95

Min dejlige farfar fylder 95 år idag.
Som han selv sagde i telefonen, det jo nogle dage.

Det må jo siges.
Det har været dage med glæde, kærlighed og gode oplevelser.
Det har været dage med trange kår, sorger og tab.
Et par og tres år fik han lov til at leve sammen med Farmor i huset på hjørnet med den frodige have.
Aktiv, hjælpsom og glad har han alle dage været - et livsstykke.

I sine yngre dage kendt rundt om på gårdene som lidt af en arbejdshest og sikkert også en festlig en.
Udenlandsrejserne kom til da han nærmede sig de 90 hvor tyskland i bus blev lidt af et hit. I de yngre dage kaldte sjælland og roehakning.

Mangen en have har været gennem farfars kyndige hænder, mange huller er blevet gravet og ikke mindst mange af de aller mindste kartofler er blevet skrabet til os børnebørn.
Sammen med farmor stillede de altid an med suppe, steg og is samt boller, lagkage og småkage til kaffe. Altid blev vi taget imod med åbne hos dem.

De åbne arme har farfar stadig, plejehjemmet står for maden men en snaps og øl kan han og jeg stadig dele. Mange kort er blevet sendt til farfar fra mig fra nær og fjern ude i den store verden, og mange telefonsamtaler er det blevet til.

At fylde 95 skal fejres.
At været et livsstykke skal lige ledes fejres.
At være verden bedste farfar det skal fejres allermest, en solid støtte, altid glad og hjælpsom og med gode og kloge ord og et lyttende øre.

Tillykke farfar.