Her går det jo godt...

Mens vi venter på sneen er det passende med en opdatering på min og hr. stress' kærlighedsaffære.
Nogen skøn elsker er han jo ikke men han er godt på vej hjem til sine egne græsgange.

Januar er nærmest godt brugt.
Den byder på efteruddannelse, arbejde, internat, masser af afslapning og dejligt gensyn med skøn veninde.
Januar er også latter, smil, løbetrin, dansemowes og mere afslapning.
Så jo det går fremaf og skuldrene er på vej ned på plads.

Januar har også budt på mødet med en ny læge. Han er god tror jeg.
I hvert fald er der nu truffet beslutning om ny pacemaker.
Det bliver spændende og det er det helt rigtige kan jeg mærke.
Jeg føler mig privilegeret over at være i et forløb hvor alle mine ynglings sundhedsprofessionelle værdier som medindragelse, samarbejde, gensidig forståelse, aktiv lytning og konsultationer hvor tiden rent faktisk bruges kvalitativt kommer straight back til mig.
Og dette vel og mærke i et patient-læge-samarbejde og ikke blot i det patient-sygeplejerske-samarbejde som jo er mit daglige job og mision.

Jo det går godt her i 2014 - OG LAD SÅ SNEEN KOMME
(Drømmer om en interval-løbetur i hvide omgivelser - bare fordi jeg kan!!!)

Psyke eller fysik - Kost, kur & karma 2

Jeg er i den forgangne uge blevet spurgt om jeg spiser noget specielt sundt siden jeg altid har madpakke med...
Der kunne jeg ikke lade være med at smile lidt.
Sandheden er at efter 5 år som næsten fast aften-sygeplejerske så begynder sygehus mad altså at være ret intetsigende. Der ud over kæmper vi mod madspild her i huset og der er rester altså gode som min madpakke eller mandens aftensmad dagen der på.

Som et udtryk for ''ekstra'' sundhed har jeg dog aldrig tænkt på det.
Men facts er at størstedelen af mine kollegaer jo ikke har madpakke med. At kage, slik og sukker ikke holder mange timer i vores afdelingen og at frugtkassen aldrig bliver spist op.
Tankevækkende!

Min kur køre strålende. Jeg er mæt og glad. Sødmetrangen klares med lidt frugt, läkerol eller cola zero. Jeg sad en helt aftenvagt i duften af nybagt kransekage, da jeg gik hjem havde jeg endnu ikke smagt dem, jeg var ret stolt.
Tilgengæld røg der et glas tirsdag-rødvin og en mini-appelsinmuffin indenbords i ugen løb. Ikke planlagt men jeg nød det!

Jane Faerber spurgte på Instagram sine med-LCHF'ere hvilke positive virkninger de oplevede efter omlægning til LCHF.
Bedre humør, bedre mave-tarm funktion, ingen oppustethed, smuk hud, øget energi osv.
Alt ovenstående kunne være mig på min kost, kur & karma-metode.
Det fødte min tanke om hvor stor en del af et vægttab foregår ''mellem ørene''. Ja vidst kiloene forsvinder, men ovenstående er alle parametre der påvirkes i støre eller mindre grad af vores psyke.
Vil vi kunne opnå ovenstående resultater uanset kur hvis blot vores psyke er med os i projektet?