fredag den 22. april 2011

At spire

Udenfor skinner solen....
Her i syden lader vi op på terrasen. Vores kroppe bliver brunede og energi-depoterne bliver fyldt op med d-vitamin igen.
Termometeret siger 20+ i skyggen, sikke et påskevejr.

Hvad mere kan man ønske sig, kalenderen siger ud over påske også ferie. Arbejdet kalder først igen i maj det er da en evighed til føles det - skønt.

Men når ferien er ovre venter dette lille vidunder hos Camilla


Et styks spireboks sammen med en stak herlige spire-frø.
Spire der i den kasse vil vokse sig til herlige, sunde, vitaminrige spire lige til at spise.

fredag den 8. april 2011

At ville glædes

På dage som denne, hvor solen kæmper for at trænge igennem tunge, grå skyer. Hvor en stormende vind umuliggør alt udeliv. Da vil jeg glædes over at haven, på grund af de tocifrede grader nu ser sådan ud...


Om få timer vil jeg glædes over at en træls weekendvagt skal tilbringes med skønne kollegaer.
Jeg vil glædes over at jeg idag kunne starte dagen med retrogymnastik
Og ikke mindst vil jeg glædes over at frokosten blev nydt med manden min, med hjemmelavet suppe og skønne brød.

Jeg vil glædes...

tirsdag den 5. april 2011

Retromotion ala Ole Erling og Far til fire

Husker du scenen i Far til fire hvor hele familien laver morgengymnastik til et radioprogram? (kan desvære ikke opstøve et billede af scenen)


Har du lidt lyst til at genopleve motion på den lidt mere uforpligtende måde? Motion som kan laves i nattøj? Motion som kun fordre at lytte og at du bevæger dig (og måske skrald griner).

Så lyt lige med på hjerteforeningens gymnastikbånd fra 70'erne.
Det er Ole Erlings klaverspil og en venlig herre der forklare øvelserne.
Det er RETRO.
Det er uforpligtende og sjovt.
Og det giver sved på panden.
Det er ikke pruste og stønnende i små løb i klamt regnvejr, med tungen ud af halsen.

Det er faktisk motion, når det er hyggeligt, når det giver velvære og glæde.
Så vis du vil i form uden at pine dig selv til det ukendelige, så download.
(Download også hvis du bare vil høre retronostalgi)

mandag den 4. april 2011

Wrap. Juliana Wrap

Så er mit første store tørklæde-projekt blevet færdigt.
Det tog lige under to måneder og der er ikke blevet hæklet dagligt. Der har tilmed været uger hvor nålen har lagt i dvale.


FAKTA
Opskrift: downloaded kvit og frit på Ravelry.
Garn: bomuld fra hjertegarn i koralrøde toner.
Garnforbrug: ca 5 nøgler af 50 gr.
Nåle: hæklenål str. 6 og 3, mine dejlige Clover.
Ny teknik: Ingen kun kendte fastmasker og stangmasker i en skøn forvirring.
Bemærkninger: Har hæklet i bomuld hvilket giver et lidt mindre tørklæde, ca 114cm i breden mod de 140 i opskriften. Det har en super lækker kvalitet i bomuld som passer godt her i overgangen til foråret og på kolde danske sommerdage.
Samtidigt gør kvasterne at man ikke behøver at binde det, da de holder det på plads.
Jeg er overbevist om at der skal hækles et lignende til efteråret i blackhill uld fra Garnudsalg. For selve designet er skønt, det falder smukt og varmer på de helt rette steder.