere fattet.
Weekenden er gået med at mindes, med at berette om oplevelser, om et langt liv, et liv som formede sig anderledes end forventet, men som var fyldt med glæde.
Jeg er visuel omkring hvad der sker efter døden. Jeg tror på at den håndfuld af kære jeg har mistet, danser rundt der oppe på en sky. At de om natten følger med, os hernede, fra stjernerne om natten og skyen og solen om dagen. Og i det hele taget lever videre i en skøn, fredelig og enkel verden.
Imellem tiden er jeg taknemmelig fordi jeg fik lov at være med dem lidt af vejen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar